For første gang siden Region Sjælland lancerede borgerforslag i juni 2024, lykkes det nu to forslag at komme videre i det politiske system.
Dermed får initiativet sin første konkrete effekt – om end tallene illustrerer, hvor svagt fundamentet er.
Læs også: Forsøg med borgerforslag afslører demokratisk udfordring for regionerne
De to forslag, der klarede cuttet
- “Lavt stofskifte: Genindfør muligheden for, at læger kan bestille blodprøven frit T3”
Forslaget har opnået 349 støtter, hvilket gør det til det mest støttede borgerforslag til dato i Region Sjælland.
Forslagsstillerne argumenterer for, at blodprøven frit T3 er nødvendig for korrekt diagnostik og behandling af borgere med lavt stofskifte. Politikerne har sendt sagen videre til Sygehusudvalget, fremgår det af en pressemeddelelse. - “Styrk indsatsen for patienter med lipødem i Region Sjælland”
Forslaget har opnået 127 støtter.
Det efterlyser bedre udredning, mere specialiseret behandling og øget uddannelse af sundhedspersonale, så lidelsen opdages tidligere. Sagen er sendt videre til faglig kvalificering i Det Nære Sundhedsudvalg.
Begge forslag falder inden for områdets kerne: patientbehandling, diagnosticering og specialiseret indsats. Det er sundhedspolitiske forslag, som mange borgere har en personlig relation til – og det har formodentligt været medvirkende til, at netop disse to kunne mobilisere støtte.
Hvad der ikke kom igennem
Siden ordningen gik i luften, er der oprettet 19 borgerforslag i alt.
Heraf:
- 2 forslag har passeret de krævede 100 støtter (dem, der nu sendes videre).
- 2 forslag har været i afstemning i 180 dage uden at nå i nærheden af grænsen.
- 7 forslag ligger lige nu i aktiv afstemning – uden at noget tyder på, at de vil komme over 100-stemmerstærsklen.
- 8 forslag er blevet afvist af administrationen, fordi de faldt udenfor regionens kompetence eller ikke opfyldte kriterierne.
Med andre ord: 17 ud af 19 forslag er enten afvist, strandet eller risikere at lide samme skæbne, hvis de ikke når over 100 underskrifter.
Det maler et billede af en borgerforslagsordning, hvor bredden i borgernes initiativer ikke nødvendigvis matcher regionens beslutningsrum – og hvor engagementet i øvrigt sjældent er stærkt nok til at komme over kantstenen. Selv efter at tærsklen blev sænket dramatisk fra 5.000 til en lav barrier på 100 støtter i august 2025.
Et nærdemokrati med begyndende puls – men svagt blodtryk
Regionsrådsformand Trine Birk Andersen fremhæver i pressemeddelelsen værdien af, at borgerne nu faktisk bruger ordningen:
“Det er godt, at borgerne bruger denne mulighed for at rejse emner, de finder vigtige… Selv de forslag, der ikke bliver vedtaget, har stor værdi, fordi de sætter fokus på emner, som ellers ikke ville komme på dagsordenen.”
Det er rigtigt – og vigtigt at anerkende den indsats og faglighed bag de to forslag, der nu sendes videre. De borgere, der har mobiliseret 127-349 støtter, har løftet en dagsorden, som ellers ikke ville være kommet ind i regionsrådssalen.
Men det ændrer ikke ved det systemiske problem:
- Region Sjælland har 850.000 indbyggere.
- Ikke ét forslag har kunne mobilisere bare 400 støtter.
- 17 ud af 19 forslag er ikke kommet igennem.
Det er nærdemokrati på lavblus.
Og Region Sjælland står næsten alene
Det er værd at bemærke, at kun én anden region i landet har valgt at arbejde med borgerforslag – nemlig Region Hovedstaden, som Region Sjælland skal fusionere med i den kommende Region Østdanmark. Her har man besluttet en tærskel på 1.000 underskrifter, men ordningen er endnu ikke afprøvet i praksis.
De tre øvrige regioner – Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark – har ifølge vores oplysninger ingen borgerforslagsordninger og heller ingen aktuelle planer om at indføre dem.
Dermed står Region Sjælland i en situation, hvor de stort set alene forsøger at udvikle nærdemokratiet på regionalt niveau, mens den kommende samarbejdspartner i øst endnu ikke har testet sin model.
Det understreger, hvor eksperimenterende og organisatorisk ubearbejdet borgerforslagsmodellen fortsat er i det regionale landskab – og hvor usikkert et fundament den hviler på, når den nye store region skal bygges op.
En ordning, der afslører en større udfordring
At de to forslag i Region Sjælland kommer videre, viser at modellen kan fungere.
Men den afslører samtidig, at regionerne fortsat har vanskelig ved at skabe borgerkontakt – selv i slipstrømmen på en valgkamp – samt på trods af, at netop borgernærhed er et erklæret mål i den kommende sundhedsreform.
Hvis regionerne i fremtidens sundhedsvæsen skal stå som en ligeværdig demokratisk aktør over for kommunerne, bliver de nødt til at styrke den folkelige dialog markant. Borgerforslagene viser i dag mere om borgernes afstand til regionen end om deres lyst til at engagere sig.
