Mens tusindvis af danskere klager over forsinkede breve med kritisk indhold som betalingskort og mindre indkøb på nettet, ruller der i baggrunden en kæde af problemstillinger med post til og fra de danske hospitaler.
Det er Region Syddanmark der adresserer problemstillingen og her peger man på nogle helt centrale forsendelser i forbindelse med screening for tarm- og livmoderhalskræft.
I en pressemeddelelse sætter regionen ord på det, mange hospitaler allerede har mærket: Overgangen fra PostNord til Dao har givet “forsinkede eller manglende breve til og fra patienter”.
Region Syddanmarks pressemeddelelse er interessant, fordi den – uden at sige det direkte – viser, at post i sundhedsvæsenet i dag er en kritisk forsyningskæde.
Forsøger at få bolden i ro
Koncerndirektør Kurt Espersen sender et signal om ro:
“Det er forventeligt, at der kan være større eller mindre udfordringer, når så stor en opgave overdrages fra én leverandør til en anden. Vi er derfor også i tæt dialog med Dao om at få løst de udfordringer, der er opstået, hurtigst muligt. Det er vigtigt at understrege, at patienter ikke skal være urolige,” siger han og fortsætter:
“Regionens sygehuse har klare og gennemprøvede procedurer, som sikrer, at de følger op, gensender brevene eller kontakter patienterne, hvis et brev ikke er nået frem.
Budskabet er ro. Men indholdet i pressemeddelelsen fortæller samtidig, at der er noget helt galt, som patienterne skal være opmærksomme på.
Når posten er en del af behandlingskæden
Regionen peger eksplicit på én patientgruppe som kan være kommet i klemme:
“Men der er én gruppe patienter, som regionen opfordrer til at være ekstra opmærksom. Det handler om de patienter, der har bestilt eller afsendt et prøvekit til tarmkræft- eller livmoderhalskræftscreening.”
Det er bemærkelsesværdigt. For her er posten ikke blot information – den er en fysisk del af den kliniske behandlingskæde. Prøvekittet skal frem. Prøven skal retur. Svaret skal tilbage.
Hvis ikke, skal borgeren selv reagere og kontakte screeningssekretariatet.
Det er i praksis en erkendelse af, at systemets indbyggede sikkerhedsnet først aktiveres, når borgeren selv opdager, at noget er gået galt.
Problemet er ikke kun syd for Lillebælt
Danmarks Radio har spurgt de øvrige regioner. Billedet er genkendeligt:
- Region Hovedstaden genkender problemet og er ved at skabe overblik
- Region Midtjylland og Region Nordjylland fortæller, at de især i starten af året havde udfordringer
- Region Sjælland er endnu ikke vendt tilbage
Hos Midtjylland siger afdelingschef Gitte Jessing:
“Der har været nogle udfordringer i forhold til ujævn levering, men vi har holdt møder med Dao og forsøgt at koordinere, så vi får borgernes analyser i et stabilt flow.”
Det interessante er, at regionerne taler om koordination, møder og stabilt flow. Altså klassisk drifts- og forsyningsstyring, ikke blot postomdeling.
Dao’s forklaring: Fejl i afhentning og sortering
Over for DR forklarer daos kommunikationsansvarlige, Steen Breiner, hvad der konkret er gået galt:
“Vi har haft problemer med at hente brevene på sygehusene på de aftalte tidspunkter … og vi har beregnet for lidt tid til, hvor lang tid det tager at sortere brevene på vores terminal i Fredericia.”
I hans forklaringer, er der intet der angiver, at man hos Dao forud for opgaveovertagelsen, har været helt opmærksom på, at virksomhedenm indgår i en infrastruktur, hvor de håndterer post som er mere sårbar end et almindeligt brev. I sundhedsvæsenet kan postforsendelser, der ikke kommer frem, skabe en kæde af forstyrrelser i potentielt kritiske patientforløb.
Ligner skolebogseksemplet på et uheldig implementering af et udbud
På vores søstermedie OPS-Indsigt har beskrevet, hvordan Dao overtagelse af postfordelingen er lige til en lærerbog i offentlig-privat samarbejde:
- Nyt udbud
- Ny leverandør
- Logistiske startproblemer
- Myndighed, der beroliger
- Leverandør, der undskylder og lover forbedring
- Borgere, der mærker konsekvensen først
