Mens KL og regeringen tirsdag kunne præsentere en økonomiaftale, der hæver kommunernes anlægsramme med 2 mia. kr., valgte Danske Regioner at melde sig på banen med en markant påmindelse om de store anlægsbehov i sundhedsvæsenet.
Selvom regionerne endnu ikke har afsluttet deres forhandlinger med regeringen, udsendte Danske Regioner en pressemeddelelse næsten samtidig som KL-aftalen blev offentliggjort. Her advares der mod at lade anlægsinvesteringerne halte, hvis det høje serviceniveau på hospitalerne skal bevares.
“Danmark har nogle af verdens bedste hospitaler, når man måler på den behandling, vi giver patienterne. Desværre kan man ikke alle steder sige det samme om rammerne,” siger Anders Kühnau, formand for Danske Regioner.
En tredjedel af bygningerne er ramt
Ifølge regionerne er behovet for anlægsinvesteringer i 2026 opgjort til mindst 5,2 mia. kr., hvis det nuværende niveau i sundhedstilbuddet skal fastholdes.
Det er 1,1 mia. kr. mere end de investeringer på 4,1 mia. kr., regionerne allerede har planlagt.
“En tredjedel af vores bygninger er alvorligt slidte, og vi har hårdt brug for at investere i renoveringer. Dertil kommer behovet for teknologi, IT og udstyr,” forklarer Kühnau.
Det er bemærkelsesværdigt, at udmeldingen kommer netop på dagen for KL’s aftaleindgåelse – et signal, som kan tolkes som en taktisk markering i en afgørende fase af regionernes egne forhandlinger.
“Vi står på tærsklen til en meget stor og ambitiøs sundhedsreform, og vi ønsker alle, at sundhedsvæsenet står så stærkt som overhovedet muligt. Derfor er der også behov for, at anlægsniveauet i økonomiaftalen for 2026 kommer til at være minimum på samme niveau som i sidste års aftale,” lyder det fra Kühnau.
Regionerne svarer på spørgsmålet, før det er stillet
Da parterne stod uden for finansministeriets dør og præsenterede årets økonomiaftale, spurgte TV2’s Ole Krohn ind til, om de to mia. kr. var et godt eller et dårligt tal ift at få renoveret de mange skoletoiletter og dårlige undervisningslokaler, som parterne henviste til.
For var de 2 mia. kr. det, der var behovet eller var de meget for lidt? lød det.
Svaret udeblev – i stedet glædede KL-formanden sig over, at der var tale om en stigning sammenlignet med sidste år.
Det efterlader spørgsmålet ubesvaret: Er 2 mia. kr. faktisk nok til at sikre de nødvendige opgraderinger af skoler, daginstitutioner og plejehjem?
Sammenlignet med KL, som synes at glæde sig over 2 mia. kr. ekstra til 98 kommuner uden at forholde sig direkte til, om det dækker behovet, udviser Danske Regioner en langt mere offensiv linje.
Regionerne er ganske vist ikke ud af forhandlingsrummet, men de bruger regnestykker og synliggørelse af efterslæb som presbold for at sikre flere midler – og de gør det i fuld offentlighed, med en pressemeddelelse, der gik i luften næsten samtidig med KL-formandens svar.
