Skip to main content

I denne uge kom Region Midtjylland så med sin budgetaftale for 2026, under en uge efter Region Sjælland.. Selvom begge aftaler falder ind under rammerne af den nationale økonomiaftale med regeringen, viser de to regioner forskellige profiler i deres prioriteringer.

Fælles for begge regioner er, at selvom der er tale om brede politiske aftaler, er ikke alle med.

Læs også: Region Sjælland på plads med årets første budget – næsten alle får lidt med hjem 

Sammenligner man de to regioner, så fordeler Region Sjælland  i alt ca. 200 mio. kr. i nye prioriteringer i sit sidste budget inden fusionen med Hovedstaden. Pengene spredes ud over en række initiativer, som:

  • 20 mio. kr. til pleje og behandling af kritisk syge patienter i Holbæk og Nykøbing F.
  • 20 mio. kr. til videreførelse af Bæredygtige Akutsygehuse og Specialer.
  • 61 mio. kr. til indflytning og drift af Nyt Universitetshospital i Køge.
  • 75 mio. kr. til styrket diagnostisk kapacitet.

Med ca. 850.000 borgere svarer de nye prioriteringer til omkring 235 kr. pr. indbygger.

Region Midtjylland: Store investeringer i kapacitet og teknologi

Region Midtjylland fordeler ca. 330 mio. kr. i nye prioriteringer i budgettet for 2026. De største poster er:

  • 105 mio. kr. til hospitalerne for at håndtere det demografiske pres.
  • Op til 87 mio. kr. årligt til drift af nye psykiatrisenge (op til 48 ekstra senge).
  • 30 mio. kr. til medicoteknisk udstyr, bl.a. nye operationsrobotter i Viborg og Horsens.
  • 17,2 mio. kr. til kunstig intelligens.
  • 65 mio. kr. til gratis parkering på alle hospitaler.

Med ca. 1,35 mio. borgere svarer de nye prioriteringer til omkring 245 kr. pr. indbygger.

Læs også: Region Midtjylland: Bred aftale med løft til psykiatri, hospitaler og gratis parkering

Midtjyderne får mest

Selvom de to regioner har hver deres spor af politiske prioriteringer, er det værd at bemærke at Region Midtjylland både i absolutte tal lægger mere på bordet (330 mio. kr. mod Sjællands 200 mio. kr.), samt investere en rund ti-krone mere pr borger.  

Man kan også vende det om og have den betragtning, at Region Sjælland – som ellers er betydeligt mindre – faktisk investerer næsten lige så meget pr. indbygger som Midtjylland.

Hvor Sjælland fordeler pengene på flere “mindre” initiativer og lokale markeringer, går Midtjylland i store træk efter lidt større investeringer i bl.a. teknologi og så borgerservice i form af gratis parkering.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv Regional-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind