Der findes ikke et præcist tal for, hvor mange fusioner der sker årligt i den private sektor, men en rapport fra De Økonomiske Råd i 2025 baseret på 19 års data anslår, at i gennemsnit fusionerer ca. 345 virksomheder årligt.
En analyse fra KPMG Management Consulting viser ifølge Jobindex, at 42 % af de administrerende direktører forlader opkøbte selskaber og 34 % af økonomidirektører forsvinder. Årsagerne mange, men tabet af viden og erfaring er tydelig,, fremgår det.
Når det kommer til offentlige virksomheder, som Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver datagrundlaget anderledes, alene af den grund, at man ikke har et tilsvarende antal fusioner.
Derfor bliver det særligt interessant, at iagttage hvilke rotationer, fratrædelser og lønforbrug, den kommende fusion kan afstedkomme.
Læs også: Rokader på hospitalsniveau baner vej for regional fusion
Over 100 mio. i lønsum
På Regional-Indsigt har vi trukket aktindsigter, for at have et udgangspunkt ift, hvor mange direktører har de to Regioner før sammenlægningen og her viser tallene, at Region Østdanmark har tæt på halvdelen af de direktørstillinger der er i regionerne.
Aktindsigterne viser, at Region Hovedstaden har 60 direktører med en samlet årlig lønudgift på 77,7 mio. kr. (ekskl. pension), mens Region Sjælland har 31 direktører med en årlig udgift på 29,6 mio. kr. Tilsammen giver det 91 ansatte, hvor titlen direktør indgår i deres stillingsbetegnelse.
Læs også: Næsten 200 direktører står i spidsen for regionerne
Hvis vi korrigerer for pensionen ift Region Hovedstaden, vil det give en samlet lønsum på ca. 122 mio. kr. for Region Østdanmark.
Den lønsum er udgangspunktet for den kommende Region Østdanmark, der med sine ca. 2,75 mio. borgere bliver Danmarks klart største region.
Stordriftsfordel pr. borger
Vi har i en anden artikel gennemgået, hvor meget den enkelte borgere i de enkelte regioner ca bidrager til regionernes direktørlønninger. Ser man det i forhold til Region Østdanmark, så betyder fusionen, at hver borger i den nye region i gennemsnit betaler ca. 39 kr. til direktørlønninger.
- Det er lavere end i Region Midtjylland (47 kr.) og især Region Nordjylland (82 kr.), hvor direktørlønningerne fylder mere pr. indbygger. ( Se grafik)
På den måde peger tallene på en potentiel stordriftsfordel: Jo flere borgere, der deles om de faste ledelseslag, desto lavere bliver udgiften pr. borger. Om det holder på sigt for tiden at vise.
Usikkerhed i tallene
Det skal afslutningsvis bemærkes, at regionerne har opgjort lønsummerne lidt forskelligt på de samme spørgsmål – nogle inkl. pension, andre ekskl. – og at tallene derfor ikke er 100 % direkte sammenlignelige, men de giver for os at se et godt fingerpeg. Det skal her særligt bemærkes at Region Nordjylland i den opgjorte periode også har medtaget udgifter til fratrædelser og personoverlap på samme stilling.