Fremover skal det være lidt mindre lukrativt at være læge i lægevagten. Sådan lyder det i hvert fald fra Danske Regioner, der netop har indgået en ny overenskomstaftale med Praktiserende Lægers Organisation (PLO).
”Det her kommer til at tage toppen af indtjeningen,” siger Bo Libergren (V), næstformand i regionernes lønnings- og takstnævn til ritzau.
Skal lige en tur forbi medlemsdemokratiet
Men det kan godt være, at de Danske Regioner har godkendt overenskomstaftalen og glæder sig, men hos PLO er det kun en enig bestyrelse, der har godkendt aftalen. Det fremgår af et nyhedsopslag.
Før man kan tale om, at der er indgået en aftale, skal den nemlig lige forbi først PLO`s repræsentantskab og så til urafstemning blandt medlemmerne en gang efter sommerferien. Her skal man have in mente, at medlemmerne ikke er ansatte, men at PLO repræsentere et liberalt erhverv.
Omlægningen af vagtlægernes honorarstruktur sker, efter at en kritisk dokumentar på DR1 har sat fokus på, at nogle læger kan tjene mere end 30.000 kroner på en enkelt vagt. Man skal i denne sammenhæng være opmærksomme på at vagtlæger ikke modtager fast løn, men den nye aftale åbner dog mulighed for timelønsansættelse frem for honorar.
Får 1000 kr. i timen
I den nuværende aftale er der mere at tjene for lægen ved at afslutte patienten i telefonen frem for at sende borgeren videre til yderligere undersøgelser.
Det har affødt kritik af, at lægen motiveres til hurtigt at afslutte patienten.
Når aftalen er stemt hjem af PLO`s medlemmer og den træder i kraft fra 2022 får lægen den samme ydelse, uanset om patienten afsluttes i telefonen eller sendes videre til undersøgelse.
”De læger, der har ligget med en meget høj indtjening, har efter alt at dømme været dem, som har afsluttet mange patienter i telefonen,” siger Bo Libergren.
Han kan ikke dokumentere, at det har påvirket den lægefaglige vurdering. ”Men vi har ønsket at komme ud over den mistanke, der kan rettes mod det nuværende system for honorering,” siger han.
I gennemsnit tjener en vagtlæge omkring 1000 kroner i timen. Det vil aftalen ifølge Bo Libergren ikke ændre ved.
”Der bliver flyttet lidt rundt på nogle penge, men i gennemsnit vil vagterne give det samme. Du vil stadig kunne finde eksempler på vagter, der har vist sig at være givtige. Men ikke så mange og ikke så givtige,” siger han.
Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) fremhæver i en kommentar til ritzau, at aflønningen ændres, “så der fremadrettet ikke er så store udsving i honoreringen”.
PLO: Det er en god aftale
Den nye overenskomstaftale mellem parterne har været halvandet år undervejs og rummer også initiativer, der skal afhjælpe lægemanglen, som præger en del yderområder.
Samtidig bygger den videre på den store omlægning af almen praksis, man begyndte ved sidste overenskomst, hvor flere opgaver blev flyttet fra sygehusene ud til de praktiserende læger. Hos PLO er man godt tilfreds med, at man denne gang tager nogle mindre skridt i den sammenhæng.
”Det er en god aftale. Jeg er glad for, at vi har fokus på at forbedre indsatsen for nogle af vores mest sårbare patientgrupper,” siger Jørgen Skadborg der er formand for PLO.
Aftalen rummer nemlig elementer, der skal mindske uligheden inden for sundhedsområdet. Blandt andet ved at læger skal gøre en opsøgende indsats over for mennesker med psykisk sygdom og børn og forældre i udsatte familier. Desuden får læger bedre adgang til at tilbyde sundhedstjek til sårbare beboere i botilbud.
Bedre muligheder for ældre læger
Aftalen giver desuden ældre praktiserende læger nogle nye muligheder og det glæder Jørgen Skadborg.
”Jeg er glad for, at vi har aftalt, at ældre læger får bedre mulighed for at ansætte yngre læger og deles om patienterne med en anden læge,” siger han.
Hos PLO mener man, at der er flere elementer i aftalen, som samlet set gør det mere attraktivt for yngre læger at vælge almen praksis og dermed kan medvirke til, at løfte nogle af de udfordringer der har været i udkantsområderne.
sho/ritzau/
