Ambitionerne i sundhedsreformen var store: færre indlæggelser, bedre støtte til patienter med kronisk sygdom og et sundhedsvæsen tættere på borgeren.
Sådan nogenlunde lød det i efteråret 2024, da Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde præsenterede sundhedsreformen.
Men efter regeringens seneste økonomiske regnestykke for opgaveflytningen fra kommuner til regioner er sluppet ud af forhandlingsrummet, lyder advarslen nu fra både regioner og patientforeninger: Pengene rækker ikke.
Et løfte med færre penge
Ifølge de første meldinger fra regeringen skulle kommunerne afgive opgaver for 5,27 mia. kr., når regionerne fra 2027 overtager bl.a. sundheds- og omsorgspladser, akutsygepleje og patientrettet forebyggelse.
Men det endelige regnestykke lander kun på 4,208 mia. kr. – en forskel på over en milliard.
Læs også: Ministeriet har justeret prisen for opgaveflytning til regionerne med en milliard
En væsentlig del af reduktionen skyldes, at overheadprocenten – altså det tillæg til drift, ledelse og understøttelse – blev halveret fra 20 % til 10 %, hvilket alene reducerede det samlede beløb med næsten 470 mio. kr.
Læs også: Overhead i frit fald: Her forsvandt det meste af en halv milliard til opgaveflytning
Patientrettet forebyggelse skåret næsten i halve
Men det er ikke den eneste nedskrivning. Særligt patientrettet forebyggelse, som er en af hjørnestene i reformen, har fået økonomisk baghjul.
Da sundhedsaftalen blev indgået, lød det, at kommunerne brugte 980 mio. kr. årligt på patientrettet forebyggelse – fx støtte til borgere med KOL, diabetes og hjertesygdomme. Beløbet skulle derfor overføres til regionerne, som samtidig blev bedt om at løfte kvaliteten.
Men nu vurderes det, at kun 430 mio. kr. skal følge med. En reduktion på over 550 mio. kr. – svarende til mere end halvdelen.
Det har vakt undren hos Danske Regioner:
“Hvis opgørelsen står til troende, bliver der brugt langt færre penge på eksempelvis at forebygge hospitalsindlæggelser, end vi antog. Med andre ord er fundamentet for de kommende indsatser i sundhedsreformen – såsom kronikerpakkerne – langt ringere,” siger Mads Duedahl, næstformand i Danske Regioner i en pressemeddelelse.
Danske Patienter: Risiko for det modsatte af reformens mål
Hos Danske Patienter, der har 28 medlemsorganisationer og repræsenterer i alt 109 patientforeninger, er meldingen klar: Her peger administrerende direktør Morten Freil på risikoen for, at hele intentionen med reformen forspildes, hvis økonomien ikke genovervejes.
“Hvis der ikke følger tilstrækkelige midler med opgaven, risikerer vi, at patienter med kronisk og langvarig sygdom ikke får den støtte, de har brug for til at håndtere deres sygdom i hverdagen,” siger Morten Freil til Regional-Indsigt og tilføjer;
Det betyder flere forværringer, dårligere livskvalitet, flere indlæggelser og et øget pres på sygehuse og praksissektor – præcis det, sundhedsreformen skulle være med til at forebygge. Derfor er det vores klare opfordring, at man sørger for en ordentlig økonomi til opgaven.”
Regionerne: Vi bakker op – men det skal kunne lade sig gøre
Formand for Danske Regioner, Anders Kühnau, støtter reformens ambitioner – men deler bekymringen:
“Sundhedsreformens succes afhænger af, at det lykkes for regionerne at skabe større sammenhæng og kvalitet i hele kæden af sundhedsopgaver. Det er selve kongstanken i reformen, og den ambition bakker vi helhjertet op om,” siger han, men tilføjer:
“Det skal også lykkes i praksis. Og det afhænger i meget høj grad af den økonomi, der er til at løfte opgaverne. Vi er forundrede over, at der er forsvundet over en milliard i den seneste opgørelse over, hvad kommunerne bruger på sundhedsområdet.”
Den økonomiske nedskalering rammer netop de områder, hvor reformen skulle gøre mest forskel: støtte til kronikere og koordinering i det nære sundhedsvæsen.
KL er tavs
Potentielt kan det også, være at KL har gjort sin indflydelse gældende, så de godt 5 mia. kr. er blevet til ca. 4. mia. kr.
Det har vi spurgt ind til hos KL, men her har interesseorganisationen ingen kommentarer til sagen, lyder det.
Til gengæld er formanden for velfærdscheferne ganske tilfreds med, at regeringen har valgt at barbere beløbet i forbindelse med opgaveflytningen af sundhedsopgaver fra kommunerne til regionerne, men det er ikke tilstrækkeligt.
“Jeg er glad for, at der kommer skred i det regnestykke, og jeg ser gerne, at det fortsætter, fordi jeg er bekymret for, at det vil medføre betydelige besparelser – for eksempel på ældreområdet – i mange kommuner,” siger Jakob Bigum Lundberg, som også er ældredirektør i Næstved Kommune til NB-Ældre.
