I midten af februar udsendte Indenrigs- og sundhedsministeriet et høringsbrev om den såkaldte overgangslov. Region Hovedstaden er lige nu på nippet til at afgive et ganske kontroversielt høringssvar til overgangsloven, der bl.a. regulerer overgangen til den nye Region Østdanmark.
Det fremgår af et dagsordenspunkt til forretningsudvalget i Region Hovedstaden.
Høringssvaret er interessant, da det er udarbejdet af embedsværket og indeholder en række forslag, som hvis de gennemføres, får potentielle konsekvenser for offentlighedens adgang til information og aktindsigt. Især forslag om fortrolighed i forhold til det såkaldte delingsråd og undtagelse fra offentlighedsloven.
Regionerne skal have en fordel
Delingsrådet bliver et centralt organ i reformarbejdet, idet det skal fordele aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte mellem de nuværende regioner og fungere som en tvistbilæggelsesinstans, hvis der opstår uenighed mellem regioner og kommuner.
På Sjælland er der samtidig den særlige udfordring, at Region Hovedstaden og Region Sjælland i forbindelse med dannelsen af Region Østdanmark også vil kunne få behov for delingsrådet.
Region Hovedstaden har i sit høringssvar foreslået, at alle medlemmer af delingsrådet skal have en juridisk kandidateksamen for at sikre den nødvendige ekspertise. Her har man ikke tænkt på, at der kan være andet end jura, der er væsentligt i forbindelse med en deling af opgaver.
Eksempelvis indsigt i opgaven. Argumentet er fra regionens side, for at medlemmerne skal være jurister er:
“For at sikre en retfærdig, effektiv og smidig proces for delingsrådenes arbejde.”
Desuden mener regionen, at uklarheder i aftaleelementer mellem kommuner og regioner bør fortolkes til gunst for regionerne. Dette betyder, at hvis der opstår tvivl om en fordeling, vil regionerne som udgangspunkt have den juridiske fordel.
Begrænset aktindsigt for at skabe arbejdsro
Et af de mere kontroversielle elementer i Region Hovedstadens høringssvar er forslaget om at undtage delingsrådet fra offentlighedsloven og miljøoplysningsloven. Dette vil betyde, at offentligheden og medierne ikke vil kunne få indsigt i rådets arbejde før 1. januar 2027. Begrundelsen er, at arbejdsbyrden for myndighederne kan reduceres
“Parterne kan derved forhandle uden pres fra offentligheden eller medierne,” skriver man i høringssvaret.
Potentielt kan en så omfattende fortrolighed begrænse den demokratiske kontrol med reformarbejdet, når man ikke kan følge med i, hvilke kompromiser der indgås mellem kommuner og regioner. Tilliden til reformprocessen og en mistanke om manglende gennemsigtighed i de beslutninger, der træffes bag lukkede døre, kan blive skabt.
Fordele og ulemper
Ser vi på fordelene ved Region Hovedstadens forslag, så er der et klart potentiale for at opnå en arbejdsmæssig effektivitet, når forhandlingerne er beskyttet mod aktindsigt indtil 2027. De administrative processer kan forenkles og presset fra eksternt hold bliver reduceret.
Den administrative byrde bliver mindre, da offentlighedslovens regler kræver sagsbehandling af aktindsigtsanmodninger, hvilket kan være ressourcekrævende i en allerede kompliceret reformproces, særligt hvis mange medier samtidig og ukoordineret som det vil være samtidig rejser spørgsmål i en sag.
Endelig er der den fordel, at regionerne vil være juridisk sikret mod tvivl, hvis uklarheder i aftaler fortolkes til regionernes fordel.
Ser vi på ulemperne, så vil der opstå en manglende gennemsigtighed, hvor offentligheden og medierne ikke vil have mulighed for at følge beslutningerne i delingsrådet.
Det vil formentligt særligt ramme medier som Altinget, Sundhedsmonitor, NB-Medier og Regional-Indsigt. Med andre ord nichemedier med indsigt særligt, hvilket kan kan skabe mistillid.
Undtagelsesforslagene kan betragtes som vejen til et demokratisk underskud, for væsentlige processer i samfundet.
Et kernespørgsmål
Region Hovedstadens forslag til overgangsloven rejser vigtige spørgsmål om balancen mellem effektiv forvaltning og offentlig gennemsigtighed.
Mens regionen argumenterer for, at arbejdsro og fortrolighed vil sikre en smidig overgang, peger kritikken på risikoen for, at samfundet mister muligheden for at kontrollere og forstå, hvad det er der sker, medens det sker.
Spørgsmålet er, om det er acceptabelt at begrænse aktindsigten i flere år for at lette myndighedernes arbejde, eller om en større åbenhed er nødvendig for reformens legitimitet og en sikring af borgernes tillid til fx. den nye Region Østdanmark.
