De første møder i sundhedsrådene i Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Østdanmark er nu gennemført.
I Region Syddanmark mødes man først sidst i januar.
Ser man isoleret på de 13 sundhedsråds egne pressemeddelelser, tegner der sig et billede af tre regioner, der i bemærkelsesværdig grad kommunikerer det samme budskab om reformen – men hvor forskellene træder frem, når man ser på tone, stemmeføring og tavshed.
Den fælles fortælling: Nærhed uden modhager
På tværs af alle tre regioner gentages den samme grundfortælling næsten ordret. Sundhedsrådene beskrives som nøglen til et mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen, hvor borgeren er i centrum, og hvor samarbejdet mellem region og kommuner skal løftes til et nyt niveau.
I Nordjylland kaldes opstarten ligefrem historisk. Formand for Sundhedsråd Limfjorden, Pia Buus Pinstrup, beskriver opgaven som “det vigtigste arbejde i det danske sundhedsvæsen i mands minde.”
I Midtjylland er sproget mindre højstemt, men budskabet er det samme. Her taler formand for Sundhedsråd Midt, Helle Jensen (LA), om, at “det handler om nærhed og sammenhængende behandling, som skal løftes på tværs af regionen og kommunerne”
Også i Østdanmark gentages denne fortælling i alle seks sundhedsråd. Uanset om man befinder sig i Nordsjælland, på Vestegnen eller i Midt- og Vestsjælland, er ambitionen den samme: mere nærhed, bedre sammenhæng og stærkere samarbejde.
Læs også: Sundhedsrådene i Øst taler med regional stemme
Det er en fortælling uden friktion. Sundhedsrådene fremstilles som samlende og problemløsende – ikke som politiske rum, hvor svære valg skal træffes.
Hvem taler – og i hvilken rækkefølge?
Ser man på, hvem der faktisk får ordet i pressemeddelelserne, er mønstret ikke overrakende ens i alle tre regioner. Det første citat – det, der sætter rammen og definerer opgaven – kommer konsekvent fra sundhedsrådsformanden, som jo er et regionalt valgt medlem.
Det gælder i Nordjylland, hvor både Pia Buus Pinstrup i Limfjorden (V) og Mogens Gade (V) i Vendsyssel lægger ud . Det gælder i Midtjylland, hvor alle fem sundhedsråd indleder med regionale formænd. Og det gælder i Østdanmark, hvor de seks sundhedsråd ligeledes kommunikeres ud gennem regionale formandsstemmer.
Kommunerne er til stede – men deres stemme kommer senere, hvis den kommer. Når kommunale repræsentanter citeres, taler de typisk om samarbejdsvilje, fælles ansvar og gode relationer. De udtaler sig ikke om prioriteringer, økonomi eller om den magtforskydning, der ligger i reformen.
Sundhedsrådene er formelt fælles politiske fora. Kommunikativt fremstår de i alle tre regioner som regionale styringsrum med kommunal opbakning.
Tre regioner – tre undertekster
Selv om hovedbudskabet er det samme, afslører pressemeddelelserne alligevel forskelle i, hvordan sundhedsrådene forstås og bruges i de tre regioner.
I Østdanmark fylder styring og skala. Her er sundhedsrådene tydeligt koblet til den forestående sammenlægning af to regioner og behovet for at skabe ro, ensartethed og koordination i en meget stor og kompleks organisation. Sundhedsrådene bliver et redskab til at holde sammen på noget, der er ved at blive større.
I Midtjylland er tonen mere jordnær. Her fylder geografi, hverdagsliv og forskellen mellem by og land. Sundhedsrådene fremstår som rum, hvor fælles rammer skal tilpasses lokale vilkår – ikke som steder, hvor den overordnede styring forhandles.
Formanden for Sundhedsråd Vestjylland, Majbritt Birkholm (DF), ser etableringen som en mulighed for at skabe løsninger:
“Vestjylland har sine egne udfordringer med lange afstande og spredt befolkning. Med Sundhedsråd Vestjylland får vi bedre muligheder for at tilrettelægge og løfte sundhedstilbuddene, så de passer til borgernes hverdag og behov – og skabe mere sammenhæng i deres forløb, siger hun i en pressemeddelelse.
I Nordjylland er der et mere eksplicit fokus på opgaveflyt og ansvar. I Limfjorden tales der direkte om overtagelsen af myndighedsansvar fra kommunerne til regionen, og om sundhedsrådenes rolle i at forberede denne overgang.
“Vi begynder så småt på at træffe beslutninger for fremtidens nære sundhedsvæsen i Vendsyssel. De første skridt handler om, hvem der skal drifte de forskellige opgaver. Her er det vigtigt, at vi som kommuner og region lytter til hinanden og finder de gode løsninger”, siger Mogens Gade (V), formand for Sundhedsråd Vendsyssel i en pressemeddelelse.
Her bliver sundhedsrådene tydeligere koblet til magt og forvaltning – om end stadig uden konflikt.
Det, ingen siger
På tværs af Nord, Midt og Øst er tavsheden slående. Ingen sundhedsråd bruger første møde til at tale om, hvad der skal prioriteres – eller fravælges. Økonomi nævnes ikke, budgetter ikke antydes, og der tales ikke om, hvor ressourcerne skal komme fra.
Der er heller ingen omtale af private aktører, udbud eller markedet, selv om disse spiller en væsentlig rolle i det nære sundhedsvæsen. Og endelig problematiserer ingen, at kommunerne mister myndigheds- og finansieringsansvar på centrale områder fra 2027.
