”Vi lægger os fladt ned.” Ordene faldt torsdag aften på Folkemødet i Allinge fra Region Midtjyllands direktør Jonas Dahl, da han modtog Journalistens Lukkethedspris 2025.
Prisen blev givet med henvisning til regionens afvisninger af aktindsigt i sager med stor offentlig interesse, blandt andet i forlængelse af en psykiatrisk skandale, hvor patienter ikke fik den nødvendige behandling. Juryen kaldte afslagsbegrundelserne ”absurde” og ”ekstreme”.
Men Region Midtjylland er ikke alene. Bare måneder tidligere blev Region Nordjylland pålagt af Ankestyrelsen at genoptage en tilsvarende sag, hvor man havde nægtet aktindsigt til mediet OPS-Indsigt – i materiale, som tidligere var blevet givet til Danmarks Radio.
Dermed rejser der sig et væsentligt spørgsmål: Er der tale om fejltrin i enkelte sager – eller ser vi tegn på en mere udbredt forvaltningskultur, hvor offentlighedsloven presses i baggrunden?
Sagen i Region Nordjylland er fortsat ikke afsluttet.
Lukkethed med systematik
I begge tilfælde er begrundelserne for afslaget bemærkelsesværdige:
- I Midtjylland blev en mor nægtet adgang til sin afdøde søns journaler, fordi hun havde kontakt med en journalist. Ifølge juryen er det en ”grov tilsidesættelse” af ytringsfriheden.
- I Nordjylland blev aktindsigt afvist med henvisning til en politianmeldelse – men uden at kunne dokumentere, hvordan aktindsigten konkret ville skade efterforskningen.
Ankestyrelsen slog fast, at Region Nordjyllands afslag ikke havde hjemmel og krævede sagen genoptaget. Region Midtjylland har selv erkendt, at der var tale om både juridiske fejlvurderinger og manglende forståelse for mediernes arbejdsvilkår.
”Vi har helt åbenlyst ikke gjort det godt nok,” lød det fra Jonas Dahl, der samtidig understregede, at regionen nu har ændret sine procedurer.
Mistillid som standard?
Når regioner med tusindvis af ansatte og betydelig juridisk ekspertise begår sådanne fejl, og det sker i sager med tydeligt samfundshensyn, er det nærliggende at spørge, om det handler om mere end manglende dømmekraft.
Ifølge Camilla Stampe fra TV 2, som overrakte prisen i Allinge, har Region Midtjylland præsteret afslagsbegrundelser, man ”ikke har set før”. Samtidig blev Frihedsbrevet nægtet aktindsigt – blandt andet med den begrundelse, at mediet er ”nichebaseret”.
Det var en begrundelse, Ankestyrelsen også underkendte i sagen fra Nordjylland, hvor OPS-Indsigt blev nægtet aktindsigt i materiale, som kunne dokumentere, om den private lægekoncern ‘alles lægehus’ var blevet urimeligt udstillet – eller blot et eksempel på en mere generel fejlkultur blandt regionens læger.
“Det er ødelæggende for vores arbejde, at regionen bruger som argument, at hun har talt med journalister,” lød det fra juryen bag Lukkethedsprisen.
Et system under pres – eller på retræte?
Det fælles træk mellem sagerne er en afvisende tilgang til pressen og til offentlighedens krav om indsigt – kombineret med svage begrundelser, som enten viser sig ugyldige eller bygger på antagelser om journalisters motiver.
Ser man på de to nævnte sager, kunne man godt få den tanke, at der var tale om en strategi, hvor man fra de regionale myndigheders side blot trak sagerne så langt ud, at deres nyhedsværdi for sagen forsvandt eller blev reduceret.
Det kan naturligvis også skyldes meget andet. Om det er et spørgsmål om pres, ressourcer eller kultur – det må fremtidige sager vise.
Men det er bemærkelsesværdigt, at to regioner på få måneder har fået læst og påskrevet for det samme: At de lukker sig om sig selv i sager, hvor netop åbenhed burde være ledestjernen.
