Med forårsaftalen på sundhedsområdet, som regeringen har indgået med KL og Danske Regioner, er der sat et væsentligt skridt i retning af at føre sundhedsreformen fra vision til virkelighed.
Aftalen udgør den første samlede plan for, hvordan de mange elementer fra sundhedsreformen af 2024 skal implementeres, og fastlægger både nye ansvarsområder, nye finansielle rammer og nye organisatoriske samarbejdsformer – især gennem de kommende sundhedsråd.
Men som det også eksplicit fremgår af teksten, er dette kun begyndelsen. Aftalen betegnes som den første af flere, og en række centrale forhold er stadig ikke afklaret – hverken lovgivningsmæssigt, organisatorisk eller økonomisk.
Klik her for hovedpunkter i aftalen
Aftalen rummer blandt andet følgende elementer:
- Flytning af sundhedsopgaver fra kommuner til regioner fra 2027. Det gælder fx akutsygepleje, sundheds- og omsorgspladser, dele af genoptræning og patientrettet forebyggelse.
- Etablering af 17 sundhedsråd med ansvar for koordinering og prioritering af sundhedsindsatser tæt på borgerne.
- Et kommunalt løft på op til 2 mia. kr. i 2030 via sundhedsrådene, hvor midler fordeles efter både nationale standarder og lokale aftaler.
- 3,5 mia. kr. til anlæg – altså opbygning og renovering af fysiske sundhedstilbud tættere på borgerne.
- Udvidelse af behandlingsansvaret til 96 timer efter udskrivelse, herunder også for psykiatriske patienter.
- Indførelse af lofter for antallet af speciallægestillinger på universitetshospitalerne for at fremme geografisk lighed.
Men reformen er langt fra færdig
Trods den detaljerede struktur mangler der stadig mange konkrete afklaringer. Aftalen indfører både midlertidige ordninger, uafklarede lovgivningsspor og annoncerer flere kommende aftaler, herunder:
- En ny udmøntningsaftale i foråret 2026, der skal dække bl.a. en national sundhedsplan, hjemmebehandlingsteams og yderligere kvalitetsstandarder.
- Et særligt forløb for Region Østdanmark, som bliver til i 2027 ved sammenlægningen af Region Hovedstaden og Region Sjælland. Her skal der indgås en særskilt aftale om blandt andet lægedækning og administrative synergier.
- Et kommende lovforslag i oktober 2025 om den konkrete opgaveflytning, herunder også hvordan kommuner kan fortsætte med at drive opgaver på vegne af regioner.
- En videre afklaring af brugen af private leverandører, hvor parterne stadig mangler at fastlægge rammerne i lyset af udbudsreglerne.
- Udarbejdelse af en ny national målstruktur for sundhedsvæsenet, som skal sammentænkes med både psykiatriplanen og den kommende sundhedsplan.
- Drøftelser om afregningsmodeller og delingsaftaler mellem kommuner og regioner – herunder hvordan ansvar og økonomi konkret skal overdrages.
Et langstrakt implementeringsspor
Aftaleteksten viser, at reformen i realiteten har karakter af et flerårigt forløb, hvor der løbende skal følges op, forhandles og justeres.
Der nedsættes et implementeringspartnerskab bestående af repræsentanter fra alle niveauer – kommuner, regioner og staten – som frem til 2028 skal fungere som fælles forum for dialog og problemløsning.
Samtidig beskriver aftalen en række milepæle og opfølgningspunkter helt frem mod 2031 – bl.a. årlige statusrapporter, opdatering af vejledninger og nye indikatorer til dataplatforme.
Sundhedsreformen har været solgt som en historisk omlægning af det danske sundhedsvæsen – og forårsaftalen sætter et vægtigt pejlemærke.
Men samtidig understreger den, at meget stadig afhænger af, hvad der sker i de kommende måneder og år. Ikke mindst hvordan sundhedsrådene kommer fra start, hvordan regionerne håndterer deres nye rolle – og hvordan opgavefordelingen mellem aktører med forskellige interesser og traditioner kommer til at fungere i praksis.Med andre ord: det er nu, arbejdet for alvor begynder.
