Mens resultaterne fra årets LUP-undersøgelse tikker ind, følger regionernes politiske respons i form af en større mængde pressemeddelelser hurtigt efter. Og der er ikke tale om en to eller tre stykker. I Region Midtjylland har man fx udsendt selvstændige pressemeddelelser for de enkelte hospitaler.
Budskabet er klart – og enslydende.
“96 procent af patienterne roser hospitalernes medarbejdere,” lyder det fra Danske Regioner i deres pressemeddelelse, som i runde rammer matcher hovedbudskaberne i de øvrige.
Læs også: Høj tilfredshed skjuler gammelt problem: Patienten er stadig tilskuer
Og hos Danske Regioner skriver man videre: “Et meget stort flertal af patienterne synes godt om medarbejderne på landets hospitaler. De ansatte er venlige og imødekommende.”
Det er klart relationen, der står i centrum.
Det er også den fortælling, regionernes politikere på tværs af de fem regioner vælger primært at fremhæve.
Ros til medarbejderne – og det er der god grund til
Formand for Danske Regioners løn- og praksisudvalg, Lars Gaardhøj, lægger ikke skjul på, hvor fokus ligger:
“Undersøgelsen viser, at regionernes medarbejdere på hospitalerne gør deres arbejde virkelig godt,” siger han og fortsætter:
“Medarbejderne forstår at vise venlighed og vinde patienternes tillid, til trods for at de ansatte ofte arbejder under et stort pres.”
Samme linje går igen i pressemeddelelserne om psykiatrien. Her fremhæves det, at: “Tre ud af fire patienter i psykiatrien er tilfredse med behandlingen”
Og igen er forklaringen den samme:
“I undersøgelsen svarer patienter og pårørende blandt andet på, om de synes, at medarbejderne er venlige og imødekommende. Og dét er de i høj eller meget høj grad.”
Det er med andre ord ikke svært at finde det positive narrativ.
- Patienterne er tilfredse
- Personalet får ros
- Systemet fungerer.
Men det er også en selektiv fortælling
For mens politikerne fremhæver relationer og tryghed, er det bemærkelsesværdigt, hvad der fylder mindre.
Formand for Danske Regioners sundhedsudvalg, Karin Friis Bach, peger dog på, at der kan være udfordringer på hospitals- og afdelingsniveau.
“Ude på hver enkelt hospital og hver enkelt afdeling skal resultaterne bruges konstruktivt til målrettede indsatser for at forbedre patientoplevelserne på de områder, hvor tilfredsheden kan blive endnu højere”, siger Karin Friis Bach.
Hun henviser i en af flere pressemeddelelser om undersøgelsen fra Danske Regioner til, at det typisk gælder patientinddragelse og om patienterne oplevede, at én bestemt læge tog ansvaret.
Det er præcis de samme problemfelter, som vi på Regional- Indsigt har trukket ud af LUP-undersøgelserne, hvor man igen og igen peger på – både i somatikken og i psykiatrien, at der plads til forbedring, når det kommer til inddragelse af patienten.
Men i pressemeddelelserne fylder de markant mindre end fortællingen om tilfredshed.
Akutpatienterne nævnes – men ikke som et systemproblem
Et andet gennemgående fund i LUP er forskellen mellem planlagte og akutte forløb. Også det adresseres – kort – i pressemeddelelserne:
“…med en tendens til at tilfredsheden blandt akutte patienter er lidt lavere end for patienter, der har haft planlagte indlagte eller ambulante sygehusophold,” skriver man.
Forklaringen bliver herved individualiseret: “Når noget er akut … kan mødet ofte være præget af nervøsitet … og et mere presset personale,” skriver man.
Det bliver altså forklaret som en situation – ikke som et strukturelt problem.
Psykiatrien: Samme fortælling – samme blinde vinkel
I psykiatrien gentager mønstret sig.
“Overordnet set kan regionerne og hospitalerne være tilfredse”, siger formand for Danske Regioners psykiatri- og socialudvalg, Jacob Klærke i en pressemeddelelse.
Og igen er fokus på medarbejderne:
“Det er virkelig en stor cadeau til et personale, som ofte kan være presset af en travl hverdag,” lyder det fra formanden.
Læs også: Psykiatrien: Relationerne scorer højt – men patienterne mangler indflydelse
Samtidig erkendes det, at der stadig er udfordringer: Men heller ikke her bliver patientens egen rolle i behandlingen et centralt tema i kommunikationen.
Konklusion: Det politiske narrativ følger ikke hele virkeligheden
Der er ikke noget forkert i regionernes fortælling.
- Patienterne er generelt tilfredse.
- Medarbejderne leverer en høj indsats.
- Relationerne fungerer.
Men fortællingen er ikke fuld.
For samtidig viser LUP – både i somatik og psykiatri – et vedvarende mønster:
- Patientinddragelsen halter
- Ansvar og sammenhæng er udfordret
- Akutte forløb ligger lavere
Det bliver også nævnt – men ikke fremhævet. Og dermed opstår der et spænd mellem det, undersøgelserne viser, og det politikerne vælger at tale højest om.
Den gode relation er blevet sundhedsvæsenets styrke. Men spørgsmålet er, om den samtidig er blevet en fortælling, der skygger for det, der stadig ikke fungerer:
At patienten – trods høj tilfredshed – stadig ikke for alvor er med til at styre sit eget forløb.
