Region Midtjylland har offentliggjort sit klimaregnskab for 2024. Det viser, at regionens samlede klimaaftryk er steget med ca. 9.000 tons CO₂ i forhold til året før – fra 407.000 til 416.000 tons. Den øgede udvikling svarer til aftrykket fra omkring 700 danske hustande ifølge Danmarks Statistik.
“Vores klimaaftryk er steget, og det tager vi alvorligt. Derfor fortsætter vi vores målrettede arbejde for at reducere den samlede CO2-udledning. Det er vigtigt at huske, at klimaaftrykket faldt med 20 procent fra 2022 til 2023, og at udviklingen ikke nødvendigvis er lineær,” lyder det fra regionsrådsformand Anders Kühnau (S) i en pressemeddelelse.
Stigningen skyldes især et øget forbrug af medicin og medicinsk udstyr, som tilsammen står for 46 procent af det samlede aftryk. “Stigningen i klimaaftrykket fra 2023 til 2024 kommer i høj grad fra forbruget af varer og tjenesteydelser, når patienter behandles,” oplyser regionen i pressemeddelelsen.
Læs også: Bæredygtighedsaftaler i Region Midtjylland – grøn omstilling eller grøn NPM?
Det er bemærkelsesværdigt, at klimaaftrykket fra sundhedsområdet alene udgør hele 86,4 procent af den samlede udledning. Denne tyngde betyder, at selv mindre ændringer i sundhedsaktiviteter – som fx øget behandlingsbehov eller flere specialiserede behandlinger – kan få stor indvirkning på det samlede klimaaftryk.
Manglende indsigt i aktivitetsniveauets betydning
Samtidig viser klimaregnskabet dog ikke, om den øgede CO₂-udledning reelt kan kobles til øget aktivitet i form af fx flere patienter. En sådan sammenhæng ville ellers være central i vurderingen af, om stigningen er et udtryk for ineffektivitet eller blot et naturligt resultat af øgede sundhedsopgaver i en voksende og aldrende befolkning.
Når klimaregnskabet ikke viser CO₂ per patient eller per ydelse mangler der et vigtigt led i forståelsen af, hvordan klima og kerneopgaver hænger sammen
På flere områder går det dog den rigtige vej. CO₂-udledningen fra el og varme er faldet med 19 procent fra 2023 til 2024. Det skyldes dels øget brug af vedvarende energi, dels energirenoveringer og nye energieffektive sygehusbyggerier. Derudover er varmeforbruget samlet set reduceret med 22 procent siden 2018.
Affaldsområdet viser også fremskridt: Genanvendelsesprocenten er steget fra 24 til 28 på ét år, og den samlede affaldsmængde er faldet med 16 procent siden 2018. Målet er dog stadig ambitiøst – 70 procent af alt affald skal genanvendes i 2030.
Næste skridt kobling til aktivitetsdata
Regionsrådsformand Anders Kühnau (S) understreger, som nævnt, at udviklingen ikke er lineær, og at der stadig er brug for langsigtede og målrettede tiltag:
“Klimaregnskabet viser, at på flere områder virker indsatsen, og den positive udvikling fortsætter. Det understøtter vi med en revidering af vores ambitiøse bæredygtighedsstrategi og nye to-årige bæredygtighedsaftaler, som skal sikre fortsat konkret handling bag målene,” siger han i pressemeddelelsen.
Læs også: Analyse: Klimaaftrykket i regionerne – Så stor er effekten af egen indsats
Samlet viser rapport og pressemeddelelse, at Region Midtjylland er godt i gang med den grønne omstilling. Men stigningen i CO₂-udledning i 2024, bør ses i lyset af regionens stigende befolkningspres og øgede sundhedsopgaver – som dog ikke er dokumenteret i klimaregnskabet.
For at kunne målrette indsatsen endnu mere præcist, bør regionens næste skridt være at koble klimaaftryk med aktivitetsdata – og dermed få et mere nuanceret billede af effektiviteten i regionens bæredygtighedsarbejde.
