Det var ikke givet, at Region Midtjylland skulle have en ny regionsrådsformand efter valget, men det skete. En bred konstituering med 21 mandater betød, at Venstres Anders G. Christensen – tidligere borgmester i Favrskov – overtog posten.
Det sker efter et valgsamarbejde i den borgerlige blok, som kunne ligne et politisk og taktisk overraskelsesmoment, fordi det under valgkampe umiddelbart så ud som, der ikke helt var fodslag i den borgerlige lejr. – Det vender vi tilbage til.
Læs også: Fire formænd – fire retninger for det regionale sundhedsvæsen
Regional-Indsigt har sat Anders G Christensen stævne, for at udfritte ham om, hvad det er han forventer at opnå af resultater, når han om fire år ser tilbage. – Og her lægger han ikke skjul på, hvad han mener, bliver hans politiske aftryk.
Et fingeraftryk bygget på ligeværd mellem region og kommuner
For Anders G. Christensen er ambitionen klar: Hans formandskab skal måles på, om region og kommuner faktisk har formået at gennemføre sundhedsreformens nærhedsdel gennem en ligeværdig dialog.
”Om fire år er vi godt på vej med at gennemføre sundhedsreformens intentioner om det nære sundhedsvæsen i en rigtig god dialog med kommunerne, almen praksis og hospitalerne,” siger han og lægger ikke skjul på, at hans erfaring som borgmester fra Favrskov Kommune, giver ham en forståelse af den virkelighed og position kommunerne står i.
Det vigtigste er, at kommunerne om fire år vil kunne sige, at regionen lyttede, og at de blev reelt inddraget i beslutningerne på sundhedsområdet.
Anders G. Christensen beskriver det som en proces, hvor man skal undgå at asymmetrien mellem ”den store region” og ”den lille kommune” bliver for stor i det regional-politiske maskinrum. I stedet skal relationen være præget af partnerskab og fælles ansvar.
Forskel i konstituerings-dynamikken
Mens kommunale konstitueringer flere steder har været meget konfliktfyldte, vurderer Anders G. Christensen, at Region Midtjyllands konstituering vil holde.
Han forklarer forskellen med, at politikerne i regionerne har et andet perspektiv, hvor man ser på tværs af partiskel, hvad konstitueringen også afslører. Selv de partier der står uden for konstitueringen, som består af bl.a. Socialdemokratiet og Enhedslisten er blevet tilbudt poster, herunder posten som anden næstformand for regionsrådet.
“Dynamikkerne i kommunerne er anderledes. Her handler det om poster og penge, herefter drøfter man så politik,” siger Anders G Christensen, men han indrømmer, at det naturligvis også i regionerne handler om, hvem der sidder for bordenden.
“Men det skal foregå på en ordentlig måde,” understreger han og lægger ikke skjul på, at det også vil være et af hans bidrag til forandring i det politiske rum i Region Midtjylland de næste fire år.
Den største udfordring er risiko for sognerådspolitik
Noget af det som bekymrer Anders G Christensen er styringen af de nye sundhedsråd.
Ifølge ham kan sundhedsreformen falde fra hinanden, hvis sundhedsrådene begynder at optræde som lokale lobbyfora:
”Vi skal for alt i verden ikke ende med, at der går sognerådspolitik i sundhedsrådene,” siger han. Rådene er valgt til at varetage det samlede sundhedsvæsen – ikke vindmøllerne i egne kommuner.
For ham handler det om, at de enkelte sundhedsråd skal kunne se fælles perspektiverne inden for rådenes geografi.
Var det hele et spil om at overraske Socialdemokratiet?
I valgkampen – og navnlig i timerne efter valget – har vi her på redaktionen spekuleret i, om de borgerlige partier bevidst undlod at danne valgforbund sammen for at få Socialdemokratiet til at undervurdere dem?
Tanken bunder i, at vi under valgkampen talte med Anders G Christensen om valgforbund og her lagde han meget vægt på, at det nok blev nødvendigt med to valgforbund, da flere af partier vurderede forskelligt på, hvad der var bedst for dem.
Spørgsmålet om hvorvidt det var et taktisk træk, får han serveret i interviewet – og svaret kommer prompte:
”Det er klogt tænkt,” siger han og understreger, at der ikke er grund til at benægte, når det nu er sandt.
Dermed bekræfter han, at de borgerlige under valgkampen lykkedes med at skabe et billede af splittelse, som modstanderne købte – og som gav Venstre og resten af den borgerlige blok et taktisk forspring, efter stemmerne var talt op.
En regionsformand, der både tænker strategi og helhed
Interviewet tegner et billede af en formand, der både opererer politisk strategisk og har et stærkt fokus på operationelt samarbejde.
Hans fireårige pejlemærke er ikke et enkelt sundhedsprojekt eller en bestemt strukturændring, men at regionen lykkes med at implementere nærhedsreformen gennem en ny type relation til kommunerne.
Og samtidig er han bevidst om, at sundhedsrådene kan blive reformens svage led, hvis de lokale interesser får lov at dominere.
Derfor bliver hans formandsperiode i høj grad et spørgsmål om at sikre fælles retning – i en region, hvor taktiske greb allerede har vist, at de kan ændre magtbalancen.
