Der bliver investeret i digitale sundhedsløsninger som aldrig før i de fem danske regioner. Det viser en undersøgelse foretaget af Mercell og IT-Branchen.
”Der bliver stadig investeret massivt i digitale løsninger til sundhedssektoren, hvilket er godt, da det både er med til at forbedre patientoplevelsen og lette arbejdsbyrderne hos personalet,” siger Christoffer Strøier, Group Product Director i Mercell i et opslag.
I 2023 investerede regionerne samlet 3,1 mia. kr. i it og teknologi, hvilket er en stigning på 7% i forhold til 2022. Det er især Region Hovedstaden og Midtjylland, der har investeret i sundhedsløsninger.
Læs også: Regionerne køber ind hos it-leverandørerne for milliarder
Men der er også en bagside.
Mette Harbo, it-direktør for Region Hovedstaden, illustrerer i Politiken problemet med en analogi, der sætter techgiganterne i en kategori som narkohandlere.
”Jo, det første fix er gratis eller meget billigt. Og når brugeren så er gjort afhængig, bliver prisen skruet voldsomt i vejret. Markedsmekanismerne virker ens for kokain og for servere,” forklarer hun. Ifølge Harbo er denne prisudvikling blevet en tung byrde for det offentlige, som ikke har reelle alternative leverandører at vælge mellem.
En stigning på over 40 pct.
En analyse fra Dansk IT og Rambøll viser, at næsten 60 % af de offentlige organisationer oplever ”urimelige licensstigninger” på software og serverkapacitet.
Ejvind Jørgensen, formand for Dansk IT’s offentlige sektor-udvalg, udtrykker bekymring:
”Det er penge, vi kunne bruge på flere kræftbehandlinger eller bedre ældrepleje.”
Udgifterne til teknologi i regionerne er steget langt hurtigere end de generelle sundhedsudgifter. Mens sundhedsudgifterne siden 2019 er vokset med 19 %, er it-udgifterne vokset med 44 % i samme periode.
De samlede udgifter til it i sundhedsvæsenet er nu så store, at de har skåret en betragtelig del ud af budgetterne, hvilket betyder færre ressourcer til sygeplejersker og medicin.
”De store prisstigninger gør, at der bliver spist fra den kage, som går til at drive sundhedsvæsnet,” lyder det fra Mette Harbo.
Techgigant mener noget andet
En anden udfordring er, at mange af disse it-produkter ikke kan erstattes.
Nikolaj Kolte, der er it-chef i Holstebro Kommune, har tidligere i et interview med Version2 ikke lagt skjul på, at han og kollegaerne i andre kommuner har brugt de sidste omkring ti år på at gøre sig mere og mere afhængige af de tjenester, som Microsoft leverer.
”Vi kan ikke skifte, vi har låst os selv i et monopol. Vi har skabt os selv en situation i det offentlige Danmark, hvor vi reelt ikke kan vælge en anden kontorpakke end Microsoft Office, for det er den, alle medarbejdere har lært at bruge. Det er den, vi har bygget alle vores integrationer op i, det er den, vi har gemt alle vores dokumenter i, og det er den, det offentlige Danmark deler dokumenter på,” lød det tidligere på året.
Microsoft Danmark forsvarer deres position og priser med en argumentation om at deres produkter og services er »konkurrencedygtigt og fair prissat«.
Line Sinding Skött, direktør for den offentlige sektor i Microsoft Danmark, mener, at stigningen i udgifterne er naturlig i en digital tidsalder.
”Mange af vores offentlige kunder har ansat flere medarbejdere, hvilket har øget behovet for licenser. Samtidig har de øget investeringerne i cybersikkerhed for at imødekomme de alvorlige og stigende cybertrusler,” siger hun til Politiken.
