Region Sjælland har sat flere millioner af til at styrke børne- og ungdomspsykiatrien og sikre overholdelse af de nye udrednings- og behandlingsrettigheder.
Men bag den politiske fortælling om fremdrift og styrket indsats gemmer der sig en anden virkelighed: Ventelisten spænder fortsat direkte ben for, at rettighederne kan overholdes.
Dem der trådte i kraft 1 januar er nemlig de facto ikke implementeret.
Politisk fortælling: “Det virker”
I en pressemeddelelse fremhæver regionsrådsformand Trine Birk Andersen, at indsatsen nu bliver løftet markant:
“Med denne beslutning styrker vi indsatsen markant og skaber bedre forudsætninger for, at udrednings- og behandlingsretten bliver overholdt.”
Fortællingen er klar: Flere midler, mere personale og udvidet samarbejde med private skal sikre, at børn og unge hurtigere får hjælp.
Samtidig peger regionen i et dagsordenspunkt til regionsrådet den 7 april på konkrete forbedringer i driften – blandt andet et forsøg i Roskilde, hvor udredningskapaciteten midlertidigt blev øget markant.
Den skjulte erkendelse: Ikke i mål
Men ser man på regionens egne planer og læser ind i teksten til det politiske dagsordenspunkt, tegner der sig et andet billede.
Ventelisten forventes først afviklet:
- Ultimo 2026 for færdigudredning
- Ultimo 2027 for første samtale
Det er væsentligt senere end de rettigheder, der trådte i kraft 1. januar 2026. Dermed indrømmer regionen reelt, at: Rettighederne ikke kan overholdes her og nu.
En “hårfin balance”
I dagsordensmaterialet beskrives situationen som stabil – men skrøbelig, her skriver man bl.a.: “Afdelingen … er i store træk i kapacitetsmæssig balance … Det er en hårfin balance”
Det betyder, at systemet netop nu kan følge med – men ikke indhente det efterslæb, der allerede er opbygget.
Og det efterslæb er betydeligt: Ca. 600 patienter på venteliste
Begrænset indsats
Regionen afsætter til det regionsrådsformanden kalder en markant indsats en samlet politisk ramme på 9,7 mio. kr heraf 5,7 til et konkret kapacitetsløft i 2026
Indsatsen består primært af:
- midlertidigt personale
- administrative aflastninger
- begrænset brug af private
Eksempelvis dækker aftalen med en privat aktør kun en del af ventelisten: 250 patienter ud af ca. 600
Der er dermed ikke tale om et massivt indgreb, men snarere en gradvis justering.
Den oversete faktor: Flere patienter udefra
Samtidig vokser presset fra en anden kant.
I 2025 blev 145 patienter henvist fra andre regioner. Og regionen forventer selv, at det vil fortsætte – og stige i årene fremover.
Det skaber et paradoks: Jo bedre regionen bliver til at nedbringe ventetider, desto flere patienter får den tilført.
Den dynamik er ikke indregnet i den politiske fortælling om, at ventelisten kan afvikles inden for en overskuelig tidshorisont. – Hvis man forstår 2027 som en overskuelig fremtid.
Stabilisering – ikke indhentning
Samlet set peger materialet på, at Region Sjælland er lykkedes med én ting: At stoppe forværringen – Men ikke med det næste:
- At indhente efterslæbet
Dermed står regionen i en mellemtilstand, hvor driften fungerer – men hvor ventelisten fortsat blokerer for, at de nye rettigheder kan realiseres.
Dermed har vi en bundlinje, hvor regionen taler om at overholde rettighederne.
Men i virkeligheden planlægger først at kunne gøre det om flere år.



