Da Ankestyrelsen i 2022 udsendte principmeddelelse 20-22 om kompressionsprodukter, valgte Haderslev Kommune at følge den praksis Ankestyrelsen udstak og vejledte borgerne til enten at kontakte egen læge eller sygehuset, hvis de var tilknyttet til en hospitalsafdeling.
Ifølge afdelingschef for Sundhed og Forebyggelse Louise Vestring var beslutningen fagligt klar, men det har undervejs været politisk og administrativt vanskeligt.
“Vores politikere vil, at vi skal følge loven, men det er vanskeligt, når man ønsker at hjælpe borgerne og når man møder de uforstående og frustrerede borgere og samtidig kan se, at andre kommuner ikke gør det samme,” siger hun til Regional-Indsigt da vi opsøger hende..
Beslutningen førte nemlig hurtigt til et stigende antal klagesager til Ankestyrelsen, som i lange perioder blot hobede sig op uden afgørelse.
Hun sagde i den forbindelse sidste år til OPS-Indsigt, at kommunens afslag ikke var en spareøvelse, hvor man jagtede pengene, men at man som myndighed havde fokus på den rigtige fortolkning af Ankestyrelsens principmeddelelser.
År med ventetid – og så et lille håb
Klagesagerne fra borgere i Haderslev Kommune har ligget længe i Ankestyrelsen. Der kom enkelte hjemvisninger og få afgørelser, men ingen klar linje.
“Det skabte usikkerhed – både for borgerne og for kommunen,” siger Louise Vestring.
På et tidspunkt kom der imidlertid to omgørelser, samt enkelte hjemvisninger, hvor det tegnede til, at Ankestyrelsen lagde vægt på væsentlighedsprincippet. Hvis kompressionsproduktet gav borgeren en væsentlig forbedring, kunne kommunen alligevel bevilge fx. kompressionsstrømper.
Det blev i Haderslev opfattet som et legitimt nyt råderum.
“Der tænkte vi: Ankestyrelsen har faktisk givet os en lovlig mulighed, som vi kan bruge til at hjælpe borgerne,” fortæller Louise Vestring.
Kommunen reagerede hurtigt. Politisk blev linjen bakket op, og man meldte åbent ud, at borgere med tidligere afslag ville blive ringet op med henblik på genbehandling. Udvalget var tilfreds, og der så ud til at komme ro på det.
Så kom afgørelserne – i bunkevis
For for godt en uge siden ændrede billedet sig brat.
Læs også: Ny praksis flytter presset til regionerne: Ankestyrelsen ændrer kurs
Først kom ni stadfæstelser på én gang. Så kom nyheden på Ankestyrelsens hjemmeside om ændret praksis. I dag har Haderslev Kommune modtaget mere end 74 stadfæstelser, hvor Ankestyrelsen giver kommunen medhold i de afslag, som man har givet borgerne, længe før kommunen, efter de to omgørelser, lagde op til for at kunne bevillige efter væstentlighedsprincippet.
De mange afgørelser som kommunen nu har modtaget stadfæster, at kommunen juridisk har handlet korrekt – men timingen har været fatal, for man havde jo lige kommunikeret både til politikere, at der var fundet en mulighed.
En mulighed som samtidig blev beskrevet i Jyske Vestkysten, fordi avisen havde klippet sagen om væsentlighedsprincippet fra en politisk udvalgsdagsorden, hvorefter man skrev om den nye praksis.
“På den ene side er jeg nu med den seneste udmelding rigtig ked af det på borgernes vegne og samtidig stolt over, at jeg har en myndighedsafdeling, der har forstået lovgivningen rigtigt. De har fra en start, ud fra loven, truffet de rigtige afgørelser, som nu stadfæstes, Men lige meget hvad, så kommer vi jo, som kommune, til at ligne nogle der ikke har styr på tingene,” siger hun til Regional-Indsigt.
Kommunen fremstår inkonsistent – uden at have været det
For borgerne har forløbet været umuligt at gennemskue:
- Først fik de afslag af kommunen
- Så kunne de klage til Ankestyrelsen og det gjorde nogen
- Så ventede de
- Så fik de at vide, at kommunen ville ringe og genbehandle
- Nu får de at vide, at afslagene alligevel stadfæstes
“Der er jo ingen almindelige mennesker, der kan finde rundt i det der,” siger Louise Vestring.
Hun erkender, at kommunen nu står i en situation, hvor man risikerer at skulle give borgere beskeder, der opleves som direkte modstridende – selv om afgørelserne hver for sig har været lovmedholdelige.
Læs også: Patientforening: “Borgerne risikerer fortsat at blive fanget i systemet”
Hårdt pres på medarbejderne
Et centralt punkt for Louise Vestring er arbejdsmiljøet i myndighedsafdelingen. Medarbejderne, der arbejder med myndighed, har altid måtte stå på mål for afgørelser, som borgerne til tider har haft svært ved at acceptere.
Sådan er det, men det gør det bestemt ikke lettere i en sag som denne, hvor borgerne, forståeligt nok, bliver både forvirrede og frustrerede. Når praksis går frem og tilbage.
“Det er svært at holde en afdeling oppe mandskabsmæssigt og holde modet op, når man hele tiden møder kritik for at gøre det rigtige” siger hun.
“Det er svært, for medarbejderne, at holde modet op, når man møder kritik for at gøre det rigtige” siger hun.
Hun understreger, at medarbejderne jævnligt møder frustrerede borgere i telefonen og skal forklare en praksis, som selv fagfolk har haft svært ved at gennemskue
Kritik af Ankestyrelsen: zigzag-kurs og uklar styring
Louise Vestring lægger ikke skjul på sin frustration over Ankestyrelsens rolle og manglende tydelighed.
Hun oplever, at styrelsen ikke selv har haft styr på, hvordan deres egne meddelelser skulle tolkes, og at praksis har skiftet retning flere gange.
“Det lader til, at de ikke selv har haft styr på, hvordan de selv har skullet tolke de meddelelser, de selv har sendt ud,” siger hun
Strammerkommuner vs. lurpassere
Ifølge et notat fra Medicoindustrien har det kun været omkring 25 procent af kommunerne, der reelt har fulgt Ankestyrelsens linje siden 2022. Resten har afventet eller fortsat hidtidig praksis.
Det efterlader nu et paradoks:
De kommuner, der fulgte styrelsen tidligt, har taget konflikterne, klagerne og den politiske modvind. Nabokommuner, der “lurpasede”, risikerer først nu at stå i samme situation.
Toppen af isbjerget?
Med de mange stadfæstelser, der nu vælter ind, frygter både kommuner og leverandører, at man kun har set begyndelsen.
For Haderslev betyder afgørelserne måske nok juridisk oprejsning – men også en ny runde forklaringer over for borgere og politikere.
“Vi ved nu, at vi har gjort det rigtige. Men det hjælper jo på ingen måde borgerne. Og nu tar vi så en tur mere i møllen,” slutter Louise Vestring.
