En faglig voldgift afsagt 4. februar 2026 slår fast, at centrale overenskomstregler om deltidsansattes merarbejde i kommuner, regioner og staten strider mod EU’s deltidsdirektiv. Kendelsen kan få betydelige økonomiske konsekvenser for regionerne – både bagudrettet og fremadrettet.
Sagen handler om den grundlæggende forskel mellem merarbejde og overarbejde for deltidsansatte, og om den praksis, der i årtier har været gældende i den offentlige sektor.
Baggrunden: EU-dom satte spørgsmålstegn ved dansk praksis
Sagen blev rejst efter en EU-dom i 2024 (Dialyse-dommen), som ændrede forståelsen af deltidsdirektivet. Parterne kunne ikke blive enige om konsekvenserne ved OK24 og sendte derfor spørgsmålet til faglig voldgift.
Kernen i tvisten var, om deltidsansatte ulovligt blev stillet ringere end fuldtidsansatte. Voldgiftskendelsen formulerer selv på side 92 i den 127 siders lange afgørelse konfliktens udgangspunkt således:
“Fælles for uenigheden … er forenklet sagt, om det er i strid med deltidsdirektivet, at deltidsansatte … ikke modtager overtidsbetaling for arbejde i spændet mellem deres deltidsnorm og fuldtidsnormen.”
Stridens kerne: Merarbejde uden tillæg
I de offentlige overenskomster har logikken i årtier været:
- Deltidsansatte får almindelig timeløn for merarbejde op til fuldtid.
- Overtidstillæg gives først, når fuldtidsnormen overskrides.
Kendelsen beskriver ordningen sådan: “Deltidsansattes merarbejde betales med almindelig timeløn.”
Det var netop denne konstruktion, fagbevægelsen mente var i strid med EU-rettens forbud mod forskelsbehandling.
Afgørelsen: Ulovlig forskelsbehandling
Opmændene giver i deres kendelse fagbevægelsen medhold: “Der foreligger forskelsbehandling i strid med deltidsdirektivet,” skriver de på side 114.
Og videre:
“De omtvistede overenskomstbestemmelser indebærer … retsstridig forskelsbehandling af deltidsansatte.”
Konsekvensen er, at deltidsansatte fremover skal have overtidshonorering tidligere – allerede når de arbejder ud over deres egen norm.
Tidsmæssig virkning: Principielt tilbage til år 2000
Arbejdsgiverne ønskede at begrænse virkningen til fremtiden, men det afviste voldgiften. Opmændene fastslår: “Fortolkningen gælder herefter principielt fra deltidsdirektivets ikrafttræden.”
For det statslige område præciseres:“Den tidsmæssige virkning begrænses til at gælde fra den 20. januar 2000.”
Men voldgiften understreger samtidig: “Vi … har ikke taget stilling til spørgsmålet om forældelse af eventuelle krav om efterbetaling.”
Det betyder, at den konkrete efterbetalingsperiode kan blive væsentligt kortere.
Omfang i regionerne: Hundredtusinder af timer årligt
Kendelsen indeholder konkrete tal for regionerne:
- 115.319 ansatte omfattet af de relevante overenskomster.
- Heraf ca. 40 pct. deltidsansatte.
- I 2024 fik deltidsansatte:
- 832.224 merarbejdstimer
- 623.856 overarbejdstimer
Voldgift
Det er især merarbejdstimerne, der er i fokus, fordi de hidtil ikke har udløst overtidstillæg.
Foreløbigt estimat: Hvad hvis kun 2024 skal efterbetales?
Et groft scenarie kan illustrere størrelsesordenen i en evt efterbetaling på et enkelt år:
- Merarbejde 2024: ca. 832.000 timer.
- Gennemsnitlig timeløn: 250–300 kr.
- Overtidstillæg: typisk 50 pct.
Estimat
- Tillæg pr. time: ca. 125–150 kr.
- Samlet efterbetaling for 2024:
≈ 100–125 mio. kr. for regionerne
Det skal bemærkes, at der er tale om et groft overslag. Det faktiske beløb kan derfor blive både lavere og højere for det enkelte år. Ser man på forældelsesreglerne for den type af krav, så skriver FOA bladet, at et krav kan gå op til fem år tilbage.
Det vil sige vi taler meget hurtigt om et krav i størrelsesordenen en halv milliard kroner.
Potentielle effekter for regionerne
Kendelsen kan få tre hovedkonsekvenser:
1) Efterbetaling
- Afhænger af forældelsesregler 3 – 5 år
- Afhænger af faktiske rejste krav
2) Fremtidig drift
- Merarbejde for deltidsansatte bliver dyrere.
- Kan påvirke vagtplaner og deltidsstrategier.
3) Overenskomstforhandlinger
- Spørgsmålet om mer- og overarbejde bliver sandsynligvis centralt i de igangværende forhandlinger.
