Der er politisk alarm i Region Østdanmark.
Hvis en ny model for fordeling af statens bloktilskud på ca 130 mia. kr. til regionerne bliver gennemført, kan regionen miste op mod en milliard kroner, advarer flere regionale politikere.
Advarslerne kommer efter at Sundheds-. og Indenrigsministeriet har barslet med en analyse, der samlet peger på, at der med det nye sæt af kriterier kan opnås en fordelingsmodel, der bedre end i dag afspejler forskelle i regionernes udgiftsbehov.
Bekymringen for hvad det kan afstedkomme er formuleret klart af Christoffer Buster Reinhardt (K), formand for sundhedsudvalget i Region Hovedstaden og medlem af det forberedende regionsråd i Region Østdanmark.
“Jeg er dybt bekymret. Dette vil kaste sundhedsvæsnet for halvdelen af landets befolkning ud i massive besparelser,” siger han til Berlingske.
Læs også: Alarm om milliardtab i Region Østdanmark
Men bag alarmen gemmer sig et væsentligt forbehold: ingen kender endnu det præcise regnestykke.
Ingen officielle tal
I artiklen fremgår det direkte, at fordelingsmodellen endnu ikke er færdigregnet.
“Der er ikke sat beløb på, hvad ændringerne kommer til at betyde for den enkelte region,” skriver man.
Alligevel nævnes et muligt tab på omkring en milliard kroner. – Som altså ikke direkte står i ministeriets analyse, men alligevel har man frygten for, at der vil blive trukket op mod én milliard kroner eller mere ud af sundhedsvæsnet på Sjælland.”
Dermed bygger debatten i høj grad på forventninger og overslag dyrket i regionalt regi – ikke på en færdig model.
Øst-vest-konflikten vender tilbage
Historien rammer samtidig ned i en gammel konflikt i dansk sundhedsøkonomi: fordelingen mellem Øst- og Vestdanmark.
I debatten efter artiklen – blandt andet på LinkedIn – bliver alarmen udfordret af sundhedsøkonomer.
Professor emeritus Jes Søgaard peger på, at fordelingsmodellen historisk har favoriseret Østdanmark.
Hans pointe er, at den nye model kan være en korrektion af en skævhed, hvor Region Hovedstaden gennem mange år har fået en relativt stor del af midlerne via de socioøkonomiske kriterier.
Dermed flyttes diskussionen fra besparelser til fordelingsprincipper.
Dermed bliver spørgsmålet ikke kun, om Østdanmark mister penge – men om en ny model blot korrigerer en skævhed.
En milliard ud af 60 milliarder
Selv hvis tallet holder, er proportionerne værd at bemærke.
Region Hovedstaden og Region Sjælland modtager i dag tilsammen omkring 61 milliarder kroner i bloktilskud.
Et tab på én milliard svarer derfor til cirka 1-2 procent af budgettet.
Det er ikke uvæsentligt, men langt fra nødvendigvis en økonomisk katastrofe.
I de fleste offentlige budgetter vil ændringer i den størrelsesorden typisk blive håndteret gennem:
- prioriteringer
- udskudte investeringer
- effektiviseringer.
Fusionen rummer også besparelser
Samtidig skal Region Hovedstaden og Region Sjælland fusionere til Region Østdanmark fra 2027.
En af begrundelserne for fusionen har netop været forventningen om administrative, organisatoriske og sundhedsfaglige effektiviseringer.
Hvis blot en halv procent af regionens samlede økonomi kan effektiviseres gennem fælles administration, indkøb eller IT-systemer, svarer det til flere hundrede millioner kroner.
Dermed kan en del af et eventuelt tab i fordelingsmodellen i princippet opvejes af gevinster fra fusionen.
Overgangsordninger er reglen
En anden faktor er timing.
Historisk bliver ændringer i udligningssystemer næsten altid indført gradvist.
Indfasning over flere år, netop for at undgå pludselige økonomiske chok i regioner eller kommuner.
Dermed kan en milliard i denne størrelse budget i praksis blive til langt mindre årlige justeringer.
Tre spørgsmål står stadig åbne
Set fra et analytisk perspektiv rejser historien tre centrale spørgsmål:
1. Hvem har lavet beregningen?
Er milliardtallet baseret på ministeriets modeller eller regionens egne overslag?
2. Hvad er referencepunktet?
Taler man om et faktisk fald i budgettet – eller blot en mindre vækst i bloktilskuddet?
3. Hvordan indfases modellen?
Overgangsordninger kan i praksis reducere den årlige effekt betydeligt.
Ingen af de tre spørgsmål blev besvaret i Berlingske artikel.
Reformens paradoks
Midt i debatten ligger også et reformparadoks.
Sundhedsreformen skal styrke sundhedsvæsnet på Sjælland gennem fusionen mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland.
Men netop den fusion kan statistisk få den nye region til at fremstå mindre behovsbelastet i fordelingsmodellen.
Det hænger sammen med, at:
- befolkningssammensætningen ændres (gennemsnitlig)
- socioøkonomiske indikatorer ændres
- opgaver flyttes mellem kommuner og regioner.
Dermed kan en reform, der skal styrke Sjælland, samtidig få regionen til at se ud som en økonomisk taber, men i virkeligheden er det en logisk konsekvens.
