Regionerne leverer endnu et år med skarp budgetdisciplin, hvor de holder sig inden for de aftalte økonomiske rammer – også selvom udgifterne til blandt andet sygehusmedicin og psykiatri stiger markant.
Det fremgår af de netop offentliggjorte regnskaber fra Danmarks Statistik. Samtidig viser kommunernes regnskaber, at de for andet år i træk ikke formår at udnytte den serviceramme, de selv har været med til at aftale med regeringen.
Ifølge Danmarks Statistik har regionerne i 2024 brugt 138,9 mia. kr. på sundhed – en promille under den aftalte ramme på 138,95 mia. kr.
“Regionerne har dermed overholdt deres budgetter for driftsudgifterne, selv om der har været et stort pres fra stigende udgifter til medicin og behandling,” oplyser Finansministeriet i en pressemeddelelse.
Psykiatrien har også været en politisk prioritet i 2024. “De samlede driftsudgifter i psykiatrien var på godt 11,4 mia. kr. i 2024. Det er 508 mio. mere end i 2023,” skriver Danske Regioner og understreger, at det er en fortsættelse af en flerårig tendens, hvor psykiatrien modtager flere midler end aftalt.
Samtidig viser regionernes regnskab, at der er et betydeligt pres på anlægsbudgetterne. “Regionerne har haft en merudgift på 330 mio. kr. i 2024 […] et udtryk for et stort pres på blandt andet renovering og modernisering af ældre sygehusbygninger,” hedder det i pressemeddelelsen fra Danske Regioner.
Kommunerne har brugt for lidt
Kommunerne har derimod anvendt 306,4 mia. kr. til service, hvilket er 2,5 mia. kr. mindre end budgetteret. Samtidig brugte kommunerne 21,8 mia. kr. på anlægsinvesteringer i 2024, hvilket er 2,0 mia. kr. mere end budgetteret.
Både finansminister Nicolai Wammen og indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde har i den forbindelse udtrykt kritik.
“Det er ærgerligt, at kommunerne går over deres anlægsbudgetter. Samtidig noterer jeg mig, at kommunerne ikke har udnyttet deres serviceramme til fulde,” lyder det fre Nicolai Wammen i en pressemeddelelse.
Ifølge NB-Økonomi er der tale om 28 kommuner der ikke har brugt deres fulde serviceramme og 55 kommuner der er gået over anlægsrammen.
KL-formand Martin Damm afviser finansministerens kritik af underforbruget.
“Der er nogle rimelig gode forklaringsårsager nede i maven af systemet for dem, der gider at interessere sig for det. Vi har haft priser, der har galopperet op og ned, og når systemet er indrettet, som det er, så er det der med at måle med et mikrometer, at man skal ramme inden for ingenting, ikke muligt,” siger Martin Damm til NB-Økonomi.
For borgmester Holger Schou Rasmussen i Lolland Kommune har kritikken af kommunernes om underforbrug af servicerammen ikke hold i virkeligheden:
“Vi har aldrig brugt vores serviceramme. Det har vi simpelthen ikke finansiering til,” siger han i en kommentar.
Mester i en særlig disciplin
Den samlede udvikling for regioner og kommuner, hvor de rammer tættere og tættere på målstregen (Budgetrammerne) understreger en klar tendens, hvor både regioner og kommuner som hovedregel holder sig inden for de økonomiske aftaler, men hvor regionerne i højere grad ser ud til at prioritere og disponere de tildelte midler mere præcist.
Især på driften viser regionerne en skarp styring trods stigende udgiftspres.
Regionernes evne til at styre inden for budgettet og samtidig levere resultater er også bemærkelsesværdig:
“Det lykkedes i 2024 regionerne at indfri alle målsætninger i aftalen om akutplan for sygehusvæsenet, herunder at ventetiderne til behandling er nedbragt til samme niveau som før corona,” skriver Danske Regioner.
Med årets regnskaber står regionerne som et eksempel på, hvordan en folkevalgt struktur mestrer en særlig økonomisk disciplin under budgetlovens rammer.
