Skip to main content

Med en stigende befolkning og øgede krav til mobilitet er det afgørende, at der handles og investeres nu for at sikre en bedre fremtid for borgere, virksomheder og besøgende i Region Hovedstaden, der fremgår af en ny analyse, som netop er udkommet.

Alene trængselsproblemerne i hovedstadsområdet forventes at blive øget markant frem mod 2035, med 10% flere kørte kilometer i bil sammenlignet med 2025 og et samfundsøkonomisk tidstab opgjort til 1,1 mia. kr. om året.

Analysen er udarbejdet af Region Hovedstaden, KKR Hovedstaden og Københavns Kommune i samarbejde med Urban Creators og Artelia. Formålet med denne tværgående mobilitetsanalyse har været at belyse udfordringer og potentialer for fremtidens transport i regionen. 

”Hvis vi skal undgå, at borgerne kommer til at spilde enorme mængder af tid og ressourcer i lange køer på vejene, så skal vi gøre det nemmere at komme på tværs af regionen uden bil, og der er et stærkt kollektivt transportnet helt afgørende,” siger regionsrådsformand i Region Hovedstaden Lars Gaardhøj (S) i en pressemeddelelse.

Han peger på, at investering i den kollektive trafik er nødvendig, da man i analyseresultaterne kan se, at det rykker passagerer fra bilerne over i det kollektive.

Mobilitet, infrastruktur og mindre støj

Analysen opstillede to hovedscenarier for mobiliteten og et tværgående scenarie for kørselsafgifter i 2035 med forskellige prioriteringer og tiltag:

  1. Effektiv mobilitet og stærke forbindelser (1a): Fokus på store investeringer i kollektiv transport og cykelinfrastruktur for at skabe en effektiv og sammenhængende transportrygrad.
  1. Mindre støj og mere bevægelse (2a): Prioriterer optimering af eksisterende infrastruktur, med fokus på at fremme cykling og gang samt reducere støjniveauet gennem hastighedsnedsættelser.
  1. Scenarier med kørselsafgifter (1b og 2b): Udbygning af ovenstående scenarier med kørselsafgifter for at reducere biltrafikken og fremme brugen af mere bæredygtige transportformer.

Kørselsafgifter virker i andre storbyer

Kørselsafgifter er et værktøj, som indgår i begge hovedscenarier og netop derfor kunne det minde om scenarier for en betalingsring, men der er ikke tale om en betalingsring i samme forstand, som den Thorning-Smith-regeringen havde i tankerne.

Der er snarere tale om et mere komplekst og fleksibelt system for kørselsafgifter, der har til formål at reducere biltrafik og trængsel, samtidig med at det fremmer brugen af mere bæredygtige transportformer. 

Analysen konkluderer, at kørselsafgifter kan reducere biltrafikken med op til 12-15% og samtidig øge brugen af kollektiv transport og cykling. Noget der ikke er grebet ud af luften, da erfaringer fra Stockholm og London viser, at trængselsafgifter kan reducere trafikken med netop 15-20 pct.

Med en kørselsafgift vil begge scenarier kunne indbringe cirka 15 milliarder kroner årligt, hvis de gennemføres. I analysen er der ikke taget stilling til, om provenuet f.eks. skal tilbageføres til bilejerne i form af lavere bilafgifter, eller om det skal tilbageføres til anlæg af ny infrastruktur i regionen

Det er her værd at bemærke, at kørselsafgifter fortsat kun er et flere værktøjer i den samlede mobilitetsstrategi.

Ned med hastigheden og op på cyklen

I scenarie 2. sænkes hastigheden på bynære motorveje samt veje i byerne, supercykelstierne udbygges, og der investeres i bedre udnyttelse af nuværende infrastruktur fremfor store nyanlæg. Dermed reduceres støjen, og den aktive transport stiger – begge dele er godt for sundheden.

Teknik- og miljøborgmester i København Line Barfod (EL) peger på, at analysen viser muligheder for at få gode effekter.

“På støj, forurening og fremkommelighed, hvor vi skaber plads på vejene til den nødvendige biltrafik som erhvervs- og varekørsel – og så har det indvirkning på vores sundhed og livskvalitet, når vi cykler og går mere i stedet for at sidde i kø i en bil,” siger hun.

I hendes perspektiv har supercykelstier allerede vist, at det kan få mange til at cykle i stedet for at tage bilen, så for hende at se kan kun gå for langsomt med at udbygge supercykelstinetværket.

Analysens resultater skal nu fremlægges politisk og vil indgå som en del af vidensgrundlaget i den videre proces med at udarbejde en mobilitets- og infrastrukturstrategi samt udpegelse af fælles prioriterede mobilitets- og infrastrukturprojekter for de 29 kommuner i KKR Hovedstaden.

Klik her for baggrund, formål og nøgleresultater

Mobilitetsanalysen blev igangsat for at skabe en fælles vision og strategi for transporten i hovedstadsområdet frem mod 2035. I projektets første fase blev det fastslået, at de allerede planlagte projekter, kaldet Basis 2035, ikke var tilstrækkelige til at imødegå fremtidens udfordringer. Blandt de mest presserende problemer er stigende trængsel, kapacitetsudfordringer i den kollektive transport og øgede klimamæssige og sundhedsmæssige belastninger.

Analysen har derfor haft til formål at identificere yderligere tiltag og scenarier, der kan bidrage til:

  1. Reduktion af trængsel og CO2-udledning.
  2. Forbedring af den kollektive transport og cykelinfrastruktur.
  3. Øget mobilitet og sammenhæng i hele hovedstadsområdet.

Nøgleresultater

Analysen viser, at det kræver betydelige investeringer og nye reguleringer for at indfri ambitionerne om bæredygtig mobilitet. Her er nogle af de vigtigste fund:

Miljø- og sundhedsgevinster: Hastighedsnedsættelser og forbedret kollektiv transport kan reducere støj og fremme folkesundheden gennem flere aktive transportformer som gang og cykling.

Effekt af kørselsafgifter: Kørselsafgifter kan reducere biltrafikken med op til 12-15% og samtidig øge brugen af kollektiv transport og cykling.

Styrkelse af kollektiv transport:Investeringer i metro, S-tog og BRT (Bus Rapid Transit) vil forbedre rejsetider, kapacitet og sammenhæng.

Projekter som S-togseksprestunnelen mellem København H og Hellerup og nye metrolinjer vurderes at være centrale for at reducere trængsel i centrale rejsekorridorer.

Fremme af cykling: Udbygning af supercykelstinettet og bedre cykelparkering ved knudepunkter kan øge cykeltrafikken med op til 15%.

Læs indsatskataloget her.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv Regional-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind