Regionerne har nu landet økonomiaftalen for 2026, og meldingen fra Danske Regioner er entydig:
Det er en historisk stærk aftale med et driftsløft på 2,3 mia. kr. og forbedrede muligheder for at løfte sundhedsvæsenet i takt med sundhedsreformen. Men et nærmere blik på aftalen og regionsrådsformændenes kommunikation viser, at en væsentlig nuance forsvinder i den positive retorik:
Regionerne fik kun delvist finansieret de opgaver, de skal overtage fra kommunerne fra 2027.
Her har Danske Regioner tidligere problematiseret, at der manglede en milliard kroner set ift det som oprindeligt var i spil, for at kunne løfte de opgaver, der bliver overdraget fra kommunerne. Aftalen om sundhedsreformens udmøntning, som rullede en lille uge før økonomiaftalen, fastslog på mange måder, at regionerne mistede den milliard i den sammenhæng.
Ind ad bagdøren
Men nu kan man af økonomiaftalen, at regionerne i det mindste har fået en tredjedel ind ad bagdøren i økonomiforhandleringerne.
I pressemeddelelsen fra Danske Regioner fremhæves det, at aftalen tilfører 325 mio. kr. til implementeringen af sundhedsreformen.
Midlerne er målrettet bl.a. akutsygepleje og patientrettet forebyggelse – netop to af de opgaver, som regionerne skal overtage. Men det beløb rækker ikke langt, når man sammenholder det med det oprindelige skøn, hvor der ifølge kilder tæt på processen “forsvandt” op mod en milliard kroner i det tekniske grundlag – herunder betydelige overhead- og forebyggelsesmidler.
“Ambitionerne skal også forløses i virkeligheden. Det kræver naturligvis, at finansieringen er på plads,” lyder det i pressemeddelelsen fra Danske Regioners næstformand, Mads Duedahl.
Kan blive et hovedpunkt til næste år
Men netop det er spørgsmålet: Er finansieringen på plads?
Økonomiaftalen fastslår, at der først i forbindelse med forhandlingerne om 2027-budgettet skal drøftes de økonomiske rammer for selve opgaveoverdragelsen. Det efterlader et hul – både politisk og finansielt.Dermed står regionerne i en situation, hvor de reelt har fået en delvis forskudt finansiering af reformens konsekvenser, men ikke den fulde kompensation. Det betyder, at den forsvundne milliard stadig kan spøge, og at spørgsmålet om finansiering af sundhedsreformens opgaveflytning kan blive et af hovedpunkterne i næste års forhandlinger.
