Skip to main content

Om et år åbner Region Nordjylland sit første og foreløbigt eneste botilbud for børn og unge år med svær selvskadende adfærd.

Ved første spadestik udtrykte borgmester i Aalborg Kommune Lasse Frimand Jensen på de nordjyske kommuners vegne glæde over, at regionen nu var kommet endnu et skridt nærmere mod etableringen af et botilbud.

Hos bygherren tilkendegav Vibeke Gamst (K), formand for Psykiatri- og Socialudvalget i Region Nordjylland, at man i regionen er taknemmelig over, at kommunerne har tillid at regionen kan etablere et tilbud, der kommer til have plads til ti beboere.

”Kommunerne har i flere år oplevet behov for et botilbud, hvor der kan ydes specialiseret hjælp til børn og unge med en svært selvskadende adfærd. Vi har fundet det perfekte sted lige ved siden af Psykiatrien, hvor der er god adgang til deres dygtige fagfolk på området, når der opstår behov for det,” siger Vibeke Gamst (K), formand for Psykiatri- og Socialudvalget i Region Nordjylland i en pressemeddelelse.

Tranæs-rapporten slog før sommerferien fast, at der var et underudbud af botilbud på det specialiserede socialområde. Kommunerne manglede så at sige leverandører og kapacitet.

Symbol på gode overgange

For at finde et egnet navn til det nye sted har der været en proces med diverse samarbejdspartnere, fra de nordjyske kommuner, Psykiatrien, Området for Socialpsykiatri og Unge Peerboardet, hvor sidstnævnte kom med det vedtagne forslag.

Navnet på det nye ungehjem er Bifrost og det er ikke helt tilfældig. Regnbuen Bifrost er kendt fra nordisk mytologi og symbolisere gode overgange.

Det kan f.eks. være overgange mellem tilbuddet og Psykiatrien samt den gode overgang fra tilbuddet og til en mindre indgribende indsats.

Det er Specialsektoren i Region Nordjylland, der kommer til at drive det nye botilbud på 1.100 m2 og rummer ti pladser, når det står klar til indflytning i efteråret 2025.

Det er Region Nordjylland, der er bygherre, mens Arkitektfirmaet Hovaldt har været bygherrerådgiver. Totalentreprenøren Magnus Thomsens Eftf. ApS står for byggeriet i samarbejde med Krogh Arkitektur A/S og Viborg Ingeniørerne A/S.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv Regional-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind