Da principmeddelelse 4-24 blev offentliggjort i marts 2024, var hovedbudskabet klart:
Hvis der var tvivl om, hvorvidt et kompressionsprodukt var et hjælpemiddel eller et behandlingsredskab, skulle kommunen udlevere produktet straks, fordi den er “tættest på borgeren”. Betalingsspørgsmålet kunne afklares efterfølgende.
Denne praksis er nu ophævet. Det fremgår af en pressemeddelelse.
Ankestyrelsen skriver, at efter en fornyet juridisk gennemgang står det klart, at 4-24 ikke var i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet. Derfor ophæves den uden overgangsordning.
I en ny vejledende udtalelse fra Social- og Boligministeriet, som er udarbejdet i samarbejde med Indenrigs- og sundhedsministeriet tydeliggøres det, at kommunerne har hverken hjemmel til at:
- bevilge et hjælpemiddel, før det er afklaret, om regionen skal levere det,
- eller til at træffe foreløbige afgørelser i sådanne sager.
Dermed er kommunernes handlemulighed i tvivlssituationer reelt fjernet.
Hvad gælder nu?
Ophævelsen betyder, at kommunerne igen skal følge principperne i principmeddelelserne 4-15 og 20-22. Her er nøglekriteriet “det primærer formål:
- Hvis formålet er at afhjælpe en varig funktionsnedsættelse → kommunens hjælpemiddelområde (§112).
- Hvis formålet er behandling eller forebyggelse af forværring → regionens ansvar under sundhedsloven.
Den nye udtalelse indeholder desuden en væsentlig præcisering: Når sygehuset udskriver en patient, kan man som udgangspunkt gå ud fra, at der allerede er taget stilling til, om patienten skal have udleveret et behandlingsredskab som led i behandlingen.
Hvis sygehuset ikke udleverer kompressionsproduktet, må kommunen normalt antage, at regionens behandlingsansvar ikke længere gør sig gældende.
🔎 Ansvarsfordelingen – sådan er reglerne NU
| Spørgsmål | Kommunens ansvar (Serviceloven §112) | Regionens ansvar (Sundhedsloven) |
| Hvad er formålet? | Afhjælpning af varig funktionsnedsættelse | Behandling eller forebyggelse |
| Hvordan vurderes det? | Administrativ afgørelse, §112-vurdering | Klinisk beslutning; del af behandling |
| Hvornår træder ansvaret ind? | Når produktet ikke kan udleveres efter sundhedsloven | Under indlæggelse eller i fortsat behandling |
| Hvad hvis der er tvivl? | Kommunen må ikke bevilge, før regionen er afklaret | Regionen vurderer behandlingsbehovet |
| Ved udskrivning | Hvis intet er udleveret, kan kommunen vurdere som §112-sag | Det antages, at behandling og udstyr er vurderet udtømmende |
🛑 Hvad er ophævet? — Principmeddelelse 4-24
| Tidligere regel (nu ophævet) | Derfor ophævet |
| Kommunen skulle udlevere produktet straks, hvis der var tvivl om regionsansvar | Strider mod servicelovens §115 (subsidiaritetsprincippet) |
| Kommunen måtte afgive “foreløbig” bevilling | Kommunerne har ingen hjemmel til foreløbige hjælpemiddelafgørelser |
| Tvivl måtte ikke komme borgeren til skade – kommunen skulle handle først | Dette gælder kun i afgrænsningscirkulæret, ikke i loven |
Hvad betyder afgørelsen i praksis?
Den nye juridiske afklaring får flere konsekvenser:
1. Kommuner skal afvente regionsafklaring
- Der må ikke længere handles proaktivt for at sikre borgeren hurtig hjælp.
2. Sagsbehandling kan blive længere og mere juridisk kompleks
- Fordi myndighedsansvar skal afklares, før kommunen kan begynde §112-vurderingen.
3. Regionerne får større vægt ift produkter som kompressionsstrømper
- Der kan forventes flere afklaringsanmodninger fra borgerne til sygehusene.
