Da regeringen søndag præsenterede sin forårsaftale med KL og Danske Regioner om implementeringen af sundhedsreformen, var det med en samlet økonomisk ramme på 4,208 mia. kr. til opgaveflytningen fra kommuner til regioner.
Det beløb er markant lavere end de tidligere skøn på op mod 5,27 mia. kr., som embedsværket tidligere har arbejdet med. Forskellen – over én milliard kroner – har fået tilnavnet “den forsvundne milliard.”
Og nu er årsagen til en stor del af forsvindingsnummeret helt officielt: overheadprocenten er blevet halveret fra 20 til 10 procent.
Men at det er gået stærkt i ministeriet fremgår af bilaget om specialiseret akutsygepleje, hvor overhead stadig angives som 20 %, selv om 10 % anvendes i den officielle beregning. Det understreger, at 20 %-satsen var den oprindelige forudsætning, og kan tolkes som en redaktionel rest eller teknisk fejl.
Det dokumentere i et vist omfang, at ændringen af overhead ikke har været fuldt gennemskuelig.
Overhead i frit fald – nu bekræftet i aftalen
Ifølge bilagene til den nye aftale er overhead i opgaveflytningen fastsat til 10 procent. Det svarer til i alt 373 mio. kr. på tværs af de opgaver, der skal overføres – herunder sundheds- og omsorgspladser, akutsygepleje og patientrettet forebyggelse.
Læs også: Overhead i frit fald: Her forsvandt det meste af en halv milliard til opgaveflytning
Men i de oprindelige faglige vurderinger, som fremgår af baggrundsnotater fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, blev der regnet med 20 procent overhead – hvilket ville have udløst en betaling til regionerne på 840 mio. kr. alene til administrative og støttefunktioner
Dermed er knap 470 mio. kr. forsvundet alene på dette tekniske greb.
Læs også: Ministeriet har justeret prisen for opgaveflytning til regionerne med en milliard
Ingen mislyde fra Danske Regioner
Formanden for Danske Regioner, Anders Kühnau har tidligere langet ud efter den tekniske nedjustering på en milliard og kaldt et dårligt udgangspunkt.
“Vi er forundrede over, at der er forsvundet over en milliard i den seneste opgørelse over, hvad kommunerne bruger på sundhedsområdet,” sagde han for en lille uge siden.
Men det træder han ikke rundt i nu, hvor aftalen er på plads.
“Nu hvor rammerne er på plads, ser vi frem til, at vi alle kan gå konstruktivt ind i arbejdet. For borgerne handler det hele om, at vi skal tilbyde højere og mere ensartet kvalitet i det nære sundhedsvæsen,” lyder det i en pressemeddelelse.
Et administrativt valg uden dokumentation
Som tidligere beskrevet i Regional-Indsigt fremgår det hverken i den aktuelle aftale eller i tidligere meldinger, hvordan hverken de 20 eller de 10 procent er udregnet. Der er ingen offentlig dokumentation for benchmark, ressourceforbrug eller faktiske regnskabstal – og dermed står overheadsatsen tilbage som et politisk-administrativt skøn uden forankring i konkrete data.
Til sammenligning viste en analyse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen tidligere i år, at overhead i kommunale velfærdsområder typisk ligger på omkring 6 % – og i nogle tilfælde lavere.
Alligevel fastholder staten altså en 10 %-sats, som endda er en nedskalering af det tidligere niveau. Selvom forårsaftalen betegnes som den første af flere, og der både skal forhandles en national sundhedsplan og fastsættes driftsmodeller for nye enheder, er det nuværende regnestykke låst fast i økonomien.
