Skip to main content

Ud af en pulje på i alt 216 millioner kroner fra trepartsaftalen om løn- og arbejdsvilkår uddeles der i år 50 mio. kroner til syv projekter, der skal styrke arbejdsmiljøet i regioner og kommuner, heraf går de den 17, 8 mio. kroner til tre projekter med fokus på ledelse.

Projektet “Trivsel og Arbejdsmiljø for Ledere”, er forankret i Region Syddanmark og modtager næsten 9 mio. kr.

Projektet er toårigt og starter i marts 2025 med det formål at bidrage til et aktivt, struktureret arbejde med det psykiske arbejdsmiljø for ledere i Region Syddanmark med henblik på bl.a. at øge rekrutteringen og fastholde ledere og medarbejdere, fremgår det af et opslag hos Arbejdstilsynet.  

“Vi er rigtigt glade for midler, der fremmer arbejdsmiljøet generelt, og herunder fokusset på at styrke ledernes trivsel og arbejdsmiljø. Udvikling af god ledelse er en meget central forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser med et stærkt arbejdsmiljø,” siger Lars Gaardhøj, formand for Danske Regioners Løn- og Praksisudvalg i en pressemeddelelse.

Han peger videre på, at god ledelse smitter og øger medarbejdernes motivation og arbejdsglæde, og det er en forudsætning for behandling af patienter og udvikling i sundhedsvæsnet.

Onboarding og frontledelse

De to øvrige projekter, der har fokus på ledernes arbejdsmiljø igangsættes i to kommuner.

Projektet “Vi passer på chefen”, som skal leder-onboarding og -trivsel starter op i februar i Lolland Kommune med det formål at skabe et stærkt psykisk arbejdsmiljø for Lolland Kommunes ledere på alle niveauer. 

Det skal bl.a. ske igennem udvikling, implementering og forankring af en strategi for ledertrivsel og -onboarding. 

“Det er rigtigt positivt, at projekter med så vigtige dagsordener som onboarding af nyansatte, fastholdelse af seniorer og ledernes trivsel bliver styrket i denne pulje,” lyder det fra Michael Ziegler, der er formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg i en pressemeddelelse.

Det tredje projekt målrettet ledernes arbejdsliv startes op i Holstebro Kommune og har fokus på at balancere et lederliv.

Her skal man bl.a. arbejde med at styrke frontlederes psykiske arbejdsmiljø og sikre, at der i fremtiden arbejdes systematisk med relevante indsatser, der bidrager til en fastholdelse af attraktive arbejdspladser. 

Oversigt : Pulje til Arbejdsmiljøindsats i Regioner og Kommuner

ProjektAnsøgerBeløb
Trivsel og Arbejdsmiljø for Ledere i Region SyddanmarkRegion Syddanmark8.829.725
Attraktive arbejdspladser i Høje-Taastrup Kommune – her har du lyst til at bliveHøje Taastrup Kommune5.976.153
Vi passer på chefen – et arbejdsmiljøprojekt der styrker lederonboarding og -trivselLolland Kommune4.269.901
En bæredygtig arbejdsplads, der forebygger og styrkerMiddelfart Kommune6.617.625
Styrkelse af introforløb af lærere og pædagoger på kommunens skolerLyngby-Taarbæk Kommune6.996.597
At balancere et lederlivHolstebro Kommune4.725.921
Nye introduktionsforløb og borgernære karriereveje på velfærdsområderne i Herlev KommuneHerlev Kommune13.053.399

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv Regional-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind