Hvert fjerde år bliver flere hundredetusinde borgere bedt om at svare på spørgsmål til den nationale sundhedsprofil med det formål at kortlægge tendenser i befolkningens sundhed, så regioner, kommuner og nationale myndigheder kan iværksætte målrettede indsatser.
Lige nu er spørgeskemaundersøgelsen under overskriften; “Hvordan har du det?, sendt ud for femte gang, fremgår det af en pressemeddelelse fra Danske Regioner.
Undersøgelsen gennemføres i samarbejde mellem Statens Institut for Folkesundhed, Sundhedsstyrelsen og de fem danske regioner, så man kan sætte målrettet ind politisk og administrativt.
Men hvor let er det egentligt, hvorfor er undersøgelsen vigtig? Og hvad har vi indtil nu lært af den sidste sundhedsprofil fra 2021?
“Jeg vil så gerne kunne sige, at det kun tager fem minutter at udfylde skemaet, men det er ikke tilfældet. For vi kommer hele vejen rundt om dig og din sundhed. Vi ser både på dine sundhedsvaner, din mentale sundhed og sygelighed, og så er vi også opmærksomme på nye tendenser,” lyder det fra Jes Bak Sørensen, der er forsker hos konsulentenheden DEFACTUM i Region Midtjylland.
En generator af viden
Det handler om statistik, så jo flere der svarer, jo mere præcis viden får vi om danskernes helbredstilstand. Sundhedsprofilen bliver derfor den generator af viden, hvor de enkelte svar samles, og gør os klogere på, hvordan det står til med sundheden både hos unge, voksne og ældre borgere, og hvor der kan sættes ind.
“Vi håber, at alle vil tjekke deres digitale eller fysiske postkasse for, om de har fået skemaet og besvare det, hvis de har. Uanset om man er sund eller mindre sund, er rask eller har nogle sygdomme, er det vigtigt, at man svarer, så vi får et godt billede af, hvordan det står til med sundheden,” lyder det fra vicedirektør i Danske Regioner, Steen Dalsgård Jespersen.
Besvarelserne i undersøgelsen kan altså bidrage med vigtig viden.
“Den har vi brug for lokalt, regionalt og nationalt, så vi kan sætte målrettet ind med tilbud. På dén måde håber vi, at være med til at højne danskernes sundhed – med de rigtige tilbud om forebyggelse og sundhedsinitiativer til dem, der har mest brug for det, lyder det i en pressemeddelelse fra Anders Kühnau, formand for Danske Regioner.
Opfølgning på tidliger iagttagelser
Den seneste sundhedsprofil fra 2021 afslørede flere alarmerende tendenser, som har dannet grundlag for mange sundhedsindsatser i Danmark.
Den gang stod man midt i en coronanedlukning,
“Og vi så en markant stigning i stress, angst, ensomhed og depression – særligt blandt unge. Det bliver interessant at kunne kortlægge, hvordan det står til med den mentale sundhed i dag, hvor vi er på den anden side af pandemien,” lyder det fra Karina Friis, der er seniorforsker Karina Friis hos DEFACTUM
Konkrete projekter som: ‘Nikotinfri skoletid’
I Region Hovedstaden iagttog man ved sidste undersøgelse et bekymrende højt forbrug af nikotinprodukter blandt unge i Region Hovedstaden. Undersøgelsen har sat gang i arbejdet i kommuner og i regionen med at oplyse de unge om konsekvensen ved rygning og brug af produkter som snus og e-cigaretter.
Professor Charlotta Pisinge der er en af landets førende eksperter i tobaksforebyggelse, er bekymret for det store forbrug af nikotinposer og snus hos de unge.
‘Nikotinfri skoletid’ er derfor en indsats, som Region Hovedstaden har iværksat på baggrund af seneste sundhedsprofil. Her har man inviteret en række gymnasiale uddannelser til gennem oplysning og arrangementer at reducere elevernes forbrug af nikotin i skoletiden.
“Der har været god opbakning fra de fleste til at snakke om nikotin og afhængighed. Det er helt sikkert en god idé at inddrage os elever i arbejdet. Vi har haft morgensamlinger for hele skolen, hvor vi har fortalt om projektet,” siger Emily Rose Holm, der går i 3.g på Aurehøj Gymnasium i en pressemeddelelse.
Klik ind for at vide lidt mere
Når resultaterne af sundhedsprofilen 2025 offentliggøres i 2026, vil de igen danne grundlag for nye sundhedsinitiativer.
Den seneste sundhedsprofil fra 2021 afslørede flere alarmerende tendenser, som har dannet grundlag for mange sundhedsindsatser i Danmark.
Stigning i overvægt: Flere danskere rapporterede om usunde kostvaner og lav fysisk aktivitet, hvilket resulterede i en stigning i overvægt og fedme.
Stigning i psykiske udfordringer: Undersøgelsen viste en markant stigning i psykisk mistrivsel, især blandt unge kvinder. Flere unge rapporterede om stress, angst og depressive symptomer.
Fald i rygning, men nye udfordringer: Andelen af rygere faldt, men samtidig steg brugen af nikotinprodukter såsom snus og nikotinposer, især blandt unge.
Forandringer i alkoholforbrug: Mens det generelle alkoholforbrug faldt, forblev binge-drinking en udfordring blandt unge.