Det er en helt central garanti i psykiatriloven: Når en borger frihedsberøves med tvang, skal vedkommende have en hurtig og effektiv adgang til at få frihedsberøvelsen prøvet. Det slår både Grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention fast.
Men realiteten er langt fra intentionen. Det viser en ny udtalelse fra Folketingets Ombudsmand, der retter en usædvanligt skarp kritik af Det Psykiatriske Patientklagenævns sagsbehandlingstider.
Ifølge Ombudsmandens gennemgang havde sager afsluttet i første kvartal 2025 en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 212,8 dage – næsten syv måneder. I samme periode blev over 95 procent af alle sager afgjort senere end de 14 dage, som forarbejderne til psykiatriloven forudsætter bør være normen.
“Den nuværende sagsbehandlingstid er ikke forenelig med forudsætningerne i psykiatriloven. Det finder jeg kritisabelt i forhold til de væsentlige og indgribende beslutninger, der er tale om, over for borgere, der befinder sig i en sårbar situation,” siger Folketingets Ombudsmand, Christian Britten Lundblad.
Risiko for menneskerettighedsbrud
Kritikken stopper ikke ved det nationale retsgrundlag. Ombudsmanden gør det klart, at de lange ventetider også kan bringe Danmark på kant med menneskerettighederne.
Grundlovens § 71, stk. 6 og EMRK artikel 5, stk. 4 indeholder et krav om hurtig domstolsprøvelse af frihedsberøvelser uden for strafferetsplejen. Før patienten kan gå i retten, skal klagen igennem Det Psykiatriske Patientklagenævn – og det er netop her kæden hopper af.
Ombudsmanden advarer om risikoen for, at patienter i praksis ikke får denne rettidige prøvelse.
Ministeriet kan ikke give en tidshorisont
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst til Ombudsmanden, at man ikke kan sige, hvornår sagsbehandlingstiden forventes at være bragt ned på et tilfredsstillende niveau. Det giver Ombudsmanden anledning til bekymring.
I mellemtiden henviser ministeriet og Styrelsen for Patientklager til flere forklaringer:
- overflytning af nævnet fra Nævnenes Hus til Styrelsen for Patientklager i slutningen af 2023
- rekrutterings- og oplæringsudfordringer
- mangel på lægelige nævnsmedlemmer
- stigning i antallet af sager
Der er tilført en midlertidig bevilling på 5,3 mio. kr. i 2025, og den politiske aftale om den nye 10-årsplan for psykiatrien indeholder midler til at frikøbe flere lægelige medlemmer.
Men det ændrer ikke på den grundlæggende problemstilling: Klagesystemet kan ikke levere den retsgaranti, lovgiverne har forudsat.
Et system under pres
For regionerne, der driver psykiatrien, er kritikken ikke rettet direkte mod deres drift, men den understreger et mere grundlæggende pres i hele psykiatriens økosystem.
Regionsrådspolitikere argumenterer ofte for at styrke patienternes retssikkerhed i psykiatrien, men Ombudsmandens rapport viser, at retssikkerheden allerede er udfordret centralt – længe inden en sag når domstolene.
Kritikken rammer således et centralt omdrejningspunkt i debatten om psykiatriens kvalitet og lovmedholdelighed: Er systemet gearet til at håndtere tvang på en måde, der respekterer borgernes grundlæggende rettigheder?
FAKTA: Ombudsmandens hovedkritik
- Gennemsnitlig sagsbehandlingstid Q1 2025: 212,8 dage.
- Over 95 % af alle sager besluttet senere end 14 dage.
- Risiko for brud på Grundloven og EMRK, som kræver hurtig domstolsprøvelse.
- Ministeriet kan ikke sige, hvornår tiderne bliver acceptable.
- Årsager: organisatorisk flytning, mangel på læger i nævnet, stigning i sager, rekrutteringsproblemer.
- Midlertidig bevilling: 5,3 mio. kr. i 2025.
- Arbejdsgruppe nedsat under Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
FAKTA: Hvad behandler Det Psykiatriske Patientklagenævn?
Nævnet behandler bl.a. klager over:
- tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse
- tvangsfiksering og beskyttelsesfiksering
- tvangsbehandling
- anvendelse af fysisk magt
- beroligende medicin med magt
- brug af særlige dørlåse, alarm- og pejlesystemer
I flere af disse sagstyper forudsætter loven, at afgørelser træffes hurtigt – i nogle sager inden 7 hverdage, i andre normalt inden 14 dage.
