Hvordan kan en region, der ikke må udskrive skat, pludselig tilføre sundhedsvæsenet i Øst- Midt- og Vestsjælland 768 mio. kr. Således som det er sket med budgetaftalen i Region Østdanmark?
Svaret er, at Region Østdanmark har fået et større økonomisk råderum gennem statslige økonomiaftaler og sundhedsreformen. Samtidig vælger regionspolitikerne at sende en stor del af de nye penge mod de områder, hvor sygdomsbyrden er høj, og de kommunalt finansierede sundhedstilbud hidtil har haft de laveste udgifter.
I første omgang bruges nye midler til at løfte Syd- og Vestsjælland. En egentlig omfordeling af eksisterende regionale ressourcer kommer først senere.
Regnestykket bag de 768 millioner
Det samlede løft består af to hoveddele.
Den første er 405 mio. kr., som målrettes hospitaler, psykiatri, praksissektor og lægelig videreuddannelse i Øst-, midt- og Vestsjælland:
- 154 mio. kr. til at gøre hospitalernes specialer mere robuste
- 56 mio. kr. til psykiatrien
- 56 mio. kr. til almen praksis, regionsklinikker og speciallægepraksis
- 139 mio. kr. til lægelig videreuddannelse og andre rekrutteringsindsatser.
Den anden del er 363 mio. kr. til Sundhedsråd Midt- og Vestsjælland og Sundhedsråd Østsjælland og Øerne.
Midt- og Vestsjælland får 178 mio. kr. oven i den oprindeligt fastsatte grundbevilling. Østsjælland og Øerne får 185 mio. kr. ekstra.
Dermed går regnestykket op: 405 mio. kr. til hospitaler, psykiatri, praksis og uddannelse plus 363 mio. kr. til sundhedsrådene giver 768 mio. kr.
Regionerne har ingen skatteknap
Region Østdanmark kan ikke selv hæve en regional skat for at finansiere løftet. Regionernes økonomiske rammer bliver i stedet fastlagt gennem de årlige aftaler mellem regeringen og Danske Regioner. Den vigtigste indtægt er statens bloktilskud, som fordeles efter blandt andet befolkningstal, alder og socioøkonomiske forhold.
Økonomiaftalen for 2027 løfter regionernes samlede ramme til sundhedsudgifter med 2,3 mia. kr. Det giver regionerne mulighed for at bruge flere penge, men det er fortsat regionsrådene, der inden for den aftalte ramme vælger, hvilke områder der skal prioriteres.
Sundhedsreformen tilfører samtidig særskilte midler til det nære sundhedsvæsen og de opgaver, som flyttes fra kommunerne til regionerne.
Region Østdanmark skaber derfor ikke de 768 mio. kr. selv. Regionen fordeler sin andel af en større statsligt fastlagt ramme og prioriterer en betydelig del mod Sjælland.
Grundbevillingerne afslører den gamle forskel
Når regionen overtager akutsygepleje, sundheds- og omsorgspladser, dele af den patientrettede forebyggelse og specialiseret rehabilitering, følger der økonomi med fra kommunerne.
Grundbevillingen til det enkelte sundhedsråd er beregnet med udgangspunkt i, hvad kommunerne hidtil har brugt på opgaverne.
Det giver store forskelle. Sundhedsrådene begynder ikke med samme økonomi pr. borger eller med en bevilling, som alene er beregnet efter sygdomsbyrde og behov. De overtager også konsekvenserne af kommunernes historiske prioriteringer.
Professor Jakob Kjellberg fra Vive har over for NB-Sundhed peget på, at Region Østdanmark dermed har valgt en anden model end de tre vestlige regioner:
“Man kunne have valgt at lægge alle pengene i en pulje og fordele dem efter behov. Men det er ikke det, der er sket her.”
Region Østdanmark ændrer ikke den oprindelige fordeling af grundbevillingerne. I stedet lægger politikerne nye penge ovenpå for at løfte de to sundhedsråd, der begyndte med de laveste kommunalt afledte bevillinger.
Ingen skal aflevere deres udgangspunkt
Det politiske kompromis bygger på, at de eksisterende grundbevillinger fredes.
Sundhedsråd Københavns Omegn Nord beholder eksempelvis sit oprindelige niveau på 420 mio. kr. De øvrige sundhedsråd i hovedstadsområdet bliver heller ikke beskåret som følge af løftet mod syd og vest.
Samtidig får Midt- og Vestsjælland og Østsjælland og Øerne hver et permanent tillæg på 75 mio. kr. Pengene kommer ifølge budgetaftalen fra økonomiaftalen med regeringen. I 2026 blev de anvendt til at forberede sundhedsreformen, men fra 2027 lægges de varigt ud til de to sundhedsråd.
Dertil kommer henholdsvis 103 og 110 mio. kr. fra de nye kvalitetsmidler. Regionen udligner dermed en del af forskellen ved at hæve de laveste bevillinger – ikke ved at sænke de højeste.
“Vi har hele tiden sagt, at vi skal stræbe efter højeste fællesnævner,” har Christoffer Buster Reinhardt (K) tidligere udtalt.
Sundhedsrådene skal nu levere indholdet
Det økonomiske løft siger ikke i sig selv, hvad borgerne får. De to sundhedsråd skal udarbejde implementeringsplaner, som regionsrådet får forelagt i foråret 2027. Her skal de vise, hvordan pengene omsættes til et dokumenterbart kvalitetsløft.
Planerne skal blandt andet give svar på, om pengene bruges til:
- flere sundheds- og omsorgspladser
- højere bemanding og flere sundhedsfaglige kompetencer
- større kapacitet i akutsygeplejen
- kortere ventetider
- mere ensartede tilbud på tværs af kommunerne
Sundhedsrådene skal samtidig udarbejde nærsundhedsplaner og prioritere på tværs af kommunale grænser. De har derfor ikke blot fået ansvaret for at bruge pengene, men også for at forklare, hvilke tilbud der skal udbygges, og hvordan effekten skal måles.
Her er det værd at bemærke, at forretningsudvalget skal have en årlig status for anvendelsen og fordelingen af midlerne.
Den egentlige omfordeling kommer senere
Budgetaftalen finansierer altså løftet uden at beskære de eksisterende grundbevillinger i hovedstadsområdet. Men dermed er fordelingsdiskussionen ikke afsluttet.
Regionen skriver direkte, at den kommende sundhedsplan skal skabe yderligere udligning gennem en omfordeling af eksisterende ressourcer. Samtidig skal der udarbejdes en plan for, at de sjællandske hospitaler gradvist kan overtage behandling af patienter, som i dag rejser til hospitaler i hovedstadsområdet. Region Sjælland betaler i dag omkring 500 mio. kr. årligt til Region Hovedstaden for disse behandlinger.
Den første budgetaftale handler derfor hovedsageligt om at fordele nye penge. Den potentielt vanskeligere politiske beslutning kommer bagefter: Hvilke eksisterende behandlinger, medarbejdere og budgetter skal på længere sigt flyttes fra hovedstadsområdet til Sjælland?
