Efter tre års forarbejde og flere delaftaler er Folketinget nu blevet enige om en samlet 10-årsplan for psykiatrien, der med 4,6 mia. kr. ekstra årligt i 2030 skal sikre et varigt kursskifte. Ifølge regeringen handler det ikke kun om penge – men om at ændre strukturer, ansvar og kultur i hele området.
Planen kredser om fire centrale målsætninger, der ifølge aftaleteksten skal være pejlemærker frem mod 2030:
- Tidligere og mere lokal indsats
- Bedre behandling og kortere ventetid
- Sammenhængende patientforløb
- En tryg og attraktiv psykiatri at arbejde i
Flere skal behandles tidligt og tættere på
Målet er at forebygge, at psykisk mistrivsel udvikler sig til egentlige sygdomsforløb. Derfor udvides lettilgængelige behandlingstilbud for børn og unge i kommunerne, og en ny patientrettighed indføres:
Unge mellem 18 og 24 år med angst og depression får ret til behandling inden for 30 dage – uden egenbetaling.
”Vi skal have en psykiatri, der er ligeværdig og fuldt på højde med det øvrige sundhedsvæsen,” udtaler indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde i pressemeddelelsen og tilføjer: ”Nu gennemfører vi det største løft af psykiatrien nogensinde.”
Behandlingskvaliteten skal løftes og ventetiderne nedbringes
Ventetiderne er lange – især for børn og unge – og kapaciteten i psykiatrien halter. Planen anerkender, at kvaliteten og tilgængeligheden i psykiatrien halter efter resten af sundhedsvæsenet.
Der er derfor afsat midler til at øge antallet af senge, ansætte mere personale og etablere flere specialiserede tilbud – også i rets- og børnepsykiatrien.
Med aftalen investeres i langsigtet kapacitetsopbygning. Samtidig moderniseres psykologordningen, og patientrettigheder ændres, så behandling og udredning hænger bedre sammen.
Patienterne skal opleve mere sammenhængende forløb
Overgange mellem sygehus og kommune skal ikke længere opleves som faldgruber. Derfor introduceres nye afklaringspladser og sociale akuttilbud i kommunerne, mens udgående behandlingsteams skal fange de svageste borgere, før de havner i akutte kriser.
Psykiatrien skal nemlig ikke længere være en silo. Derfor styrkes samarbejdet mellem regioner og kommuner. Målet er, at patienten oplever ét samlet forløb – før, under og efter behandling.
Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen siger i forbindelse med præsentationen:
”Ingen skal udskrives til ingenting. Har man en psykisk lidelse og samtidig brug for en social indsats, skal man opleve, at hjælpen er der og hænger sammen.”
Psykiatrien skal være en tryg og attraktiv arbejdsplads
Manglen på fagpersonale er akut, og psykiatrien er ikke altid et førstevalg. Derfor skal der satses på arbejdsmiljø, kompetenceløft og sikkerhed – især i socialpsykiatrien.
Samtidig skal brugen af tvang reduceres, bl.a. gennem nye og mindre indgribende metoder.
“Vi skal gøre psykiatrien til en mere attraktiv arbejdsplads,” sagde Sophie Løhde og pegede på behovet for både flere medarbejdere og bedre rammer.
