Når der til november er valg til regionsrådene, vil et stort flertal af unge danskere være klar til at gå til stemmeurnerne. Det viser Demokratianalysen 2025 fra Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), som netop er udkommet.
Hele 79 % af de 18-30-årige svarer, at de forventer at stemme – og blandt unge foreningsmedlemmer ligger tallet helt oppe på 91 %.
Men valgdeltagelse er ikke det samme som reel demokratisk deltagelse. Kun halvdelen af de unge har ifølge analysen høj demokratisk selvtillid. Og den selvtillid er afgørende, hvis unge ikke bare skal sætte et kryds – men også engagere sig i de debatter, som præger sundhedsvæsen, psykiatri og kollektiv transport i regionerne.
“Vi skal insistere på, at alle har noget at bidrage med, og gøre en aktiv indsats for at inkludere den gruppe, der i dag oplever at stå udenfor demokratiet,” siger DUF’s forkvinde, Christine Ravn Lund i en pressemeddelelse.
Demokratisk gennembrud blandt erhvervsskoleelever
En af de mere opløftende pointer i analysen er, at unge på erhvervsuddannelser i stigende grad tror på deres demokratiske evner. Andelen med høj demokratisk selvtillid er steget fra 24 til 38 procent på bare ét år.
Det reducerer den kløft, der tidligere har været mellem gymnasie- og erhvervsskoleelever, og det bør ifølge DUF ses som et demokratisk fremskridt.
Netop denne gruppe er også central for regionernes politik: Mange unge på erhvervsuddannelser vælger sundheds- og omsorgsfag, hvor regionerne er blandt de største arbejdsgivere. At de unge føler sig hørt og anerkendt, kan derfor have stor betydning for fremtidens arbejdsstyrke i sundhedsvæsenet.
Samtidig skal det understreges, at unge på erhvervsuddannelser udgør mellem 20 og 28 procent af en ungdomsårgang, alt efter om man ser på valg efter 9. klasse eller status for fuldførte uddannelser.
Det betyder, at udfordringen med lav demokratisk selvtillid er særligt koncentreret i denne relativt store gruppe unge – men det er også her, Demokratianalysen nu peger på et muligt gennembrud.
Hvis man formår at fastholde denne positive udvikling i selvtillid og engagement blandt erhvervsskoleelever, kan det blive et vendepunkt i unges generelle deltagelse i det regionale demokrati.
En kommunal slagside – men brugbar med regionalt blik
Selvom Demokratianalysen 2025 formelt dækker både kommunal- og regionalvalget, skal man være opmærksom på, at analysen i praksis har en tydelig kommunal slagside. De fleste eksempler og spørgsmål kredser om boligpolitik, folkeskole, dagtilbud og lokal trivsel – alle områder med stærk kommunal forankring. Det betyder, at regionernes særskilte rolle i sundhedsvæsen, psykiatri og kollektiv transport kun optræder indirekte.
Det gør dog ikke analysen irrelevant for regionalt orienterede kandidater. Tværtimod kan den være et værdifuldt redskab – hvis man aktivt oversætter dens resultater til den regionale virkelighed. Når unge fx efterspørger trivsel og psykologhjælp, kan det kobles til regionale indsatser i ungdomspsykiatrien. Når de bekymrer sig om klima og transport, kan det omsættes til diskussioner om grøn kollektiv trafik eller klimarenoveringer på hospitaler.
Kort sagt: Analysen peger tydeligt på unges engagement og motivation – men det kræver et regionalt oversættelsesarbejde at få fuldt udbytte af dens pointer.
Regionspolitik kræver oversættelse
For selvom unges vilje til at stemme er høj, viser analysen også mellem linjerne, at mange har svært ved at se, hvordan regionalpolitik påvirker deres hverdag.
Over en tredjedel af de unge, der tøver med at stemme, angiver, at de ville være mere motiverede, hvis de bedre forstod, hvilken betydning regionerne har i praksis.
Her har kandidaterne en vigtig opgave. For mens unge vælgere placerer klima, mistrivsel og sundhed højt på deres dagsorden, forbinder de sjældent disse emner med regionsrådet – selvom netop sygehusvæsen og psykiatri er blandt regionernes hovedopgaver.
“Det er enormt positivt, at så mange unge forventer at stemme,” lyder fra Christine Ravn Lund, men det ligger også lidt i hendes udsagn, at det er ikke noget vi kan tage for givet, samt at politikerne bør møde unge i øjenhøjde og gør det tydeligt, at deres stemme faktisk gør en forskel – også til regionalvalget.
Klik for gode råd til regionspolitikere
Hvis regionsrådskandidater vil gøre sig gældende blandt unge vælgere, bør de:
Sætte yngre kandidater i spil. Hver anden ung tillægger alder betydning, når de vælger, hvem de vil stemme på.
Oversætte regionernes rolle til hverdagsnære eksempler, fx “det er regionen, der styrer dit hospital og din plads på ventelisten.”
Være synlige på unges platforme. Mange unge efterspørger mere information på sociale medier – her kan regionernes politik formidles uden kommunal støj.
Tale om emner, unge brænder for: Klima, trivsel og transport topper listen – men skal kobles direkte til konkrete regionale beslutninger.
