Skip to main content

Regeringen, KL og Danske Regioner har netop præsenteret en ny fællesoffentlig digitaliseringsstrategi for perioden 2026-2029.

Strategien indeholder 12 initiativer fordelt på fire fokusområder og skal gøre hverdagen lettere for borgere og offentligt ansatte gennem bl.a. digitale fuldmagter, kunstig intelligens og øget digital suverænitet.

“Det skal være lettere at være digital borger i Danmark – og det kræver et tæt og forpligtende samarbejde mellem stat, kommuner og regioner,” siger Anders Kühnau, formand for Danske Regioner i en pressemeddelelse.

For ham at se skal digitalisering binde den offentlige sektor sammen.

Med borgeren i fokus

Et centralt element i strategien er udviklingen af en samlet løsning for digital fuldmagt, der skal gøre det lettere for borgere at hjælpe hinanden i det digitale univers – særligt ældre og sårbare grupper.

“Samtidig skal det være nemmere for myndigheder at indhente og håndtere digitale samtykker,” udtaler digitaliseringsminister Caroline Stage og tilføjer; “Vi skal hele tiden have borgeren i fokus, når vi udvikler digitale løsninger.”

Strategien adresserer også den stigende afhængighed af udenlandske teknologileverandører. Der lægges op til analyser af myndigheders teknologivalg og pilotprojekter med alternative løsninger, som skal styrke Danmarks digitale selvstændighed.

KL’s formand Martin Damm peger på, at samarbejdet er nøglen:

“Med strategien får vi en fælles løftestang til bl.a. at modstå presset fra tech-giganterne og sikre sammenhængende forløb for borgerne.”

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv Regional-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind