Lovprogrammet: Regionernes nye dagsorden er uden store reformspring

Da statsministeren åbnede Folketinget i tirsdags med budskabet “samarbejde virker”, stod det klart, at regeringens reformsporet fortsætter — men i en ny form.

Lovprogrammet for 2025/26, der fulgte dagen efter, indeholder ingen store institutionsændringer eller regionsreformer. Til gengæld tegner det en tydelig  opgavedagsorden for regionerne, hvor digitalisering, sundhedsberedskab og implementering bliver nøgleord.

Det er et program, hvor regionerne får mere ansvar for drift, data og samarbejde – og hvor det politiske fokus skifter fra reform til implementering.

Kort sagt: 2025/2026 bliver året, hvor regionerne skal vise, at de kan få samarbejdet på alt det nye op at stå.

Vi gennemgår i denne artikel vores iagttagelser set i et regionalt perspektiv..

Digital Sundhed Danmark bliver en nøgleinstitution

Blandt de markante forslag er etableringen af Digital Sundhed Danmark og en national planlægningskompetence for digitalisering og data.
Begge dele placerer regionerne centralt i en ny, fælles digital infrastruktur, hvor data, journalføring og kunstig intelligens skal hænge sammen på tværs af sundhedsvæsenet.

Det betyder, at regionerne fremover ikke blot skal drive hospitaler og sundhedshuse, men også agere datainfrastrukturforvaltere i tæt samspil med staten, kommunerne – og en lang række private leverandører af sundheds-IT.

Regionerne får hermed en vigtig rolle i at sikre sammenhæng og sikkerhed i de digitale løsninger. Men det betyder også, at de skal kunne håndtere langt mere komplekse samarbejder end tidligere.

Sundhedsberedskab og medicinsk forsyning i nyt lys

Et andet forslag handler om lov om medicinsk udstyr og statsligt beredskab, der skal give Lægemiddelstyrelsen bedre overblik over lagre og forsyningskæder på tværs af regioner og kommuner.

Lovforslaget kan umiddelbart virke teknisk, men i praksis vil/kan det ændre regionernes beredskab og lagerstyring, fordi det stiller krav om løbende dataindberetning og koordinering med både apoteker og private leverandører.

Samtidig ventes loven at give staten nye muligheder for at intervenere i regionale forsyningskæder ved krisesituationer.
Det kan føre til en strammere statslig styring – men også til et mere robust fælles beredskab.

Nærsundhed og opgaveglidning

Lovprogrammet rummer også forslag om sundheds- og omsorgspladser samt nærsundhedsplaner, der implementerer de første dele af sundhedsreformen bl.a. med overtagelse af opgaver fra kommunerne.

Regionerne skal her samarbejde tæt med kommunerne om at placere opgaver og kapacitet – og det sker i en kontekst, hvor Region Sjælland og Hovedstaden allerede er på vej mod fusion i Region Østdanmark.

Med den del af lovprogrammet får regionerne et tydeligt signal: Der skal ikke skabes nye strukturer, men eksisterende samarbejder skal virke bedre og mere koordineret.

Forsvar, beredskab og sundhedssikkerhed

Et mindre omtalt, men ikke uvæsentligt punkt er lovforslagene under Forsvarsministeriet, som lægger op til, at Forsvaret kan trække på private ressourcer og samarbejde med civile aktører.

Det kan få indirekte betydning for regionernes beredskaber, herunder hospitalernes rolle i kriseberedskabet og samarbejdet med det nationale sundhedsberedskab.

🔹 Overblik: Regionernes nye roller i lovprogrammet 2025/26