Når regionerne i 2027 overtager en række sundhedsopgaver fra kommunerne, følger der også penge med. I hvert fald i teorien. For bag det politiske forlig gemmer sig en diskussion om økonomisk grundlag og metodevalg, der har efterladt en forskel på over én milliard kroner mellem de første vurderinger og den seneste udmelding fra ministeriet.
Hvad handler opgaveflytningen om?
Sundhedsreformen fra 2024 indebærer, at fire centrale opgaver flyttes fra kommunerne til regionerne:
- Sundheds- og omsorgspladser (tidligere kendt som midlertidige pladser)
- Specialiseret akutsygepleje
- Genoptræning og rehabilitering på specialiseret niveau
- Patientrettet forebyggelse (for borgere med kroniske sygdomme)
Formålet er at sikre mere ensartethed og faglig bæredygtighed i tilbuddene – og at flytte behandlingsansvar tættere på det øvrige regionale sundhedsvæsen.
Med opgaveflytningen følger også et økonomisk opgør: Kommunernes bloktilskud reduceres, mens regionernes sundhedstilskud opreguleres med et tilsvarende beløb.
Det seneste skøn: 4,208 mia. kr.
Ifølge det seneste skøn fra regeringen skal der overføres i alt 4,208 mia. kr. fra kommuner til regioner pr. 1. januar 2027. Beløbet dækker både udgifter til drift og et generelt overhead.
Men embedsværket har tidligere arbejdet med et højere skøn, som parterne har kendt til.
Baggrundsnotater udarbejdet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som Regional-Indsigt har kendskab til peger på, at opgaverne samlet set kunne koste op mod 5,27 mia. kr., når alle elementer tælles med – herunder højere overhead, forventede incitamentsordninger og kompensation for mistet egenbetaling på nogle af pladserne.
Det giver en forskel: ca. 1,06 mia. kr.
Denne forskel har blandt embedsmænd og medier de seneste dage fået tilnavnet den forsvundne milliard efter, at Danske Regioners formand, var ude og undrede over, at der er forsvundet over en milliard i den seneste opgørelse over, hvad kommunerne bruger på sundhedsområdet.
Hvor forsvinder pengene hen?
Forskellen mellem det høje og lave beløb skyldes især fire forhold:
- Overheadsatsen blev halveret fra 20 % til 10 % (reduktion: ca. 470 mio. kr.)
- Patientrettet forebyggelse blev nedskaleret, da datagrundlaget var usikkert
- Kompensationer for brugerbetaling og incitamentsordninger blev ikke medregnet
- Forsigtighed i dimensionering af kapacitet (fx færre pladser end først antaget)
I den næste artikel dykker vi ned i ét af disse forhold: overhead – og hvorfor netop denne tekniske beregning har fået så stor betydning for økonomien i opgaveflytningen.
Læs også: Overhead i frit fald: Her forsvandt det meste af en halv milliard til opgaveflytning
