De nye sundhedsråd, som oprettes i forbindelse med sundhedsreformen, bliver ikke nødvendigvis et borgmesterforum i hele landet. En gennemgang af kommunernes nødvendige ændringer i deres styrelsesvedtægter viser, at flere jyske og fynske kommuner overlader repræsentationen til udvalgsformænd – typisk for sundheds- eller ældreområdet – i stedet for at lade borgmesteren tage pladsen.
Dermed tegner der sig et mønster, hvor kommunerne vest for Storebælt i højere grad prioriterer den udvalgs-faglig forankring og kontinuitet i opgaveløsningen, mens de hovedparten af sjællandske kommuner samler repræsentationen centralt hos borgmestrene.
I den kommende Region Østdanmark er linjerne trukket op. Ud af de i alt 46 kommuner i den nye region peger 30 kommuner på borgmestre som kommunens repræsentant.
Mønsteret er interessant, fordi bl.a. Sundhedsmonitor tidligere har beskrevet, hvordan kommuner på tværs af landet er i gang med at etablere egne sundhedsrådssekretariater, der skal varetage de kommunale interesser.
En udvikling der møder skepsis hos Per Okkels, som er sundhedsrådsambassadør og tidligere departementschef i Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Han er bl.a. bekymret for, at kommunernes forskellighed forsvinder, hvis alt er klappet af, inden møderne i sundhedsrådene.
Et sundhedspolitisk laboratorium
Der er ingen tvivl om, at sundhedsrådene får stor politisk og økonomisk magt, når de skal være en slags bindeled mellem det hospitalsorienterede centrale og det nære sundhedsvæsen i kommuner og almen praksis.
Her er det tydeligt se kort nedenfor – at de sjællandske kommuner for det meste ser sundhedsrådene som et strategisk magtforum for en borgmester.
Et argument, der har været fremme i debatten er, at borgmesteren er den eneste fuldtidspolitiker i kommunen og derfor umiddelbart har flere ressourcer at kaste ind i sundhedsrådets arbejde, men det giver så den udfordring, at mange borgmestre indtil for et år siden har haft sundhed uddelegeret, medens de selv har interesseret sig for økonomi og erhverv.
Modsat Østdanmark vælger de fleste kommuner vestpå en mere faglig linje. Her har man muligvis tolket sundhedsrådene som et samarbejdsrum for de ledende politikere med konkret viden om ældre-, sundheds- og socialpsykiatriområdet.
Sidstnævnte tendens peger på et ønske om, at de kommende sundhedsråd skal kunne arbejde tættere på praksis – og ikke kun fungere som politiske koordineringsfora mellem region og kommuner.
Vest for Storebælt kan de nye sundhedsråd dermed blive et slags laboratorium for en mere fagligt forankret sundhedspolitik.
Situationen i Region Østdanmark bliver under alle omstændigheder vanskelig og kompleks de første år, hvor to regioner fusioneres, så overvægten af borgmestre kan skyldes en bekymring for, hvordan interne magtpolitiske kampe i regionen kan sprede sig ud i sundhedsrådene og netop derfor møder man op med kommunens stærkeste kort – Borgmesteren.
FAKTA: Sådan sammensættes de nye sundhedsråd
- 17 sundhedsråd nedsættes som stående udvalg under regionerne.
- Kommunerne udpeger repræsentanter via styrelsesvedtægten senest 1. november 2025.
- Kommuner <80.000 indb.: 1 repræsentant (borgmester eller udvalgsformand).
- Kommuner 80.000–300.000 indb.: 2 repræsentanter (borgmester + udvalgsformand eller to udvalgsformænd).
- København og Aarhus (>300.000 indb.): 3 repræsentanter.
- Valg gælder for hele perioden 2026-2029.
Kilde: KL-notat af 26. juni 2025.
