Skip to main content

Godt ti dage efter at Danmarks Radio sendte dokumentaren `læger på kanten´ første gang trak ejeren af lægeklinikken Jens Thygesen stikket og opsagde sin kontrakt med Region Midtjylland.

Dermed står Thyholm i Region Midtjylland uden lægdækning fra 1. september. Det rammer godt 1850 borgere, fremgår det af et referat fra regionens forretningsudvalg, hvor man beslutter sig for, at oprette en regionsklinik frem for en udbudsklinik.

Det er stort set den eneste skalp Danmarks Radio har høstet efter sin dokumentar i marts måned og det skal ses i perspektiv af, at TV2`s dokumentar `den sorte svane´ har givet en stribe af ”skalpe”, men nu er der udsigt til, at Danmarks Radio kan levere en ordentlig skalp. Faktisk op til 12.000 ud fra de beregninger og data OPS-Indsigt sidder inde med.

Læs også: Dokumentarserie om privat lægekoncern er endnu ikke svanemærket

Styrelsens tilsyn er netop landet

Omdrejningspunktet for Danmarks Radios dokumentar `læger på kanten´ er virksomheden `alles lægehus´, der driver lægeklinikker i partnerskab med en række læger i lighed med den i Thyholm, men ud over det driver virksomheden også flere udbudsklinikker i Region Nordjylland.

Region Nordjylland har tidligere i forbindelse med DR`s dokumentar politianmeldt `alles lægehus´, ligesom man har bedt Styrelsen for Patientsikkerhed lave et reaktivt tilsyn på virksomhedens klinikker under Region Nordjylland.

Politianmeldelsen har endnu ikke ført noget med sig, men nu kan man af styrelsens offentliggjorte tilsynsrapporter, se at klinikkerne under `alles lægehus´ ikke får nogle graverende sanktioner for driften. Faktisk ligner styrelsens vurderingen af klinikkerne under `alles lægehus´, de fleste traditionelle lægeklinikker i regionen.

Det vil sige, der er ikke noget at komme efter rent fagligt.

Samtidig kan man på Region Nordjyllands hjemmeside iagttage, at regionens forretningsudvalg har haft et lukket dagsordenspunkt på den 17. juni, hvor man har drøftet en udbudssag og igen mandag den 24. juni skal det politiske udvalg for det nære sundhedsvæsen på tre lukkede punkter drøfte både samarbejde og handlemuligheder.

Overvejer at lukke udbudsklinikkerne

Vi har kontaktet både regionsrådsformand Mads Duedahl (V), samt udvalgsformanden for det nære sundhedsvæsen Pia Buus Pinstrup (C), for at få en pejling på om hvorvidt man på udvalgsmødet drøfter, tilsvarende det man gør i Region Midtjylland, nemlig at etablere regionsklinikker frem for udbudsklinikker.

Læs også: Regionspolitikere fravælger den mindst risikofyldte løsning omkring lægeklinik

Spørgsmålet er interessant, da `alles lægehus´ har en række udbudsklinikker i Region Nordjylland, som de har drevet i årevis, og som kan opsiges med relativt kort varsel. Hertil kommer, at Mads Duedahl for under 14 dage siden over for Danmarks Radio, har sagt, at man skal have en politisk drøftelse i regionsrådet i forhold til især de eksisterende udbudsklinikker, og hvordan man fremadrettet skal have et samarbejde, og om regionen overhovedet skal have udbudsklinikker.

”Det er jo også vigtigt, når vi træffer en beslutning om, hvorvidt der skal være en kontrakt med en udbudsklinik eller ej, at vi også er sikre på, at der er en anden læge til at tage over,” sagde Mads Duedahl.

Sammenholder man udtalelserne med de lukkede dagsordenspunkter om udbud og samarbejde, indikerer det, at Region Nordjylland arbejder på noget der kunne minde om en handling i nær fremtid ift udbudsklinikkerne under `alles lægehus´.

Det er lige her, at Danmarks Radio potentielt kan se frem til en solid skalp, men ikke bare en skalp.

Nej hele 12.000 for det er ifølge oplysninger OPS-Indsigt er i besiddelse af, det antal borgere der er tilknyttet udbudsklinikkerne. I områder som Region Nordjylland selv har defineret som lægedækningstruede.

Her er det værd at bemærke, at Styrelsen for Patientsikkerhed ifølge deres seneste tilsynsrapporter ikke har noget, der peger i retningen af en rygende pistol.

En åben dør?

Mads Duedahl er ikke vendt tilbage efter, at OPS-Indsigt har henvendt sig, hvor vi har spurgt ham og Pia Bus Pinstrup om, hvorvidt resultatet af styrelsens tilsyn med `alles lægehus ´ betyder, at man politisk i Region Nordjylland nu har ro på samarbejdet med udbudsklinikkerne under `alles lægehus´, eller om man ser andre udfordringer?

Pia Pinstrup, der også er 1. næstformand for regionen, skriver søndag til OPS-Indsigt:

”Der er naturligvis altid to sider af en sag og vi vil som altid forholde os nøgternt og objektivt til de foreliggende punkter på dagsorden.  Vi er meget optaget af patientsikkerheden og har samtidig ansvaret for lægedækningen.”

Om det indikerer, at der er en dør åben for `alles lægehus´ i fremtiden, det er ikke til at afgøre.

Resultatet af mandagens møde i det politiske udvalg for det nærer sundhedsvæsen, bliver derfor ganske interessant.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv Regional-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind