Det er en sjældenhed i sundhedsvæsenet, at patienter bliver ringet op, når de skal indkaldes til behandling eller undersøgelse og særligt før jul, men det sker lige nu.
Region Sjælland har nemlig valgt at bruger 25,5 mio. kr. på en ekstraordinær ventelisteindsats, finansieret af årets mindreforbrug. Det fremgår af et referat fra Regionsrådets møde den 2 december.
Ifølge regionsrådsformand Trine Birk Andersen handler beslutningen om at sikre hurtig og mærkbar effekt:
“Når 7.100 patienter får mulighed for at komme hurtigere til, kan det betyde både større tryghed og bedre livskvalitet i hverdagen,” siger hun i en pressemeddelelse.
Indsatsen omfatter både øget aktivitet på sygehusene og øget brug af privathospitaler og Garantiklinikken. På grund af tidspresset bliver patienterne ikke kontaktet via e-Boks, men direkte per telefon, så behandlingen kan fremrykkes allerede inden nytår.
Ventetiden er stadig for lang
Men mens telefonerne ringer hos borgerne, ser tallene i regionens egen økonomi- og aktivitetsopfølgning mindre festlige ud.
Ved udgangen af 2. kvartal 2025 var:
- Regionens somatiske ventetid: 34 dage
- Landsgennemsnittet: 31 dage
- Ventedagsgarantien: 30 dage
Regionerne har i årevis været bag ud med ventedagene, men puklen har været faldende efter forskellige nationale indsatser, dog har Region Sjælland ifølge tal fra Sundhedsdatastyrelsen siden 2024 ligget over landsgennemsnittet.
Samtidig viser aktivitetsopgørelsen fra regionen, ifølge opgørelsen fra 3 kvartal, at den kirurgiske aktivitet faktisk er faldet med fem procent, og at den samlede DRG-produktionsværdi er lavere end samme periode året før.
Årets mindreforbrug: 180 mio. kr.
Økonomiopfølgningen som blev forelagt forretningsudvalget i oktober beskriver et samlet mindreforbrug på 180 mio. kr. på sundhedsområdet. Men analysen viser, at mindreforbruget ikke skyldes effektiviseringer, der har forbedret økonomien. Tværtimod skyldes det primært tre ting:
- Udskudte og ikke igangsatte projekter på sygehusene
- Mindreforbrug på centrale puljer
- Mindre brug af ’dyre løsninger’
Desuden har sygehusene reduceret brugen af vikarer, frivilligt ekstraarbejde og overarbejde – en besparelse som også kan trække aktiviteten ned.
Et uomgængeligt paradoks
Set udefra opstår et paradoks, som Region Sjælland næppe kommer uden om i det kommende år:
Lavere aktivitet → længere ventetider → mindreforbrug → akut aktivitetstilførsel
Regionen har i store dele af året haft lavere aktivitet, herunder færre kirurgiske forløb.
Lavere aktivitet giver mindre forbrug, som nu anvendes til at sætte ekstra aktivitet i spil.
Det politiske budskab i pressemeddelelsen – at regionen “handler hurtigt” og “giver en mærkbar forskel” – er bl.a. en konsekvens af, at ventetiderne ikke blev nedbragt i løbet af året.
Dermed træder telefonopkaldene til 7.100 patienter ind som en brandslukning, der både løser et akut pres og samtidig understreger det strategiske problem:
→ Regionen er ikke i mål med ventedagsgarantien.
→ Regionen har lavere aktivitet end forventet.
→ Regionen bruger mindre – skabt af lavere aktivitet – på at øge aktiviteten.
Det er et klassisk styringsparadoks i sundhedsvæsenet, men sjældent så tydeligt dokumenteret, som det er her.
Fortsat pres ind i 2026
Region Sjælland varsler selv, at der fortsat er pres på ventetiderne, og at handleplanerne fra 2024 videreføres. Der er længere ventetider end ønsket, og kapacitetsudfordringerne — særligt i somatikken — er ikke løst med denne engangsindsprøjtning.
Indsatsen hjælper 7.100 patienter før nytår.Men spørgsmålet for 2026 er, om regionen kan skabe varig kapacitet fremfor engangsløsninger — eller om flere telefonopkald må forventes næste december.
