Af Vibeke Westh, sygeplejerske, regionsrådsmedlem Region Hovedstaden (S), regionsrådskandidat til Region Østdanmark og kandidat til kommunalbestyrelsen på Frederiksberg
Regeringens beslutning om at etablere et nationalt center for forskning i kvinders sundhed og afsætte 160 millioner kroner er et livsvigtigt tiltag. Det markerer et længe ventet skridt mod en mere samlet indsats i Danmark – men det er kun begyndelsen.
For hvis vi virkelig vil gøre en forskel, skal vi i regioner og kommuner arbejde langt mere struktureret og systematisk med kvinders sundhed. Det kræver valide data, forskning, forebyggelse og en ny forståelse af, hvordan sygdom og sundhed påvirker kvinder gennem hele livet.
Kvinder lever længere end mænd, men flere år med sygdom, smerter og nedsat livskvalitet. Alt for ofte opdages deres sygdomme for sent. På hjerteområdet ser vi, at kvinder har andre symptomer end mænd – træthed, åndenød og kvalme i stedet for tryk i brystet – men stadig møder diagnostik og behandling baseret på mandens krop. Resultatet er, at kvinder behandles for sent, og i værste fald mister livet.
Fortrinsvis testet på mænd
Flere kvinder end mænd udvikler Alzheimer, uden at vi præcist ved hvorfor. Forskningen mangler viden om kvinders biologi og hormonsystem. De fleste lægemidler, implantater og behandlingsmetoder er udviklet og testet på mænd – selv laboratorieforsøg udføres oftest på mandlige mus. Mange kvinder behandles derfor ud fra standarder, der ikke passer til deres fysiologi. Det handler ikke om kønskamp, men om kvalitet, retfærdighed og patientsikkerhed.
I Region Hovedstadens opgaveudvalg om kvinders sundhed ser vi, hvordan mange kvinder oplever ikke at blive set, hørt eller mødt i sundhedsvæsenet. Manglen på valide data og let tilgængelig viden gør det svært – både for kvinder og for sundhedsprofessionelle – at træffe informerede beslutninger. Alt for mange kvinder ender i desperation og søger mod behandlinger uden dokumenteret effekt, som i værste fald forværrer deres tilstand.
Derfor er beslutningen om et nationalt center ikke blot et sundhedspolitisk initiativ, men et samfundsøkonomisk nødvendigt skridt. Når vi ser på de store konsekvenser af, at vi ikke kan forebygge eller behandle i tide, står det klart: Flere kvinder må forlade arbejdsmarkedet tidligere, flere mister arbejdsevne, og mange kæmper med kroniske lidelser, der kunne være håndteret langt bedre. Det påvirker ikke kun livskvaliteten, men også vores fælles muligheder for vækst, velfærd og ligestilling.
Vigtig opgave for de nye sundhedsråd
Regionerne har en central opgave: at sikre kønsopdelt sundhedsdata, at uddanne sundhedspersonale i kønsspecifikke symptomer og sygdomsforløb og at skabe let tilgængelig, valideret viden for både borgere og fagfolk. Kun sådan kan vi skabe et sundhedsvæsen, der ser og møder kvinder på lige fod.
Det bliver også en vigtig opgave for de nye sundhedsråd, som skal sikre, at forskningen, forebyggelsen og den borgernære indsats kobles bedre sammen – og at kvinders sundhed tænkes på tværs af sektorer, institutioner og faggrænser. Her kan sundhedsrådene spille en helt central rolle i at omsætte viden til handling og skabe sammenhæng i indsatsen.
Kvinders sundhed er ikke et særhensyn – det er en investering i livskvalitet, lighed og bæredygtig vækst.
Det nationale center er begyndelsen, men ansvaret ligger hos os alle: i regionerne, kommunerne og samfundet som helhed.
Nu skal vi omsætte ordene til handling, så kvinder ikke længere bliver overset i sundhedsvæsenet, men får den viden, forebyggelse og behandling, de fortjener
