Når danskerne til november vælger politikere til de nye fire regioner, vil 134 folkevalgte skulle forvalte sundheds- og velfærdsopgaver for over 140 mia. kr. om året. Men hvor robust er det demokrati, som dette ansvar hviler på?
Det spørgsmål er centralt i den nye debatbog Det danske demokratis udfordringer, som er første del af Magtudredningen 2.0.
Vores søstermedie OPS-Indsigt har interviewet en af hovedkræfterne bag, professor Lene Holm Pedersen. Vi bringer her udpluk af interviewet, hvor Lene Holm Pedersen bl.a. peger på en række strukturelle forskydninger, som truer fundamentet under det danske folkestyre – også i en regional kontekst.
En tilstandsrapport for demokratiet
“Vi kalder det en tilstandsrapport,” siger Lene Holm Pedersen i interviewet og fortsætter:
“Det handler ikke om at fælde dom, men om at stille spørgsmål og få svar. Hvor er det, der opstår ulighed i adgangen til demokratisk deltagelse? Hvor ser vi tendenser, som kan true princippet om ’one man, one vote, one value’?”
Forskernes mål er her i indledningen ikke at konkludere, men at åbne for diskussionen, så derfor denne debatbog som, sammen med to andre blev præsenteret på Folkemødet.
Forfatterne fremhæver særligt tre udviklingstræk:
- Digital ulighed: Mange borgere – især dem, der har størst brug for velfærdssystemet – har sværest ved at navigere i det digitale. Det skaber ulig adgang til rettigheder og medbestemmelse.
- Teknologisk magt: Tech-giganter sidder tungt på både kommunikationsinfrastruktur og data, hvilket forrykker magtbalancen væk fra offentlige institutioner.
- Markedsgjort politik: Et “rockwool-lag” af strategisk kommunikation og tænketanke skaber afstand mellem beslutningstagere og borgere og forfladiger den demokratiske samtale.
Relevans for regionsniveauet
Selvom bogen ikke specifikt behandler regionerne, er den ifølge Lene Holm Pedersen højst relevant for alle med ansvar i det politiske-administrative maskinrum.
“Vi er nødt til at få en fælles forståelse af, hvad demokrati er, hvis vi skal udvikle vores demokrati. Frie valg kombineret med grundlæggende frihedsrettigheder er kerneelementer i demokratiet, men borgernes inklusion, en demokratisk viljesdannelse og en evne til at træffe fælles beslutninger er funktioner der skal udvikles,” siger Lene Holm Pedersen.
Med færre regionspolitikere og stigende kompleksitet i det regionale sundhedsvæsen, bliver det ifølge bogen afgørende, at de demokratiske strukturer og borgernes adgang til indflydelse ikke undermineres af teknologiske, sociale eller kommunikationsmæssige barrierer.
Ikke en letbog – men en vigtig én
Bogen er skrevet i et tilgængeligt, men ikke i letbenet sprog. Den kræver interesse for samfundsudvikling og magtspørgsmål – men tilbyder til gengæld solide refleksioner over, hvor demokratiet bevæger sig hen.For strategiske beslutningstagere i og omkring det regionale niveau er Det danske demokratis udfordringer en oplagt anledning til at genbesøge et klassisk spørgsmål i en ny tid: Hvem har magten – og hvordan bliver den brugt?
