På de somatiske sygehuse i Region Sjælland forventer man efter den seneste økonomiopfølgning en budgetoverskridelse på godt 204 mio. kr. i 2024. Det er væsentlig mere end den foregående opgørelse og en udfordring politikerne bliver orienteret om ved regionrådsmødet den 5. november.
Sjællands Universitetshospital (SUH) er den væsentligste bidragsyder til budgetoverskridelsen på sygehusområdet. Her forventer man i 2024 et merforbrug på 197 mio. kr. hvilket svarer til en forværring på ca. 50 mio. kr. siden seneste opfølgning.
Forværringen på SUH skyldes to forskellige forhold: En fejl i udarbejdelsen af sygehusets prognose i forbindelse anden økonomiske opfølgning, hvor man allerede på det tidspunkt burde have vurderet 35 mio. kr. højere, skriver administrationen i et notat til politikerne.
Psykiatrien er den eneste sygehusenhed der trækker mest i den anden retning med et forventet mindre forbrug på 25. mio. kr.
På det samlede sundhedsområde ses dog en generel forbedring i bevillingsoverholdelsen med et forventet mindre forbrug på 110 mio. kr. Primært med baggrund i færre udgifter på såkaldte øvrige områder med 328 mio. kr.
Ozempic-prognoser holder ikke
Når man gennemgår økonomiopfølgningen, så kan man se, at en af de største udfordringer i Region Sjællands økonomi er balancen mellem at opretholde kvalitet i sundhedsydelser, selve leverancen og reducere udgifterne. Derudover giver implementeringen af fastansættelser for plejepersonale i SUH en stigning i lønudgifterne, der presser bevillingsoverholdelsen.
En anden udfordring er det øgede forbrug på medicinområdet, hvor tilskudsmedicin viser en stigning og et forventet merforbrug på godt 20 mio. kr. Regionens budget er under pres, da prognoserne for fald i brugen af Ozempic, samt erstatning med andre lavere linje behandlinger, ikke endnu har haft den effekt, skriver administrationen i oplægget til politikerne.
Region Sjælland befinder sig således i en situation, hvor de somatiske sygehuse kæmper med bevillingsoverskridelser trods iværksatte handleplaner med udfordringer og omkostningspres inden for løn- og medicinudgifter og det sætter fortsat budgetstyringen på prøve.
