I en tid hvor klima, geopolitik og velfærdspres presser sig på, har vores søstermedie OPS-Indsigt genoplivet en nordisk figur: Vølven. Ikke den sagnomspundne spåkone med krystalkugle, men den kloge kvinde med erfaring, blik for fremtiden – og modet til at stille krav.
Fire markante stemmer er trådt frem op til Folkemødet i hver deres artikler som moderne vølver og har delt deres visioner for fremtidens samarbejde. Samlet tegner deres varsler et billede af 2030, hvor håb, bekymring og konkrete handlingsanvisninger går hånd i hånd.
Selvom vølverne kommer med hvert deres sprog og ståsted – fra Christiansborg og kommunalt indkøb til jura og civilsamfund – er der en tydelig fællesnævner, som også kan være relevant for regionerne:
Fremtiden kræver mod, fleksibilitet og vilje til at gentænke det samarbejdet på tværs af sektorer.
Spørgsmålet er ikke, om forandringerne kommer – men hvordan vi vælger at forme dem.
Vi bringer neden for et ultra kort ekstrakt af hver af de fire artikler, som alle kan læses i deres helhed på OPS-Indsigt.
Vølven fra Borgen: Systemfejl og grøn realisme
Dina Raabjerg, folketingsmedlem (K), ser ind i en fremtid, hvor forsyningssikkerhed er blevet altafgørende – og overset. Hun advarer mod en politisk virkelighed, hvor tempoet i grøn omstilling overhaler infrastrukturen, og hvor unge i stigende grad parkeres på førtidspension på baggrund af midlertidige lidelser.
”Vi sender tre gange så mange på førtidspension hvert år, som der bor i hele Nørre Snede,” bemærker hun tørt.
Raabjerg kalder på rettidighed i både digitalisering og velfærd, og advarer mod en ny form for ulighed skabt af teknologi – hvor dem, der ikke kan følge med, falder fra. Hendes spådom er klar: uden sammenhæng, strøm og handlekraft risikerer vi at svigte både borgere og virksomheder. Læs hele artiklen her.
Vølven fra civilsamfundets frontlinje: Reformer med retning
Christina Grøntved, direktør i den socialøkonomiske virksomhed Incita, frygter, at reformstormen rammer skævt og svigter de svageste. Hun peger på en voksende kløft mellem by og land, særligt i psykiatrien, og ser risikoen for et postnummerlotteri i velfærden.
Hendes tre bud på forandring er klare:
- Gør valgfrihed reel for borgerne,
- Brug teknologi som bro – ikke som erstatning,
- Byg broer til arbejdsmarkedet for dem, der ikke selv kan råbe op.
”Hvis vi ikke gør det, skaber vi en velfærdsstat, hvor dem med mindst stemme og størst behov bliver stående tilbage,” advarer hun i artiklen.
Advokat-vølven: Udbud i legoklodser og grøn substans
Rikke Søgaard Berth, partner i advokatfirmaet Horten, ser fire tydelige tendenser i det offentlig-private landskab frem mod 2030.
Først og fremmest en professionalisering og skalering gennem tværkommunale indkøbsfællesskaber. Dernæst bemærker hun en voksende markedsnysgerrighed – man er begyndt at tale mere med leverandørerne før man skriver kravene.
Tredje trend er “kloge grønne krav”, hvor bæredygtighed ikke måles på buzzwords, men på reel miljøeffekt og kontrol. Og endelig: digitaliseringens storm kræver fleksible kontrakter bygget som legoklodser.
”Vi må ikke ende med kontrakter, hvor man ikke kan rykke med ørerne,” siger hun – og sætter fokus på en ny type smidighed i udbudsretten.
Vølven med indkøbsansvar: Håndværk frem for spådomme
Signe Lynggaard Madsen, direktør i Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI), træder ind som pragmatisk håndværker.
Fremtidens indkøb er komplekse og præget af både bæredygtighed, cybersikkerhed og globale risici.
”Vi er ikke spåkoner eller politikere. Vi er håndværkere, der bygger fremtiden,” fastslår hun.
Hun efterlyser enklere regler og klarere politisk retning, især når det gælder etiske og geopolitiske spørgsmål som brugen af kinesiske leverandører.
Samtidig peger hun på nødvendigheden af stærke indkøbsfællesskaber, der kan sikre faglig robusthed og fremtidssikring i en ny digital virkelighed.
