Når de fem regioner fra 2027 skal overtage fire store sundhedsopgaver fra kommunerne, står både kommuner og regioner på usikker grund. Det fremgår tydeligt af de interne dagsordenspunkter og implementeringsmaterialer, der netop nu udarbejdes i begge lejre, som Regional-Indsigt har adgang til.
Et åbent dagsordenspunkt hos Region Hovedstaden, viser hvordan de to regioner på Sjælland arbejder med en række plan B-scenarier og vi har data der indikerer, at man i de øvrige regioner har tilsvarende overvejelser.
På Sjælland arbejder regionerne, som vi tidligere har beskrevet med fire generiske scenarier:
- Regionen overtager driften .
- Kommunen fortsætter i en leverandørmodel
- Kommunen fortsætter til og med 2028 – en nødløsning.
- Hybridmodel – fleksible løsninger med fx, delt personale eller private leverandører.
At disse scenarier indgår som ligeværdige muligheder vidner om en erkendelse af, at regionerne ikke nødvendigvis kan løfte opgaven fuldt ud fra dag ét. Samtidig afventer man centrale afklaringer om økonomi, jura og nationale rammer. Derfor er det et erklæret mål at sikre stabilitet for borgerne i en overgangsperiode, også hvis overdragelsen bliver ujævn.
Et særligt delingsråd er desuden indført som mekanisme til at afgøre tvister om aktiver, personale og bygninger – endnu et tegn på forventet uenighed.
Kommunernes usikkerheder
På kommunernes side tegner en række slides fra KL, som Regional-Indsigt har adgang til et tilsvarende billede. Plancherne blev drøftet sidst i august på KL`s Implementeringspartnerskab på tværs af kommuner og her fremgår følgende iagttagelser hos kommunerne::
- Juridisk uklarhed: Reglerne for, hvornår en kommune kan drive en opgave for regionen, er endnu ikke på plads. Horisontale samarbejdsaftaler skal testes op mod snævre betingelser i udbudsloven.
- Organisatorisk pres: Kommunerne skal ændre deres styrelsesvedtægter allerede inden 1. november 2025 for at kunne udpege medlemmer til de nye sundhedsråd – uden at kende de endelige rammer for samarbejdet.
- Økonomisk usikkerhed: Opgaveflytningen flytter ca. 30 mia. kr. fra kommunerne, men udgifterne er skævt fordelt. Derfor er der aftalt en overgangsordning, som KL stadig forhandler datagrundlag og metode for med ministeriet.
To sider af samme mønt
Som på regionssiden etableres der også her et ekstra koordinationsled. Et såkaldt sundhedskoordinationsfora blandt kommunerne i hver region, som skal samle kommunernes stemme og være bindeled til KL.
Historien melder ikke noget om, hvorvidt man ved samme lejlighed vil opløse KKR, men plancherne viser, at dette fora skal bestå af to kommunale medlemmer fra hvert sundhedsråd – 34 i alt.
Tabellen viser at både regioner og kommuner går ind i opgaveflytningen med usikkerheder.
Regionerne arbejder med plan B-scenarier og delingsråd, mens kommunerne fokuserer på uafklarede regler, byrdefordeling og nye styrelsesvedtægter.
Analysen er, at regioner og kommuner står med hver deres spejlverden af usikkerheder:
- Regionerne frygter ikke at kunne overtage i tide og har bygget plan B-modeller.
- Kommunerne frygter at afgive opgaver og økonomi på uklart grundlag og søger at holde fast gennem juridiske og politiske sikkerhedsnet.
Fællesnævneren er erkendelsen af, at reformens intentioner – lighed, kvalitet og sundhed tættere på borgerne – kun kan realiseres, hvis man kan håndtere usikkerheden undervejs. Derfor er processen fyldt med sikkerhedsventiler, overgangsordninger og ekstra lag af koordinering, før den endelige overdragelse finder sted i 2027.
