Skip to main content

“Det er jer i det her Forum, der skal få det hele til at fungere,” lød det fra moderator Martin Breum, da han slog taktstokken an ved åbningen af regionernes årlige økonomi- og styrings seminar også kaldet RØST.

I november 2024 fik vi meldingen om den længe ventede sundhedsreform – en reform som sundhedsminister Sophie Løhde har kaldt den største reform af sundhedsområdet i næsten 20 år. En reform for fremtidens danske sundhedsvæsen og dermed en reform som alle med tilknytning til sundhedsvæsenet har en mening om. 

Men et er en politisk reform, noget andet er en implementerbar strategi for reformens mange elementer.

“Det er vigtigt, at man kan gå fra reform til strategi og videre til omsætning af strategien i praksis. Det vi kalder strategizing, hvor lederne omsætter og justere, så det passer til det som er muligt,” lød det fra professor Mickael Bech fra Syddansk Universitet.

Da han meget levende illustrerer nødvendigheden af, at regionerne har eller rettere får udarbejdet en strategi, da udfordringen ved, at det politiske og administrative niveau nu i flere år har talt om sundhedsreformen, er at de næsten kender reformen ud og ind. 

“Men det gør lederen og medarbejderne ikke ude på afdelingerne,” understregede han og pegede dermed ind i det store ledelsesmæssige arbejde, der ligger forud for, at få alle i regionerne med på de nye forandringer.

Rammes dansk økonomi af ulyksaglighederne?

Professor Michael Svarer fra Aarhus Universitet havde til opgave at opdatere deltagerne på udviklingen i dansk økonomi, og om det har konsekvenser for sundhed?

“Det har det!” – Fastslog han hurtigt i et forrygende oplæg, der trods det komplicerede stof godt kunne konkurrere med et stand- up-indslag.

“Der er ganske enkelt ikke grænser for, hvor mange ulyksaligheder, økonomien kan blive ramt af. Der er krig, der er geopolitisk uro og i USA er der kommet en eller anden, der varsler toldsatser. Det vil sige der er rigtig mange ubehageligheder derude,” lød det fra Michael Svarer.

Her var spørgsmålet så, hvor hårdt ramt dansk økonomi bliver af alt det her?

“Svaret det er; –  ikke særligt meget – Det går fremragende i dansk økonomi. Faktisk er det aldrig gået bedre i dansk økonomi end det gør lige nu,” lød det fra Michael Svarer.

Beskæftigelsen er vigtig for sundhedsvæsenet

Herefter gennemgik han en række centrale faktorer, herunder beskæftigelse, inflation og pensionsspørgsmålet, som alle underbyggede, at dansk økonomi har det godt, til trods for alle de ulyksaligheder, vi dagligt bliver fodret med af medierne.

“Hvorfor er beskæftigelsen vigtig?” spurgte han retorisk ud i salen – “Det er den, for når vi sætter alle de her mennesker i arbejde, så betaler de skat og det er den måde vi finansierer jer,” lød det.

På den måde var der et lille hint til deltagerne om, at de ikke skal se sig selv som en isoleret boble.

Herefter viste han viste en planche med den stadig stigende beskæftigelse, trods alle vismænds forudsigelser om det modsatte. Her skyldes forklaringen bl.a. ifølge professoren en stigende udenlandsk arbejdskraft.

Med hensyn til inflationen, så skal man ikke være så bekymret, hvis man lytter til Michael Svarer, for nu har centralbankerne fundet ud af, at de har kun en knap at styre det med og det er rentestigninger.

Grundlæggende er der altså ikke noget der står i vejen. “Vi har en høj beskæftigelse, en sund offentlig økonomi og en god konkurrenceevne og der er gode muligheder, for at det fortsætter, til trod for alle ulyksaglighederne,” var den afsluttende konklusion fra professoren.

Se på Holland

For ligesom at gå et spadestik dybere og komme tættere på økonomien på sundhedsområdet,  havde man inviteret professor Jakob Kjellberg fra VIVE for tale om sundhedsvæsnets økonomi inden for de nye rammer, som ligger i kraft af sundhedsreformen.

Han tog fat på perspektiverne i forhold til “det nære”.

Og hvordan står vi så lige i forhold til andre lande og der må vi bare sige, at vi er et af de lande der bruger den største andel af sundhedsbudgettet inde på sygehusene

Her nævnte han, at andre lande som Holland har fordelt det anderledes, her bruger man kun ca. en tredjedel inde på sygehusene “Og det skaber en interessant diskussion,” konstaterede professoren.

Lægerne skal rykkes

Det interessante er her, at Danmark har ligeså mange “supersygehuse” som Holland, men der bor der så til gengæld fem gange så mange.

Samtidig er vi i Danmark begavet med, at langt de fleste læger er inde på sygehusene og i byerne, hertil kommer, at nogle tendenser viser, at en omfordeling eller bedre balance mellem det nære og sygehusene giver en større effekt, så handler reformen naturligt nok om, hvordan man får rykket lægerne ud, lød det fra professoren.

“Logikken er den, at det er nu engang lettere at gøre syge mennesker raske, der hvor de er (på landet. red.), frem for at gøre raske mennesker mere raske” (i byerne red.) sagde Jakob Kjellberg.

Her tog han bl.a. fat på udfordringerne med at få læger ud i almen praksis uden for byzonerne og aflivede tanken om, at vi skal etablere særlige busordninger, hvor man kan køre lægerne frem og tilbage.

Lægerne må ganske enkelt rykke sig de kommende år måtte man forstå.

“Man har ikke et retskrav på, at der bliver slået en stilling op, der hvor man bor,” lød det fra Jakob Kjellberg.

Hvor forberedt er sygehusledelserne?

Hvorefter han gennemgik, hvordan man via reformen i fremtiden ville fordele væksten i sundhedsvæsenets økonomi. Den vækst Michael Svarer havde talt op var muligt.

Fremover vil vi have en omfordeling af væksten, hvor 75 pct. skal gå til “det nærer” og 25 pct. til sygehusene. Han understregede at denne balance kun galt selve væksten, men lagde heller ikke skjul på, hvor det ville se ud om 10 – 15 år, hvis man fortsatte med denne model.

Sygehusdirektørerne, som han tidligere havde forklaret præcist det samme, havde ikke grinet ligeså meget, som da Michael Svarer holdt sit oplæg.

“Jeg stiller her spørgsmålet, har vi forberedt sygehusledelserne på det her,” lød det, bl.a. med henvisning til, at man samtidig med omfordelingen også skulle modtage en række opgaver ude fra kommunerne i form af bl.a. akutsygeplejen.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv Regional-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind