Regeringen og samtlige partier i Folketinget har indgået en aftale om den længe ventede samlede 10-årsplan for psykiatrien. Med 4,6 mia. kr. ekstra om året i 2030 skal psykiatrien løftes fagligt, socialt og organisatorisk.
Fra Christiansborg lyder det fra ministerpodiet, at “det største løft af psykiatrien nogensinde” nu er en realitet.
Læs også: Psykiatrien får ny kurs: Fire mål skal bære milliardplanen
Men hvordan modtages aftalen uden for ministerkontorerne?
KL: Et tiltrængt løft, men pas på de mindste børn
Hos KL er tonen overvejende positiv – især fordi kommunerne får midler til lettilgængelige tilbud, akutte sociale indsatser og opkvalificering i socialpsykiatrien.
”Det er i dén grad godt og tiltrængt, at socialpsykiatrien nu for første gang i nyere tid får et varigt løft,” siger KL’s socialudvalgsformand Ulrik Wilbek i en pressemeddelelse.
Han fremhæver, at aftalen gør det lettere at hjælpe borgere i deres nærmiljø, før de ender som “svingdørspatienter”. Men Wilbek sender også en mild advarsel:
“En 3-årig skal fx ikke til psykolog. De skal have en anden indsats. Det kommer derfor til at kræve et meget grundigt fagligt forarbejde inden vi eventuelt går i gang med at se på at udvide målgruppen.”
Danske Regioner: Det tager tid
Formand for Danske Regioner, Anders Kühnau, kalder planen ”et reelt løft”, men insisterer på, at forventningerne skal afstemmes med virkeligheden.
”Det tager tid at opbygge kapacitet og rekruttere det nødvendige personale,” siger han i en pressemeddelelse og advarer mod at forvente hurtige effekter
Han ser især positivt på moderniseringen af psykologordningen for unge og udvidelsen af lettilgængelige tilbud, som kan frigøre ressourcer til de mest syge.
FOA: Gode initiativer – men for langsomt på kompetenceløft
I FOA hilser sektorformand Tanja Nielsen aftalen velkommen og kalder tiltagene for både ”fornuftige” og ”håbefulde”. Hun glæder sig især over flere akuttilbud, afklaringspladser og styrkede udgående teams.
Men hun sætter også fingeren på et strukturelt svagt punkt:
”Der mangler allerede i dag personale med den rette faglighed til at tage sig af nogle af de mest syge borgere, vi har i samfundet. Derfor ville jeg ønske, at vi med aftalen kunne komme hurtigere i gang med et højere beløb til kompetenceløft,” siger hun i en pressemeddelelse.
Psykiatrifonden: En sejr – men også et skred
Direktør Marianne Skjold kalder planen for ”et gennembrud og en sejr for alle danskere”, fordi rettigheder og håb endelig prioriteres. Hun roser især indsatsen for de alvorligt syge og udbygningen af udgående teams.
Men fonden er stærkt kritisk over, at aftalen samtidig udvider mulighederne for tvang i psykiatrien.
“Tvang er det mest indgribende i et menneskes frihed, man kan forestille sig. Det skal vi ikke have mere af, vi skal have mindre,” siger hun i en pressemeddelelse og advarer mod at gøre midlertidige tvangsformer til en permanent løsning.
Læs også: Usædvanligt fælles opråb på tværs af organisationer og partier om psykiatrien
Enighed om behovet – uenighed om tempo og retning
Det samlede billede viser en sjælden konsensus om, at psykiatrien har brug for en massiv og langsigtet indsats. Men aktørernes reaktioner afslører også de dilemmaer, der følger med: tempoet i rekruttering, balancen mellem social- og hospitalspsykiatri – og ikke mindst spørgsmålet om, hvorvidt nye tvangsformer er fremskridt eller tilbageskridt.
Bag den iscenesatte enighed – med ministre på podiet og en næsten total partipolitisk opbakning – gemmer sig en række sprækker, som allerede nu er ved at åbne sig.
