Når Adam Wolf ved udgangen af måneden forlader posten som administrerende direktør i Danske Regioner, sker det ikke midt i et politisk opgør – men i det øjeblik, hvor noget langt mere afgørende begynder. – Implementeringen.
Efter 14 år i spidsen har han selv valgt tidspunktet. Ikke fordi energien er væk – men fordi opgaven ændrer karakter både med hensyn til tid og indhold.
“Man kan lave lofter, man kan lave beregninger og rammer. Men til syvende og sidst er det ledelserne ude i de regionale enheder, der afgør, om det vi har arbejdet intenst på, bliver til noget,” siger Adam Wolf til Regional-Indsigt.
Dermed sætter Adam Wolf også en tyk streg under hans egen vurdering af reformen: Den er ikke gennemført, fordi den er besluttet. Meget har først lige forladt tegnebrættet.
Et bevidst exit i skiftet fra design til drift
Adam Wolf kunne have valgt at blive og følge reformen til dørs. Det siger han selv.
“Hvis jeg havde haft 10 år mere i mig i det her job, så ville jeg synes det var rigtig sjovt at følge reformen helt til dørs.”
Men netop derfor stopper han nu efter mere end 30 år som leder, heraf de 20 som topchef.
“Det er et meget godt tidspunkt at stoppe på, fordi min efterfølger får muligheden for for alvor at kaste sig over implementeringen.”
Det er i den formulering, hans exit bliver interessant: Han træder ikke fra, fordi opgaven er løst – men fordi den skifter spor fra politisk konstruktion til organisatorisk stresstest, og han i øvrigt gerne vil noget andet med sit liv.
Et balancepunkt mellem politiske holdninger
Men hvad er det for et job som hans efterfølger overtager?
“Det er jo et godt spørgsmål. Det er svært at beskrive sådan i nogenlunde kort form, men det er jo en blanding af rigtig mange møder med regionerne, både internt i Danske Regioner, hvor fx bestyrelsesmøderne har en plads, men også på tværs med regionsdirektørere, koncerndirektøre og fageksperter,” fortæller Adam Wolf.
Læs også: Central embedsmand tager stafetten i Danske Regioner
Han peger på, at selv om mange møder kan lyder mindre overskueligt, så er det faktisk meget overskueligt, selv når man har alle direktørerne med fra de nu fire regioner.
Men hvor har han lagt et særligt fokus som direktør?
“Personligt har jeg lagt meget i pressearbejdet, hvor vi tegner ansigtet udad til og gør opmærksom på os selv, men det er jo ikke en given ting, at min efterfølger vil gøre det samme,” fortæller Adam Wolf og fortsætter:
“Min dagligdag er utrolig varieret, men det vigtigste er, at have kontakt til formand og næstformand. På en eller anden måde bliver jeg det knudepunkt, der skal finde ud af, hvor ligger den politiske balance. Selvom blokpolitik ikke længere er, hvad det har været, så har vi jo fortsat to sider af sagen i bestyrelsen, og vi skal som organisation jo helst kunne rumme de fleste, og der er formand og næstformand jo typisk fra hver side, og dermed nogen, man skal lytte til og her finde balancepunktet.”
Sundhedsrådene: Potentiale – men en svær fødsel
En af de helt centrale nyskabelser i sundhedsreformen er sundhedsrådene. Og her er Wolf optimistisk – men ikke uden forbehold.
“Jeg tror virkelig på, at sundhedsrådene kan blive den rigtige konstruktion,” siger han, men erkender at starten er vanskeliger end end som så:
“De har fået en vildt svær opgave her fra start med at skulle overtage opgaver fra kommunerne. Det placerer dem i en forhandlingssituation, hvor det havde været nemmere for sundhedsrådene, at starte med visionerne, men de har fået en bunden opgave og den synes jeg gennemgående de er kommet godt fra start med.”
Her hæfter han sig ved noget, der er vigtigere end den formelle konstruktion, hvor regionerne har flertal, nemlig at konfliktniveauet er lavere end man kunne have frygtet.
“Det kunne godt være gået helt galt. Men der er alligevel ved at danne sig en vis realisme, hvor man finder sammen,” siger Adam Wolf.
For ham er perspektivet klart:
“Hvis regionerne forstår kommunernes situation, og kommunerne forstår regionernes, så tror jeg virkelig, det her er den rigtige vej.- Men det er ingen hemmelighed, at den største risiko for reformen er, hvis man ikke lykkedes med Sundhedsrådene”
Den største risiko: Ikke struktur – men adfærd
Hvor mange analyser peger på struktur, økonomi og organisering, peger Adam Wolf et helt andet sted hen. – På mennesker.
“Vi er helt afhængige af, at motivationen er til stede – hos praktiserende læger, på hospitalerne og hos alle de andre faggrupper. – Den faglige dialog bliver helt afgørende,” konstaterer Adam Wolf.
Det er her, reformen ifølge Wolf kan snuble. Ikke i lovgivningen – men i samarbejdet.
“Det kan jo godt blive til noget – men det kræver, at alle parter ser mulighederne for samarbejde i det nære sundhedsvæsen.”
Et eftermæle: Fra fagligt sekretariat til politisk aktør
Når Adam Wolf ser tilbage på sine 14 år, peger han ikke på én enkelt reform eller beslutning – men på en forandring i selve organisationens rolle.
“Vi er gået fra primært at være en faglig organisation til i dag også at være en politisk aktør – men altid med et fagligt fundament.”
Han fremhæver selv, at Danske Regioner i dag er bedre til at påvirke lovgivning og dagsordener.
“Vi er blevet bedre til at bruge fagligheden til at argumentere for vores syn i processerne frem mod ny lovgivning og i andre forhandlinger.”
Det, der ikke lykkedes
Men ikke alt er lykkedes i løbet af de sidste 14 år. To områder står klart tilbage når vi spørger Adam Wolf:
Psykiatrien – og praksissektoren.
“Udviklingen er nok gået den forkerte vej i psykiatrien, uden at vi har håndteret det godt nok,” erkender han.
Og om almen praksis:
“PLO og Danske Regioner har løbende været kritiske overfor trægheden i ok-systemet. Det har vist sig tungt og for kompliceret – og ikke fulgt med tiden. Begge dele er udfordringer, som reformen nu også skal forsøge at håndtere,” lyder det fra Adam Wolf.
Regionerne består – og kan vokse
Trods gentagne politiske diskussioner om regionernes fremtid er Adam Wolf ikke i tvivl:
“Jeg tror ikke, man kan undvære et regionalt niveau,” siger han. Faktisk ser han det modsatte.
“Fremtiden kan vise sig at give flere opgaver til regionerne, fordi vi bliver nødt til stadig at løse flere opgaver på tværs.”
En reform, der først nu begynder
Når Adam Wolf afleverer nøglerne, er det ikke med en færdig reform – men med en konstruktion, der skal vise sit værd. Og hans egen vurdering er klar:
Rammerne er på plads. Men resultatet er langt fra givet.
“Vi kan beskrive rammer og intentioner, lave forbrugslofter, beregninger, gennemsnitstal for patienter og personale. Men til syvende sidste er det ledelse derude, der gør, om det bliver til noget. Det er derfor en kæmpe opgave, at få det til at virke efter hensigten også selvom rammerne er gode.”
Adam Wolfs afsked er ikke afslutningen på en epoke.
Det er starten på den svære del. Der, hvor reformer enten bliver virkelighed – eller slår revner og i værste fald smuldre, hvis sundhedsrådene ikke lykkedes.
