Mangel på godkendte tilbud til børn og unge med meget omfattende støttebehov kan give Region Østdanmark en endnu større rolle på det specialiserede socialområde.

På mødet i KKR Sjælland den 17. november skulle de 17 sjællandske kommuner tage stilling til et forslag om at undersøge etableringen af fælles kapacitet til nogle af de mest krævende anbringelser.

Forslaget er rejst af Næstved Kommune efter en tilsynssag fra Ankestyrelsen om kommunens brug af ikke-godkendte anbringelsestilbud. Næstved vurderer, at der ikke findes tilstrækkelig godkendt kapacitet til børn og unge med de mest indgribende behov.

Men i stedet for at lade hver kommune etablere sit eget lille tilbud peger oplægget på en tværgående model. Her skal kommunerne dele de økonomiske risici, mens Region Sjælland – den kommende Region Østdanmark – kan komme til at etablere og drive hele eller dele af kapaciteten.

KKR-materialet lægger konkret op til dialog med regionen om regional drift og finansieringsmodeller men først skal behovet blandt de 17 kommuner afdækkes. Derefter skal der udarbejdes en businesscase med organisatoriske modeller, økonomi og konsekvenser for kommunernes udgifter.

En vanskelig kommunal opgave

Forsyningsansvaret ligger hos den enkelte kommune. Men målgruppen er så lille, specialiseret og omkostningstung, at det kan være vanskeligt for én kommune at oprette et bæredygtigt tilbud.

Kommunen skal kunne stille højt specialiseret personale og intensiv bemanding til rådighed, også når enkelte pladser står tomme. Det kan føre til store udsving i økonomien og en høj pris for den kommune, der påtager sig driftsansvaret.

Flere kilder med kendskab til området peger desuden overfor Regional-Indsigt på, at ikke alle kommuner ønsker at etablere nye højt specialiserede tilbud. Ud over den økonomiske risiko kan placering, lokal opbakning og rekruttering af de rette faggrupper gøre opgaven vanskelig – især for mindre kommuner og tilbud placeret langt fra større faglige miljøer.

Her kan en region have en anden organisatorisk tyngde. Regionen driver allerede en portefølje af specialiserede tilbud og har samtidig adgang til psykiatriens lægefaglige og tværfaglige kompetencer.

Fordelen ved regional drift handler derfor ikke kun om størrelsen på det enkelte tilbud. Den handler også om regionens samlede volumen som arbejdsgiver og dens mulighed for at skabe et fagligt miljø omkring en meget lille målgruppe.

Nordjylland har allerede valgt modellen

Region Nordjylland har netop åbnet et tilbud, som på flere punkter ligner det, de sjællandske kommuner nu overvejer.

Læs også: Mangel på pladser udløste regionalt ungehjem 

Ungehjemmet Bifrost i Aalborg Øst har ti pladser til unge med alvorlige psykiske problemer og svær selvskadende adfærd. Tilbuddet blev etableret efter ønske fra de 11 nordjyske kommuner, fordi målgruppen ikke kunne rummes i de eksisterende sociale tilbud.

Det er Region Nordjyllands specialsektor, der driver tilbuddet. Placeringen tæt på psykiatrien ved Aalborg Universitetshospital skal gøre det muligt at skabe sammenhæng mellem den socialpædagogiske indsats og behandlingspsykiatrien. 

Nordjylland viser imidlertid også, at regional drift ikke fjerner spørgsmålet om økonomisk risiko.

Kommunerne betaler fortsat for de unge, de anbringer. Samtidig har kommunerne medvirket til en ordning om underskudsdækning, så regionen ikke alene bærer risikoen, hvis pladser står tomme under indfasningen.

Bifrost er dermed både et regionalt tilbud og en fælles kapacitetsbeslutning mellem regionen og kommunerne. Mangel på pladser udløste regionalt ungehjem  – Regional Indsigt.pdf

Modellen begyndte med kommunernes efterspørgsel, hvorefter regionen påtog sig rollen som bygherre og driftsorganisation. Region Nordjylland kommer kommunerne til hjælp – Regional Indsigt.pdf

Regionen kan samle specialiseringen

Det er netop denne arbejdsdeling, der nu kan blive relevant på Sjælland.

Kommunerne kan i fællesskab dokumentere behovet og forpligte sig økonomisk, mens regionen samler driften, specialistkompetencerne og rekrutteringen. Dermed undgår man, at flere kommuner hver især skal opbygge små tilbud med risiko for ledige pladser og et skrøbeligt fagligt miljø. Men modellen stiller også krav.

Kommunerne skal forpligte sig til at benytte tilbuddene og være med til at betale, hvis belægningen svigter. Regionen skal på sin side kunne dokumentere, at dens størrelse og adgang til specialister faktisk giver en faglig og økonomisk fordel.

Derfor bliver den kommende businesscase central. Den skal ikke kun vise, hvad et regionalt tilbud vil koste, men også sammenligne modellen med kommunal drift, eksisterende private og selvejende tilbud og de dyre enkeltmandsløsninger, som kommunerne i dag kan være nødt til at anvende.

Der er endnu ikke offentliggjort et referat fra KKR-mødet. Det er derfor ikke dokumenteret, om kommunerne har besluttet at gå videre med hele forslaget. Men dagsordenen viser, at Region Sjælland/Østdanmark er udpeget som en mulig driftsherre – og at løsningen på en vanskelig kommunal forsyningsopgave kan blive regional.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv Regional-Indsigt gratis i tre uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 3 ugers gratis prøveperiode

Log ind