Skip to main content

På nogle områder får samfundet mere sundhed for pengene, når patienter behandles på et privathospital.

Det skriver OPS-Indsigt, der har gennemgået det høringssvar som brancheorganisationen Sundhed Danmark har sendt i forhold til Sundhedsstrukturkommissionens rapport.

I høringssvaret kommer man med hele ni anbefalinger, hvor private sundhedsaktører med fordel kunne inddrages i løsningen af fremtidens udfordringer i sundhedsvæsenet.

De somatiske og psykiatriske privathospitaler leverede i 2023 kun ydelser svarende til 1,6 % af et samlet hospitalsbudget på 104 milliarder kroner. Til gengæld leverede privathospitalerne 3,3 % af den samlede produktionsværdi. Den leverede produktionsværdi oversteg altså udgifterne til privathospitalerne med omkring 45 %.

Sundhed Danmark foreslår bl.a. en genindførsel af produktivitetsmålinger og aktivitetsfinansiering, for at underbygge en effektiv brug af ressourcerne i sundhedsvæsenet.

“Sundhedsvæsenet skal sikres til en fremtid, hvor der er flere ældre og kronikere, der får brug for hjælp. Derfor er det afgørende, at vi sikrer os, at vi får så meget sundhed som muligt ud af sundhedsressourcerne. Det kræver, at vi fokuserer mere på produktivitet i hele sundhedsvæsenet,” lyder det fra brancheorganisationens formand Dorthe Mikkelsen.

Hun opfordrer til, at man med sundhedsreformen for alvor får integreret det private sundhedsvæsen med det offentlige.

Du kan læse hele artiklen på OPS-Indsigt her: Private sundhedsvirksomheder skal være en mere integreret del af sundhedsvæsnet

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv Regional-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind