Sjællands Universitetshospital (SUH) er den væsentligste bidragsyder til budgetoverskridelsen i Region Sjælland. Her forventer man i 2024 et merforbrug i omegnen af 200 mio. kr.
Læs også: I Region Sjælland har sygehusene udsigt til et underskud på flere hundrede millioner
Revisionsvirksomheden PwC fik i februar til opdrag at identificere årsager til de økonomiske vanskeligheder, som præger hospitalet og pege på konkrete forslag til genopretning af den økonomiske balance.
PwC kommer her i november med et opfølgningsnotat, der indeholder en væsentlig kritik af sygehusledelsen.
Regional-Indsigt har adgang til notatet, som politikerne i regionens forretningsudvalg netop har fået forelagt.
Kritikken hagler ikke ned over sygehusledelsen, men PwC kommer i bedste anerkendende revisorsprog med sine iagttagelser og det kan godt være et problem, for netop sprogbrugen kan gøre det vanskeligt at læse og forstå notatet, hvis man som folkevalgt sidder i forretningsudvalget.
Sammenfattende er PwC ’s kritik balanceret mellem at påpege alvorlige mangler og anerkende kontekstuelt betingede udfordringer. Kritikken svinger ligeledes i sit lingo fra moderat til alvorlig i forhold til behovet for at professionalisere og styrke ledelsens styring, især på økonomi og strategisk udvikling, men den lyder ikke umiddelbart destruktiv eller uoverkommelig.
Grundlæggende får man dog den fornemmelse, at der er behov for at styrke hospitalsledelsen.
Manglede grundlæggende økonomistyringselementer
For at forstå væsentligheden af dette notat, skruer vi lige tiden lidt tilbage til februar 2024. Her forelagde PwC en analyse, som Regional-Indsigt har adgang til.
I analysen fremdrages en række hovedkonklusioner, hvor man konstaterer, at SUH har vanskeligheder i de grundlæggende økonomistyringsprincipper.
Blandt andet var budget- og opfølgningsprocesser ikke i tilstrækkelig grad dokumenteret, ligesom der ikke hver måned blev gennemført systematiske og tætte opfølgninger på afdelingernes forbrug.
Der var heller ikke etableret et automatiseret rapportformat til brug for løbende økonomiopfølgning, der sammenholdt økonomi og fx aktivitetsudvikling, og dermed understøttede både stab, afdelingslederne og sygehusledelsen i den daglige styring.
PwC anbefaler bl.a. i sit første notat, at ledelsen skal medvirke til, at afdelingsledelserne tager ejerskab over budgetterne og har forståelse for deres økonomiske ansvar.
PwC har siden april i samarbejde med SUH og sygehusledelsen arbejdet målrettet med at etablere processer og værktøjer til at styrke økonomistyringen på SUH.
Og det er her notatet, fra begyndelsen af artiklen bliver interessant, for hvordan er det så egentlig gået?
Tilbageholdenhed i sygehusledelsen
PwC har her i november udarbejdet et 12 sider langt notat og her beskriver PwC i et ærbødigt revisorsprog, at hospitalsledelsen ved Sjællands Universitetshospital er helt central for håndteringen af de økonomiske udfordringer og implementeringen af forbedringer.
Der rejses ikke en sønderlemmende kritik rent sprogligt, men selv om der er sket forbedringer ifølge revisionsvirksomheden, så er der behov for en mere systematisk og proaktiv tilgang.
PwC skriver bla.: “Der er observeret en vis tilbageholdenhed i sygehusledelsen overfor opstilling af konkrete målsætninger i de enkelte indsatser, herunder deadlines for indfrielse heraf.”
Om sygehusledelsens kendskab til driften skriver PwC:
“Sygehusledelsen har et ’asymmetrisk’ kendskab til afdelingerne qua deres rolle som dialogdirektører og har vanskeligt ved at få et samlet, konsolideret overblik over alle afdelinger og deres udgangspunkt.”
Plads til forbedring
PwC rejser altså kritik af hospitalsledelsen ved SUH, men kritikken er primært rettet mod strukturelle og organisatoriske udfordringer snarere end mod individuelle ledere. Kritikken varierer i alvorlighed og er centreret om ledelsens evne til at håndtere komplekse økonomiske og organisatoriske problemer i en svær kontekst.
Her er nogle af de hovedpunkter, vi har læst ud af notatet, som revisionsvirksomheden leverer politikerne på en lidt pænere måde.
Manglende overblik og styring. Her fremhæver PwC, at hospitalsledelsen har haft vanskeligheder med at skabe et samlet overblik over økonomien og afdelingsledelsernes situationer.
Der er fortsat – efter et år – udfordringer med at konsolidere data og sikre et klart billede af de tværgående problemstillinger, som hæmmer effektiv beslutningstagning.
Forsinkede og utilstrækkelige beslutninger skyldes, at ledelsen har været langsom til at implementere nødvendige ændringer, såsom restriktive regler for genbesættelse af stillinger, der hænger sammen med lønudgifterne, hvor man i foråret havde en “alt for stor” stigning i antallet af ansatte.
Manglende målsætninger og monitorering skyldes, at ledelsen har været tilbageholdende med at opstille konkrete mål og deadlines, hvilket har hæmmet fremdriften i strategiske indsatser. Her har frygten for at “måle på det forkerte” blokeret for en mere resultatorienteret tilgang.
Uensartet håndtering af afdelinger. Der er som tidligere nævnt, iagttaget et asymmetrisk kendskab blandt sygehusledelsen til afdelingerne og deres udfordringer, hvilket gør det svært at koordinere indsatsen på tværs af hospitalet.
Utilstrækkelig styring på tværs af komplexiteten. Her peger PwC på, at ledelsen har haft svært ved at navigere i områder med tværgående ansvar, eksempelvis styring af parakliniske ydelser (som billeddiagnostik og blodprøver), hvor efterspørgslen ikke altid kan styres internt.
Manglende fokus på langsigtede løsninger. Her kan man læse, at PwC har bemærket, at selvom ledelsen har igangsat langsigtede omstillinger er der ikke er blevet allokeret tilstrækkelige ressourcer til at fokusere på disse indsatser, hvilket delvist skyldes at man har haft fokus på de samtidige krav om kortsigtede besparelser.
