Når regionspolitikere og kommunale repræsentanter i denne uge mødes til politisk topmøde i Aarhus, er det med en ny konstruktion i bagagen: sundhedsrådene.
For Sara Darling Jørgensen, der er genvalgt for SF og sidder i Sundhedsråd Lillebælt i Region Syddanmark, er det stadig en struktur, der er ved at finde sin form – og sin konsekvens.
“Jeg synes egentlig, at vi er kommet godt i gang ift de horisontale delingsaftaler også selvom jeg sidder i et blåt flertal i vores sundhedsråd. Det her er nyt for alle, og lige nu forsøger vi at finde løsninger på tværs af kommuner og region,” siger hun.
Samarbejdet og rollerne har ændret karakter
Men er der noget hun savner fra sidste periode?
“Da vi havde udvalgsstrukturen, var det noget helt andet. Her sad vi meget tættere på fagdirektørerne og drøftede sagerne meget mere konkret. Lige nu er det løftet op til spørgsmål om deling og samarbejde med kommunerne,” siger Sara Darling Jørgensen.
Så som politiker har man lige nu mistet noget i samarbejdet med administrationen. Det er ikke sådan, at man ikke kan inviterer fageksperter og praksischefer ind, men Sara Darling Jørgensen oplevede samarbejdet tættere i den gamle struktur.
“Tidligere kunne man tage tingene direkte med direktørerne og få opdateringer hele tiden. Det er ikke på samme niveau længere.”
Det betyder, at politikerrollen ændrer karakter, nu hvor der både er politikere, der er valgt til regionerne og politikere, der er valgt til kommunerne.
Sygdomstryk frem for borgertal
Et af de steder, hvor den nye model allerede har sat et tydeligt aftryk i Region Syddanmark, er i prioriteringen af ressourcer.
Her har man politisk besluttet, at man lægger vægt på “sygdomstyngden” og ikke efter hvor mange mennesker der bor i hver kommune, når de opgaver der kommer ind i regionen via sundhedsreformen fra kommunerne ressourcemæssigt skal fordeles ud igen.
Eksempelvis sundheds- og omsorgspladserne.
“Da vi traf den beslutning i Region Syddanmark, var det jo netop, fordi vi vidste at nogle sundhedsråds-områder havde kommuner med mange borgere og andre havde færre borgere, som generelt var mere syge. Derfor vægter sygdomstyngden højere end antallet af borgere, når ressourcerne skal fordeles,” forklarer hun.
Det kan lyde teknisk – men konsekvensen er konkret: en omfordeling af ressourcer.
Tilgangen afspejler et sundhedsfagligt rationale – men også en politisk prioritering, som kan blive svær at holde fast i, hvis og når interesser støder sammen.
Oplevelsen af at skulle afgive
En af ambitionerne med sundhedsrådene har været at styrke samarbejdet mellem kommuner og regioner, men hvordan fungerer det i virkeligheden, når nogen skal afgive opgaver til nogle andre?.
“Min oplevelse er egentligt, at det går stille og roligt, men det er klart, at nogle kommuner i regionen har en oplevelse af, at de skal gå af med noget – et vist serviceniveau – hvor andre får tildelt mere og det er en del af den samlede prioritering,” siger Sara Darling Jørgensen.
Hun ser dog frem til, at man på sigt rykker tættere i samarbejdet, når delingsøvelserne er overstået.
Topmødet som temperaturmåler
Når hun tager til Aarhus, er det derfor ikke kun med egne erfaringer – men også med en nysgerrighed på, hvordan det ser ud i resten af landet.
“Jeg er spændt på at se, hvordan det fungerer andre steder og få udvekslet erfaringer.
For mens Region Syddanmark har valgt konsensus og en faglig fordelingsmodel, er billedet som vi tidligere har beskrevet mere broget andre steder.
Og netop det kan blive afgørende:
Om sundhedsrådene udvikler sig til reelle prioriteringsrum – eller til nye arenaer for interessekamp.
En ny synlighed – men for hvem?
En ting som Sara Darling Jørgensen hæfter sig ved, er at sundhedsrådene er blevet meget synlige.
“Der bliver sendt langt flere pressemeddelelser ud om vores arbejde, end man så i de gamle udvalg,” siger hun.
Spørgsmålet er bare, om synligheden også følges af gennemslagskraft – både for borgere og medarbejdere.
