Skip to main content

Når Danske Regioner nedsatte et ledelsespanel i foråret, var det ikke tilfældigt. Kommissoriet, som danner rammen for arbejdet, lægger vægt på, at sundhedsvæsenet står midt i en dobbelt udfordring: mangel på arbejdskraft, nye opgaver fra reformen og digital transformation. For at kunne levere kvalitet og effektivitet skal ledelseskraften styrkes.

Panelet har nu været i gang nogle måneder og har til opgave at samle erfaringer og definere fælles pejlemærker for fremtidens ledelse i regionerne. 

Tanken, som vi fortolker det er, at det skal bliver en slags laboratorium, hvor sygehusdirektører, psykiatridirektører, sundhedsdirektører, cheflæger og chefsygeplejersker sammen skal løfte blikket og diskutere nye svar på gamle udfordringer.

Fire strategiske spor

Vi har gennemgået kommissoriet og her fremstår der fire områder, hvor panelet skal levere perspektiver og forslag:

  1. Ledelse af sammenhæng og almen praksis
    Sundhedsreformen giver regionerne en ny opgave med ledelse og styring af almen praksis. Det kræver fokus på overgange, samarbejde på tværs og organisatorisk fleksibilitet på hospitalerne.
  2. Ledelse af kvalitet og transformation
    Flere patienter, nye teknologier og en forskydning af opgaver til det nære sundhedsvæsen presser systemet. Panelet skal drøfte, hvordan ledere lykkes med at balancere efterspørgsel, innovation og samarbejde.
  3. Ledelse af den attraktive arbejdsplads
    Robusthedskommissionen pegede på behovet for mere nærværende ledelse. Panelet skal se på, hvordan man styrker ledelseskompetencer og rammer, så regionerne kan tiltrække og fastholde medarbejdere.
  4. Ledelse som karrierevej
    Regionerne vil gøre ledelse til et mere attraktivt valg på linje med en klinisk karriere. Det handler om kultur, rammer og anerkendelse af ledelsesrollen.

Fra pejlemærker til praksis

Kommissoriet gør det klart, at panelets arbejde ikke stopper ved analyser. Resultaterne skal formidles og inspirere bredt – gennem seminarer, webinarer, minikonferencer og debatindlæg. Eksterne eksperter fra forskningsmiljøer kan kobles på, og samarbejder med fx Dansk Selskab for Sygehusledelse er nævnt som mulige alliancer.

Panelet er foreløbigt nedsat for en toårig periode med tre årlige møder. Jakob Krogh, regionsdirektør i Region Nordjylland, er formand i første periode, mens Danske Regioner står for sekretariatsbetjeningen.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv Regional-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind